TEKST: NIELS DYGAARD.
Det hele startede sådan set med, at jeg var kørt ud til Korsholm med min morfars gamle hanegevær, som jeg er blevet glad for at gå med. Her var jeg så letsindig at kigge ind til Jesper Korsholm i deres jagtrejseafdeling midt inde i forretningen. Vi snakker lidt om jagt i udlandet, og han siger så til mig: ”Jeg har for resten lige en plads til dig på et godt revir i Polen til brunstjagt på råbuk, var det ikke noget for dig?”
Jo, det lød da fristende, så jeg slog til og betalte straks depositum. Da jeg kommer hjem, fortæller jeg min søn det. ”Det går ikke, fatter,” siger han, ”for jeg har netop booket en brunstjagt til os begge her i august ved et polsk bureau.”
Nej, det var jo ikke så heldigt, så der var ikke andet for end at ringe til Jesper og afbestille, idet jeg sagde, at pengene, der var sat ind på kontoen, kunne han blot lade stå, dem blev der nok brug for en anden gang. Få dage senere ringer Jesper til mig og siger, at der netop er kommet et afbud til en brunstjagt efter kronhjort, ligeledes i Polen. Om det kunne have min interesse?
Det havde det bestemt, det kunne jeg bare ikke sige nej til, og da tiden var kommet, kørte jeg sammen med andre jægere afsted i en minibus med Jesper ved rattet. Reviret, vi skulle til, ligger i det nordvestlige Polen i nærheden af Kotice. Vi blev godt indkvarteret og tørnede forventningsfulde ud den første morgen, men blev fælt skuffede, da der lå en så tyk tåge over det hele, at enhver tanke om jagt var udelukket.
Om aftenen, da tågen lettet, kørte min guide og jeg ud til et kæmpestort eng- og moseareal. Her så og hørte vi også en del hjorte, uden at det dog kom til nogen skudchance. Næste morgen oplevede vi den samme tåge og måtte igen blive hjemme. Flere af de øvrige jægere havde ved aftenjagterne held til at nedlægge gode hjorte, men for mit vedkommende skal vi helt frem til den sidste morgen, før chancen bød sig.
Vi var igen ude i et stort engområde med mose og siv. Der stod et enkelt stort træ, og ved det var der en hochsitz.
Den entrede vi op i, i bælgravende mørke. Da det var ved at blive lyst, ser jeg noget bevæge sig ude på engen. Det var en stor rudel hinder, så jeg tænkte, så kom der nok også snart en hjort. Det gjorde der også, hele to endda, og det varede ikke længe, inden de begyndte at slås.
Hjortene var kun cirka 100 meter fra os, så vi kunne tydeligt høre, hvordan gevirerne gang på gang knaldede mod hinanden. Jeg spurgte min guide, om jeg skulle skyde den største af dem, når chancen måtte opstå. Han nikkede ivrigt, mens vi stadig var vidner til de to hjortes drabelige brunstkamp. Men lige pludselig blev alt stille, og de var som sunket i jorden, hinderne ligeså.
Så fangede mit øje imidlertid igen en bevægelse. Ude i noget sivværk var en ny hjort dukket op. Vi så den springe over en kanal for at komme over til det sted, hvor hinderne og de to hjorte havde stået. Den var noget større end de to andre, og det var tydeligt, at den havde selvtillid som en pladshjort. Vi var derfor helt på det rene med, at den havde hørt kamplarmen, og at den nu ville blande sig i kampen om hinderne.
Som den store hjort kommer tættere og tættere på, stiger min puls også. Da den er inde på cirka 100 meter, har jeg dog fået pulsen under kontrol, så jeg tager en dyb indånding og lader skuddet gå. Vi hører tydeligt kugleanslag, men hjorten sætter straks i løb. Det går stærkt, så jeg skyder omgående igen og mener også, at jeg rammer, men det standser den ikke, så jeg sender et tredje skud afsted, netop som den forsvinder ind i noget tæt krat.
Jeg er derfor meget spændt og kigger spørgende på min guide. Han smiler og nikker beroligende til mig. Han er sikker på, at den ikke er gået langt. Vi kravler ned fra hochsitzen og går over til det sted, hvor den er forsvundet, og finder den heldigvis forendt ganske få meter inde i kratværket. Alle tre kugler har ramt den, og jeg kan lykkelig knæle ned ved, hvad jeg vil betegne som mit livs hjort. Den kan jeg som sagt takke min morfars gamle hanebøsse for.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
