Civil ulydighed
Kronvildtet har ikke haft det let i Danmark. I 1700-tallet var de store rudler af græssende og trampende krondyr blevet en sand plage for landbruget, og i 1799 blev der udsendt en kongelig resolution, der befalede, at det fritlevende kronvildt skulle bortskydes.
Det betød, at den sidste fritlevende kronhjort på Fyn blev skudt i slutningen af 1840’erne, og de sidste to fritlevende krondyr i Nordsjælland måtte lade livet i 1854. Også i Jylland gik man hårdt til kronvildtet, men der var dog et par steder, hvor godserne holdt hånden over kronvildtet, bl.a. på Meilgaard og Frijsenborg.
Det betød, at kronvildtet langsomt, men sikkert, siden år 1900 igen har etableret sig i hele Jylland. Også på Sjælland er der efter udslip fra dyrehaver efterhånden kommet en stor og stærk bestand af kronvildt, der især er koncentreret omkring Åmosen i Vestsjælland og Gribskov i Nordsjælland. På Fyn har der været enkelte undslupne dyr fra indhegninger, men der er endnu lang vej til en fast bestand.
Store hjorte
En kronhjort er typisk mellem 175 og 250 cm lang og vejer mellem 150 og 250 kg. Hinden er noget mindre, 150 til 210 cm lang og med en vægt omkring 120 til 170 kg. Der er stor variation mellem krondyr fra forskellige lande. En korsikansk kronhjort vejer omkring 100 kg, mens en hjort fra Karpaterne kan veje helt op til 500 kg.
Pelsen er typisk rød-brun om sommeren med et gulligt spejl. På engelsk hedder kronvildt da også Red Deer. Hjortene har desuden en manke, som får dem til at se ekstra imponerende ud om efteråret i parringstiden.
Det mest imponerende ved hjortene er dog deres gevir. Geviret begynder at vokse i marts/april og kan vokse med op til 2-3 cm om dagen. Når man ser en kronhjort i maj måned, kan det grangiveligt se ud, som om den går rundt med store bagekartofler på hovedet. Men allerede i juli måned er geviret ved at være færdigt, så det kan bruges i kamp mod andre hjorte, når brunsten sætter ind sidst i august.
Det er ikke helt ufarligt for kronhjortene at slås. Det er stærke dyr med en hel række spydspidser på hovedet, der tørner sammen. Hjortene bruger derfor mange kræfter på at brøle. Brølets styrke og dybde fortæller nemlig de andre hjorte en hel del om brystkassens størrelse og dermed om hjortens styrke i en tvekamp.
Hvis brølet ikke er nok til at skræmme en udfordrer væk, så begynder de ofte at gå ved siden af hinanden, hvor de kan se hinanden an, mens de brøler. Hvis den ene hjort ikke opgiver, så er der dømt kamp. Det går ikke stille af, og begge hjorte risikerer at blive dødeligt såret. Men gevinsten er også stor – retten til at parre sig med hinderne i rudlen og give sine gener videre. Det er hårdt arbejde at parre og forsvare hinderne, og man regner med, at en hjort mister omkring 20% af kropsvægten i løbet af parringssæsonen.
8 måneders drægtighed
En hind bliver kønsmoden, når den er to år gammel. Den sætter en, måske to, kalve efter 240 til 262 dage. En kalv vejer omkring 15 kg ved fødslen og er efter ca. to uger fuldt mobil og kan følge med resten af rudlen. I starten er kalven plettet, så den har lettere ved at skjule sig. Kalven går sammen med sin mor resten af året, indtil hinden sætter næste års kalv. Et krondyr bliver 10-13 år gammelt. Hjortene dør lidt tidligere end hinderne, men de lever også et hårdere liv.
En rudel af hinder ledes af en fører-hind. Hvis fører-hinden bliver skudt, så ved resten af rudlen bogstaveligt talt ikke, hvad den skal stille op med sig selv, og der går nogle dage, inden en ny fører-hind tager over. Derfor bør man altid undlade at skyde fører-hinden. Hjortene samles også i ungkarlegrupper, og det er ikke usædvanligt at se rudler med 10-20 hjorte.
I Danmark er mennesket krondyrets største fjende. Det kan enten være som jæger eller som bilist. Nu, hvor ulven atter har holdt sit indtog i Danmark, vil man dog også se flere og flere krondyr, som bliver taget af den.
Hvor kan den jages?
Kronvildt elsker skov. Hvis der ikke er skov i nærheden, er chancen for at se kronvildt lille. Men samtidig skal dyrene jo også have noget at spise, og derfor går de gerne langt efter en mark med kartofler, nyspiret korn eller andet godt til de fire maver. Krondyr er nemlig drøvtyggere med fire maver ligesom en ko og græsser på nogenlunde samme måde. Ofte vil det være sådan, at krondyrene holder sig skjult inde i skoven i løbet af dagen og går ud for at fouragere på markerne om natten. Derfor er der mange steder størst chance for at træffe kronvildtet ved solopgang i skovkanten, når det er på vej tilbage fra nattens buffet.
Hvis man bor et sted, hvor det er tilladt at drive brunstjagt i september, så er det også muligt at skyde hjorten på anstand i nærheden af sølepladsen eller ved at pyrsche sig frem til den brølende hjort.
Efter brunsten bliver der skudt mange krondyr på trykjagt, hvor man stille og roligt går gennem reviret og trykker dyrene ud til skytterne.
I modsætning til f.eks. råvildt, så går krondyr langt, rigtig langt, når de først er rejst. Det er ikke usædvanligt, at de går både 10 og 20 kilometer, når der først er sat gang i dem. Ofte vender de dog tilbage efter nogle dage.
Hvilket udstyr?
Oftest skyder man kronvildt fra anstand, dvs. fra et skydetårn eller en skydestige. Hvis man er så heldig at få ramt på et krondyr, så skal man være opmærksom på, at et dyr på over 100 kg ikke lige er noget, man slænger over skulderen. Så det er godt, hvis man har nogle gode venner, som evt. kan komme forbi med en traktor eller andet potent grej til hjemtransporten.
Det vigtigste er riflen. Et krondyr er både stort og skudstærkt, og ens kaliber- og kuglevalg bør være derefter. Loven siger, at til kronvildt skal kuglevægten enten være mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergien E100 mindst 2700 J, eller også skal kuglevægten være mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
I praksis betyder det, at man godt kan anvende en 6,5×55’er. Personligt foretrækker jeg en lidt større kaliber i form af en .308 WIN med en 12 g-kugle. Uanset hvad man bruger, skal man dog være forberedt på, at dyret ikke altid falder på stedet. Med hensyn til sigtekikkert, så kommer det an på jagtformen. Hvis det er en trykjagt inde i skoven med korte skudhold og dyr i bevægelse, så er en Aimpoint uovertruffen. Men hvis det er anstandsjagt ude i det åbne på langt hold om morgenen, så er en god kikkert med minimum 9x forstørrelse og med masser af lysgennemstrømning en god ting.
Under alle omstændigheder er det en god ide at prøve at træne lidt på en hjortebane til løbende vildt. Det er meget sværere at ramme et så stort et mål som en kronhjort det rigtige sted, end man skulle tro, når den kommer travende forbi på 50 meters afstand. Og det ville da være ærgerligt enten at anskyde eller helt ramme ved siden af, hvis man en dag fik chancen for sit livs hjort!
Vildtudbytte
9.925 (2016/2017) – udbyttet er fordoblet i løbet af de sidste 10 år.
Jagttid
Kronhjort større end spidshjort* 16.10 – 31.12
Kronspidshjort* 01.09 – 31.01
Kronhind* 01.10 – 31.01
Kronkalv* 01.09 – 29.02
*Bemærk! Jagttiderne er under revidering, og der er desuden et utal af lokale jagttider/fredninger. Du kan finde den gældende bekendtgørelse ved at gå ind på www.retsinformation.dk og søge på ’Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. og vælge den gældende.
Videoer
Video: Anstandsjagt
Video: Drivjagt
Video: Hjortejagt
