Schweisshunderegistret
Registret som hører under naturstyrelsen, er et korps på ca.190 frivillige, uddannede og registrerede/legitimerede hundeførere.
Schweisshundeførerne har lovlig ret til at eftersøge og aflive anskudt vildt på privat grund uden ejerens tilladelse.
Det er ikke et korps, man sådan lige bliver optaget i, idet der stilles store krav både til hundeførerne, som skal have stor jagtlig erfaring – ikke mindst med riffeljagt – og tilsvarende til hundene, som skal have bestået en række schweissprøver.
På den sidste testprøve vurderes hund og fører sammen, både hundens arbejde og førerens evne til at læse og forstå sin hund under sporarbejdet.
Uddannelsen afsluttes med kursus på Kalø.
Alle schweisshundeførere har og bærer et ID kort, der bekræfter deres uddannelse og rettigheder.
Det er erfarne folk, og aldersgruppen ligger da også typisk mellem 40-70 år.
Passion og engagement
En schweisshundefører er gjort af et specielt stof og ofte er det en jæger med stor viden om riffeljagt og megen indsigt i hundearbejdet.
Som det tit går med hundearbejdet, bliver det en større og større del af interessen, hvilket også passer på beskrivelse af langt de fleste Schweisshundeførere i korpset.
Forestil dig, at telefonen ringer på alle mulige og umulige tidspunkter både i og udenfor jagtsæsonen– men mest sandsynligt på de umulige tidspunkter, og hundeføreren derefter straks skal af sted på en mere eller mindre lovende eftersøgning.
En tidskrævende indsats som kan foregå i al slags vind og vejr, og som kun belønnes med dækning af kørselsudgifterne efter statens takster. Og dette til trods råder de fleste schweissfolk jægerne til hellere at ringe en gang for meget end en gang for lidt. Det er god etik og godt for dyrevelfærden, at så meget anskudt vildt som muligt bliver fundet, selvom det er et minus for hundeføreren at komme ud på en eftersøgning, hvor dyret ikke bliver fundet.
Forberedelse
Her i det tidlige forår er schweisshundeførerne i fuld gang med træningen.
Mængden af træning er selvfølgelig afhængig af, om hundeføreren har en ung hund, som kræver meget træning eller en ældre rutineret hund med mange eftersøgninger bag sig.
Men som en hundefører sagde til mig, kan den gamle hund jo stadig godt lide at komme ud at gå spor, så den træner han stadig
En travl dag på kontoret
Hvis man får sludder med en af schweissfolkene, kan det godt komme til tage noget tid, for de fleste af dem har simpelthen oplevet så mange og specielle situationer i forbindelse med eftersøgningerne.
Jeg har talt med en de mest erfarne, og han kunne fortælle om sæsoner, hvor han havde over 100 eftersøgninger under bukkejagten og næsten det samme i efteråret. Dertil kom så over 60 eftersøgninger i forbindelse med påkørsler.
Det er sammenlagt 260 eftersøgninger på en sæson i runde tal!
Da schweissarbejdet er en opgave og ikke en konkurrence, er hundeførerne ofte helt utroligt flinke og hjælpsomme.
Hundeførerne oplever jo også, at de samme jægere ringer til dem igen, også selv om hundeføreren bor lidt langt væk og udenfor distriktet, men det er jo alt andet lige et kompliment til pågældende hundefører.
Der hersker også en vis korpsånd blandt de registrerede hundeførere, og jeg har hørt om svære eftersøgninger, hvor hundeføreren har ringer til en kollega efter hjælp, da der er en grænse for, hvor længe ad gange en hund kan arbejde med denne svære disciplin.
Gode råd til jægerne
Der er nogle helt basale råd til riffeljægeren.
- Hav altid kontaktoplysninger på de nærmeste schweisshundeførere med.
- Hvis uheldet er ude, så lad være med at lede efter dyret selv.
- Selv om man leder uden hund, kan man risikere at dyret rejser sig fra sårlejet og flygter, uden at der er en schweisshund som kan hetze dyret.
- Det vigtigste er at afmærke skudstedet og anskudsstedet.
- Husk alle detaljer om selve skudøjeblikket, hvordan reagerede dyret, og hvilke synlige tegn på anskydning var der. Disse oplysninger har schweisshundeføreren brug for.
Det du ikke skal gøre
Led aldrig med din egen eller
jagtkammeratens hund.
Af alle scenarier er dette det værste, som en schweisshundefører ved.
Det gælder også, selv om der er tale om en hund, som har trænet schweissarbejde, men som i sagens natur ikke har den store erfaring, som de registrerede schweisshunde har.
Rigtig mange hundefolk træner i dag sporarbejde som en hobby, men når uheldet er ude, gælder det om at ringe til en schweisshundefører, som sammen med sin hund har den kompetence og erfaring, der giver størst chance for et positivt resultat. Det skylder vi vildtet.
Det forholder sig stadig sådan, at man selv må eftersøge på arealer, hvor man har den jagtberettigedes samtykke. Bekendtgørelsen slår imidlertid fast, at hvis ikke dyret er fundet inden for seks dagtimer efter påskydning, SKAL der rekvireres en schweisshundefører fra Schweiss-registret.
Det er således KUN en af Schweiss-registrets hundeførere, der lovligt kan afslutte en eftersøgning af et stykke klovbærende vildt, hvis der har været tegn på, at dyret er truffet, og det ikke
Se VIDEO: Schweissarbejde
