Kontrasten imellem rewildingbiologernes drømmescenarier i Danmark og Skotland er tankevækkende. I Danmark ønsker man sig tætte bestande af store græssende dyr. I Skotland ønsker man bestanden af kronvildt kraftigt reduceret for at give bedre muligheder for naturlig skovrejsning.
I nye forslag til den fremadrettede skotske kronvildtregulering er det omfattende reduktioner, der er målet. Man vil under 10 dyr per 100 hektar svarende til under 10 kg. levende vægt per hektar – eller mellem 4 og 10 % af de danske rewildingbiologers målsætninger om 100-250 kg store planteædere per hektar. Den skotske målsætning om maksimalt 10 krondyr per 100 hektar gælder vel at mærke for de områder, hvor hjortene er – ikke som en målsætning for et landsgennemsnit.
Man vil nå målet med udvidede jagttider og muligheder for mere effektive bekæmpelsesmetoder. Hjortenes jagttid foreslås udvidet til hele året, mens hindernes jagttid foreslås dramatisk udvidet til helt ind i april, hvor fostrene er så store, at de bør aflives, når man brækker de nedlagte dyr.
Man ønsker desuden at tillade lysforstærkende elektroniske natsigter, og at kronhjorte nedlægges med haglgevær. (Et våben som hidtil har været anset som utilstrækkeligt til effektiv nedlæggelse af disse store planteædere). Desuden lægges der op til, at private jordejere fratages retten til at forvalte krondyrene på deres egen mark – hvis de ikke lever op til myndighedernes krav om bestandsreduktioner, bliver der indsat statslige jægere, og jordejerne bliver præsenteret for en regning på afskydningsarbejdet.
Målet er at reducere bestanden til under det halve. I henhold til IUCNs kriterier for bevaringsstatus vil det per definition gøre, at den skotske kronhjort (som er en selvstændig underart) bliver klassificeret som “truet” på IUCNs rødliste. Der er langt imellem, at vestlige landes myndigheder beslutter sig for med vilje at forringe bevaringsstatus for hjemmehørende arter – selvom Danmark går foran med et lysende eksempel i forhold til vildsvinebestanden på dansk jord..
LÆS OGSÅ
