Godt i gang som buejæger
Mange drømmer om at komme i gang med buejagt. Spændingen og den ekstra udfordring ved at komme helt tæt på vildtet virker tiltrækkende – og ikke helt uden grund. For os almindelige dødelige riffeljægere kan det dog virke lidt uoverskueligt at kaste sig ud i en helt ny disciplin. Det behøver det dog ikke at være. I denne første af en serie på fire artikler, giver bueinstruktør David Hauge dig en enkel og overskuelig 5-trins guide, der kan føre dig frem til din dåb som buejæger.
Når jeg kommer rundt i landet, møder jeg mange jægere som synes at buejagt ser spændende ud. Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke har taget buejagttegnet, får jeg ofte dette svar. ”Jeg har tænkt på at blive buejæger i mange år, men jeg ved ikke hvordan jeg kommer i gang”.
Med denne artikel, vil jeg gerne lave en lille 5 trins guide til hvordan man bliver buejæger. Jeg vil gennemgå hvad det kræver at blive buejæger, samt hvilket udstyr man får brug for.
Jeg har tænkt på at blive buejæger i mange år, men jeg ved ikke hvordan jeg kommer i gang
I Danmark kan man tage buejagttegn til 3 forskellige buetyper. Langbuen er den sværeste at skyde med, og kun en håndfuld danskere har jagttegn til denne. Lidt flere har jagttegn til recurvebuen, men langt de fleste buejægere i Danmark benytter den moderne compoundbue. Denne buetype er den letteste at lære at bruge, og er den buetype jeg anbefaler kommende buejægere at starte med.
Trin 1 Målsætning og plan
Hvis du går med en lille buejæger i maven, er første trin på vejen, at du beslutter dig for at gøre noget ved sagen. Sig til dig selv, ”Om 6 måneder vil jeg kunne skyde godt nok til at bestå bueprøven”. Så er du i gang. Bueprøverne afholdes omkring april og september. Beslut dig for hvornår du vil gå til bueprøven og skriv dette i din kalender. Forskellen mellem en drøm om at blive buejæger og et mål om at blive buejæger er, at et mål har en plan og en drøm er noget flygtigt og udefineret.
Motivationen er det vigtigste for at opnå et mål. Det virker rigtigt godt at give sig selv udsigten til en belønning, når målet er nået. Det kunne f.eks. være en buejagtrejse eller den afstandsmåler, man længe har ønsket sig.
Det er vigtigt at komme i gang med det samme. Har du besluttet dig for at blive buejæger, så start i dag.
Trin 2
Når beslutningen er taget, skal du have noget udstyr. Du får brug for en compoundbue med tilbehør. Jeg møder ofte spørgsmålet om, hvorvidt det kræver en våbentilladelse at købe en compoundbue. Svaret er NEJ. Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer nævner ikke, at det er forbudt at indføre, udføre, erhverve, besidde eller bære en jagtbue. Det er derfor ikke nødvendig med en våbentilladelse for at købe og anvende en jagtbue. En compoundbue er en ”sportsrekvisit” og er lovmæssigt ikke at betragte som et våben.
Ved anskaffelse af compoundbue er det absolut vigtigst, at din bue passer til din træklængde, og at buens trækstyrke passer til din fysiske styrke. Alt for mange gange har jeg mødt buejægeraspiranter, som har købt en jagtbue som er alt for ”stram” til skyttens styrke. En bues trækstyrke måles i pund, og jeg anbefaler at man starter med en bue i intervallet 50-60 pund. Træklængden afgøres af længden på armene og de fysiske mål på kæbe og skuldre. Når man skal have sin første bue, anbefaler jeg, at man får målt sin træklængde hos en bueklub, instruktør eller bueforhandler.
Når du kender dine mål for træklængde og trækstyrke, er det tid til at købe noget udstyr. Man kan købe brugt eller gå til en af landets bueforhandlere. Det kan ikke anbefales at købe over nettet, uden at vide præcist, hvilke mål på buen man har brug for. Et komplet sæt til buejagt kan købes fra ca. 4000 kr. og op til ca. 25.000 kr. Prisen varierer alt efter kvaliteten på materialerne og hvor mange indstillingsmuligheder, der er på udstyret. Du får brug for bue, sigte, pilehylde, stabilisator, release, 6-12 pile og måske et pilekogger.
Trin 3
Når du har anskaffet dig en bue, udstyr og nogle pile, er det tid til at lære, hvordan dit udstyr skal betjenes. I lov om jagt og vildtforvaltning kap. 4 §22 står der ”Ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødig lidelse”. Du har derfor som buejæger en pligt til at sikre, at du er i en træningstilstand som gør, at du kan nedlægge vildtet på den mest effektive måde.
Du skal som buejæger vide med dig selv, at du er i stand til at afgive et skud, som træffer det punkt du sigter efter. For at blive i stand til at ramme dit mål selv i en presset jagtsituation, er det nødvendigt, at du træner jævnligt og endnu vigtigere, at du træner RIGTIGT.
Der er stor forskel på, hvor let det er for folk at lære at skyde med bue, nogen lærer det på et par uger, og andre skal bruge et par måneder. Jagtbuen stiller også krav til jægerens fysiske tilstand, og det kan blive nødvendigt at lave styrkeøvelser for at kunne skyde med en jagtbue.
Jeg plejer at sige, at 4 måneders buetræning med 4 timers træning om ugen er nok til, at de fleste kan bestå den praktiske prøve til buejagttegnet.
Din første jagtbue – 5 ting du bør vide
Før man kan blive buejæger, skal man lære at blive en god bueskytte. Du bør derfor opsøge en instruktør, som kan lære dig, hvordan du skyder korrekt med din bue. Man kan lære meget ved at se youtube, men 1:1 kontakten mellem instruktør og ”elev” gør, at du meget hurtigere kommer til at skyde korrekt, og man undgår at indøve fejl.
Det er en god ide at opsøge en bueklub under bueskydning Danmark eller en professionel instruktør. Der er mange lokale jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund, som har etableret ”bueudvalg”, men Danmarks Jægerforbund har stadig ikke etableret en instruktøruddannelse til sine buejagt medlemmer.
Man kan derfor ikke altid forvente, at finde en uddannet og kyndig instruktør i hverken lokalforeninger under ”Foreningen af Danske Buejægere” eller Danmarks Jægerforbund.
For at gøre sin buetræning ”sjovere” er det en god ide med en træningskammerat. Er I 2 eller flere som er fælles om målet om at bliver buejæger, bliver træningen meget sjovere, og man presser hinanden til at blive bedre og bedre.
Når man har fået styr på sin grundlæggende skydestil, anbefaler jeg, at man deltager ved 3D stævnerne rundt omkring i landet. 3D stævnerne er en form for ”Jagt Felt skydning”, hvor man bevæger sig rundt i terrænet på en jagtrelevant bane med dyrefigurer. Denne form for konkurrence er det tætteste, man kan komme på rigtig buejagt.
Trin 4
Bueprøven
Når du har anskaffet en jagtbue har trænet tilstrækkeligt, er det tid til at tilmelde sig buejagt prøven. Som nævnt tidligere er en jagtbue ikke et våben. Det kræver dog en jagttilladelse for at anvende en bue til jagt. For at opnå denne tilladelse er det en forudsætning, at man har bestået den ”almindelige” jagtprøve for anvendelse af glatløbet haglgevær.
Tilladelse til buejagt kan opnås ved at gå op til en buejagtprøve. For at kunne tilmelde sig til bueprøven, skal man have deltaget i et ”obligatorisk” buejagt kursus. Dette kursus afholdes i lokalforeningerne i ”Foreningen af danske Buejægere”. Kurset gennemgår den teoretiske del af bueprøven. Det obligatoriske buekursus indeholder ikke undervisning i korrekt skydestil eller opsætning og justering af buen. Dette skal aspiranten selv sørge for at lære ved en instruktør eller træner.
Prøven består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del af prøven består af 20 skriftlige buejagtrelevante spørgsmål. For at bestå, må der maksimalt være to fejl. Bestås teoriprøven, giver den adgang til at gå op til den praktiske del af prøven. Den praktiske del af prøven er en skydeprøve, hvor aspiranten skal træffe mindst 5 af 6 bukkeskiver indenfor lunge/hjerteregionen. Bukkeskiverne står på ukendt afstand ud til 25 m. Ved prøven ses også på sikkerhed under håndtering af buen. Når man har bestået bueprøven og vil beholde retten til at gå på buejagt, skal den praktiske del af buejagtprøven fornys hver femte år.
Trin 5
Når du har bestået bueprøven, er du blevet buejæger. Tillykke med det. Nu er det tid til at gå på buejagt. Buejagt adskiller sig lidt fra riffeljagt, da man som buejæger SKAL tættere på byttet end 25m. Man bliver derfor nødt til at lære, hvordan man kommer tæt på dyrene uden at blive opdaget. Jeg vil ikke gå i detaljer med dette andet end at nævne, at det handler om de fire B’er. De af læserne som har militær baggrund, kan nikke genkendende til dette. Det handler om Bevægelser, Baggrund, Belysning og Bevoksning. Som buejæger skal man så at sige blive ”et med den omkringværende natur”.
Ud over de 4 B’er er det også vigtigt at forholde sig til vindretningen, og den lyd man ”laver”. Hvis man skal kunne trække buen med et rådyr inden for 10m, er det utroligt vigtigt at man er fuldstændig lydløs. Det er ikke unormalt, at man som buejæger nedlægger dyr fra under 10 meters afstand. Personligt har jeg skudt rådyr så tæt som 3 m og fasan fra 5m. Jagttøjet der bruges til buejagt er derfor lidt anderledes end normalt jagttøj. Man kan f.eks. bruge det helt lydløse jagttøj fra den danske jagttøjsproducent SnipeNstrike. Ud over lydløsheden, skal tøjet også være i stand til at skjule den menneskelige kontur. Derfor er næsten alt tøj til buejagt udført med camoflage.
Man kan dyrke buejagt både som anstand, tryk og pürsch. Det er svært med trykjagt, da dyrene ofte kommer i meget høj hastighed. Som buejæger bør man ikke skyde til dyr i bevægelse, hvilket gør trykjagt vanskeligt. Jeg foretrækker selv anstandsjagt. Min erfaring er, at man får en højere ”udnyttelsesgrad” ved at sidde stille og vente på, at dyrene kommer forbi. Som buejæger i Danmark må man jage alt fra rådyr og ned i størrelse. Tager man til udlandet, er der dog lande,som har mindre restriktive regler, hvor både elefanter og bøfler må nedlægges med bue. Herhjemme arbejdes der på at få frigivet kron-, då- og sikavildt til buejagt igen.
Når man skal på jagt er det ud over bue og tilbehør, også rart at have en lille kvalitetskikkert og/eller en afstandsmåler. Jeg anbefaler også en form for rygsæk stol, hvor man kan medbringe vand, 1. hjælpstaske, grensaks, grensav, lommelygte, lille feltspade og sidst men ikke mindst, toiletpapir.
Når du nu har anskaffet bue, pile, og lært at skyde korrekt, har bestået prøven, og du skal til at gå på jagt, så er der ikke andet tilbage end at sige ”Træk og Slip”. Kend dine begrænsninger og lad være med at skyde, hvis du er i tvivl.
Vi ses derude.
Vil du vide mere
David Hauge er uddannet bueinstruktør ved Bueskydning Danmark. Han har skudt med compoundbue på det Danske landshold i både skiveskydning og 3D. David er ivrig buejæger og instruerer i bueskydning gennem sit firma, Hauges Bueskydning.
Vil du vide mere om hvordan du kan komme i gang som bueskytte og buejagt:
Hauges bueskydning, www.haugesbueskydning.dk
Bueskydning Danmark, www.bueskydningdanmark.dk
Foreningen af Danske Buejægere, www.fadb.dk
