På reguleringsjagt skyder vi i DK WAI gæs væk fra landmandens spirende vinterafgrøder. Landmændene lider jo som bekendt store tab på grund af af fouragerende gæs i hobetal, og vi skyder naturligvis flere, end vi selv kan spise, eftersom vi regulerer i en stadigt voksende bestand af gæs.
Vi jægere vil gerne have lov til at hjælpe danskere i nød, men vi bliver hele tiden mødt med et NEJ fra de store humanitære organisationer, når vi vil donere GRATIS økologisk kød?
Vi har derfor længe givet det kød, som er i overskud, til glade modtagere med stor tilfredshed for både modtageren, men så sandelig også for os selv. Det føles nemlig rigtig godt, at det kan komme andre til gode, og særligt de lidt mere udsatte danskere.
Bramgæs til plejehjem
Vi indgik for nogle år siden i et Falster projekt, hvor mange af de gæs, der blev skudt på Falster, blev leveret til plejehjem, hvor en uddannet kok var tilknyttet og tog imod bramgæssene for at lave kulinariske oplevelser til de ældre beboere, så de kunne få gode og velsmagende måltider.
Dette projekt viste sig at være en kæmpe succes, for de ældre satte stor pris på den gode mad. Faktisk blev succesen så stor, at der blev vist et indslag om det i den gyldne time på TV. Her fortalte plejehjemsbeboerne om, hvor glade de var for at få kød, der rent faktisk smagte af noget, og som jo mindede dem om deres barndom, “hvor maden smagte af noget”.
Dette blev starten til vores kamp om at få lov til at udvide dette spændende projekt. Vores ønske var at kunne levere gratis kød til organisationer, der kunne viderebringe kødet til eksempelvis plejehjem, misbrugscentre, asylcentre og hjemløse.
Et nej tak fra godgørende organisationer
For to år siden havde vi stor succes med det og leverede kød til en organisation, som vi ikke her nævner ved navn. Efter sæsonen sluttede, snakkede vi om næste sæson, men pludseligt lukkede samarbejdet uden forklaring. Vi kontaktede derefter Røde Kors og spurgte, om de kunne være interesseret. De skrev tilbage, at de jf. loven ikke måtte tage imod kød, da det går imod Fødevarestyrelsens regler. Vi undersøgte det, og som vi tolkede det, må vi godt give dem kød, hvis vi leverer dyrene hele, uden at have brækket dem. Vi skrev dette til Røde Kors og bad dem bekræfte dette. Herefter responderede de ikke længere på vores henvendelser.
Det er super ærgerligt, når vi blot ønsker at hjælpe!
At se glæden hos de ældre, var en meget stor glæde for os. De har ydet en indsats i samfundet, og de fortjener at få gode, sunde måltider, og udover det hjælper vi jægere også en sektor, der er hårdt ramt på økonomien, ved at levere økologisk kød gratis.
Der skal ikke gå noget kød til spilde i vores branche!
Det er vores plan at etablere en ordning, hvor vi som jægere på reguleringsjagt kan få afhentet kød, hvis vi skulle stå med mere, end hvad vi selv kan spise. For det er præcis tilfældet, når det kommer til regulering. Her er vi ude at regulere i bestande af dyr, da der typisk er for mange af dem i områder, hvor de gør skade og giver landbruget store økonomiske tab.
En art, som f.eks. bramgåsen, der stiger voldsomt i antal år for år, er blevet en plage for landmænd, der dyrker vinterafgrøder. Hvis tusinder af denne art lander på en spirende grøn mark, og de ikke jages væk ved brug af reguleringsjagt – som har vist sig at være den mest effektive løsning – vil denne grønne ”fodermark” blive forvandlet til en gold, brun mark i løbet af få dage. Hver gås indtager typisk 300-850 gram grønne spirer dagligt. I kølvandet på et sådant katastrofalt tab, må landmanden efterfølgende i gang med endnu en harvning og eventuelt pløjning, tilsåning, og gødning med ekstra forurening i naturen m.v. som jo giver nye dilemmaer.
Bramgæs kan reguleres uden afværgemiddelforsøg i jagtsæsonen
Dette stigende problem er Naturstyrelsen fuldt ud bekendt med, og de udsteder gerne reguleringstilladelser til beskydning af bramgæs, hvor de gør skade. Da problemet vokser fra år til år, kræves der IKKE LÆNGERE AFVÆRGEMIDDELFORSØG i perioden 1. september til 31. januar, hvilket altså er igennem hele jagtsæsonen, og der må benyttes både kald, skjul samt lokkegæs. Der kræves kun afværgemidler udenfor nævnte periode, og da indgår også andre regler.
Det vil med andre ord sige, at jægere nu har mulighed for at gå på “rigtig gåsejagt” på bramgåsen på trods af dennes “fredning”, hvilket giver mening på grund af artens eksplosive fremgang og de deraf stigende skader på vinterafgrøderne.
Da antallet af nedlagte bramgæs ved regulering er stort, opstår problemet med at formidle det fine kød i store mængder videre ud i samfundet.
Her må der kunne findes nye fornuftmæssige løsninger, således at det kan komme både almindelige borger og restauranter til gode. Men det er ikke muligt på grund af lovgivning omkring reguleret vildt.
I disse tider, hvor der tales om CO2 udslip og madspild, forekommer dette komplet uforståeligt, når naturens ressourcer går til spilde, og vi mener der bør ses på lovgrundlaget for salg og distribution af reguleret vildt.
Vi håber, at fornuften sejrer i denne forbindelse, og at der kan skabes løsninger, så vi jægere fremover kan levere gratis kød til dem, der måtte ønske dette, og måske endda få lidt godtgørelse for patronforbruget. Det vil komme os alle til gavn.
Knæk og Bræk
Dennis Paulsen
Stefanie Lea Paulsen
