TEKST: JENS ULRIK HØGH. FOTO: SHUTTERSTOCK , CLAUS WEST, M.FL.
Den svenske bestand af vildsvin er i et naturhistorisk perspektiv et relativt nyt fænomen. Arten blev udryddet på den skandinaviske halvø for flere hundrede år siden af bønder med primitive forladere og var helt fraværende, indtil nogle få stykker slap ud af et hegn på et gods i omegnen af Stockholm engang i slutningen af 1980’erne.
De lokale jægere og jordejere var ikke ligefrem motiverede til at ”nedkæmpe” de undslupne dyr, og bestanden voksede hurtigt. Kort tid efter besluttede de svenske politikere at anerkende vildsvinet som en hjemmehørende svensk art og give den samme beskyttelse som alle andre jagtbare arter. Dette ledte til en kraftig fremgang i bestanden, som mere eller mindre har varet frem til nu.
Ingen ved i dag, hvor stor den svenske vildsvinebestand reelt er, men udbyttet af vildsvin har overhalet udbyttet af elge, og der nedlægges nu mere end 100.000 vildsvin om året. Som det generelt er tilfældet med vildsvin, svinger bestanden ganske meget fra år til år, men tendensen er en klar stigning – nærmest en egentlig bestandseksplosion.
Det sydlige Sverige er nærmest en ideel vildsvinebiotop med masser af tæt skov og tilstrækkeligt mange arealer med majs og kort græs. Vildsvinene elsker begge dele og breder sig fortsat mod nord og vest. De første vildsvin har krydset grænsen til Norge (hvor de er uønskede som i Danmark), og mod nord er det først og fremmest snedybden som begrænser artens udbredelse. Vildsvin tåler ikke længerevarende snedybder på over 70 cm. I dag findes der vildsvin i varierende bestandstæthed i hele den sydlige halvdel af Sverige.
Et skadedyr?
For nogle år siden gættede svenske vildtforskere forsigtigt på, at bestanden talte 600.000 dyr, men det er et meget løst gæt uden nogen særlige faglige holdepunkter. Der er MANGE vildsvin i Sverige, og meget tyder på, at bestanden ikke er færdig med at vokse. Dette afspejles også i statistikken over trafikulykker, der involverer vildsvin. I mange år har antallet været støt stigende, og det afspejler naturligvis både en generel vækst i bestanden og en voksende geografisk udbredelse af arten. Bare på de fem år fra 2014 til 2018 er antallet af kollisioner med vildsvin øget fra 3783 til 6533. Det er næsten en fordobling, og alene i materielle skader koster hver ulykke godt 25.000 SEK. Dertil kommer omkostninger for personskader.
Den politiske stemning i forhold til vildsvineforvaltningen er skiftet ganske voldsomt i de seneste år. Fra at anerkende arten som en hjemmehørende svensk art, der var velkommen i det svenske landskab, ser de fleste svenske politikere nu arten som et problem. Landbrugets organisationer har længe været voldsomt utilfredse med situationen og de omfattende markskader og har råbt på øgede muligheder for at bekæmpe vildsvin som skadevoldende vildt med bl.a. fælder og friere tilgang til teknologiske hjælpemidler såsom lysforstærkende natsigter, lamper på riflerne, belysning på foderpladserne og så videre. Alle landbrugets ønsker er blevet imødekommet, og alligevel ser bestanden stadig ud til at være i vækst.
Mange muligheder
Status for vildsvinejagten i Sverige lige nu er, at langt de fleste svin fortsat nedlægges om natten ved anstandsjagt på foderpladser – ”¨åteljakt” – som svenskerne kalder det. De svenske jægere har ikke som jægerne på det europæiske fastland nogen lang tradition for vildsvinejagt, og den skandinaviske model for udlejning af jagt betyder, at jægerne er fordelt på mange relativt små revirer, hvilket vanskeliggør store driv/trykjagter som i landene syd for os. Der er næppe nogen tvivl om, at den mindre effektive tilgang til vildsvinejagt i Sverige i forhold til lande med mangeårige traditioner for dette har været en kraftigt medvirkende årsag til den svenske vildsvinestammes eksplosionsagtige tilvækst.
På det seneste er der sket en voldsom liberalisering i forhold til jagtmetoderne. Man får nu typisk en generel tilladelse til at anvende lysforstærkende natsigter og lys på riflen ved reguleringsjagt i hele det län, man søger tilladelse i, hvor tilladelserne typisk tidligere blev givet på ejendomsniveau. Der har været megen snak om at tillade disse hjælpemidler også ved jagt på foderpladser, men dette er i skrivende stund ikke blevet legaliseret. Til gengæld kan man nu benytte vildtkameraer frit, hvilket ikke tidligere var tilladt.
Det er relativt let at leje jagt i Sverige, hvis man har mod på at passe sin egen jagt, og der er adskillige private udbydere som tilbyder pladser på anstandsjagter og drivjagter, hvis man er mere til tidsbegrænsede arrangementer. Mange steder er aktive vildsvinejægere særdeles velkomne på vildsvineplagede landbrugsejendomme. Vildsvinejagt i Sverige er derfor en økonomisk overkommelig mulighed for alle driftige danske jægere, der er villige til at yde en indsats.
