AF JENS ULRIK HØGH
Se den indledende artikel om vildsvin på foderpladsen her….
Du har fundet et sted, hvor vildsvinene gerne kommer nat efter nat for at gnubbe sig imod dit tjæretræ og guffe majs i sig til den store guldmedalje. Fint! Du kan nu gå igang med at etablere en mere blivende foderplads.
Foderautomat
Vi starter med den vigtigste del af foderpladsen – nemlig foderet og måden vi doserer det på.
Har man ikke mulighed for (eller lyst til) en revirrunde hver eneste dag, er man nødsaget til at sætte sin lid til simpel teknologi i form af en foderautomat. En sådan består i reglen af en plastikbeholder med foder og en timerstyret elektrisk foderspreder til at sprede det. Det er vigtigt, at sprederen er hævet et par meter over jorden, så et stort vildsvin ikke kan nå den, da den ellers kan ødelægges på få sekunder.
Selve sprederen drives som regel af en lille akkumulator. De enkleste udgaver (som er langt de mest udbredte) koster i omegnen af 500-700 kr. Du kan vælge at bygge din foderautomat fra bunden med en plastiktønde som beholder, eller du kan købe en mere eller mindre færdig løsning, som man bare skal skrue sammen. Vildsvinene er ret ligeglade med dine anstrengelser, så længe der drysser majs ud af tingesten!
Du skal uanset dit valg af foderautomat være opmærksom på en række forhold. Kan beholderen rumme tilstrækkeligt meget foder, så det rækker til de perioder, hvor ingen er tilstede for at efterfylde? Er beholderen nem at fylde? Vil du bytte akkumulatorer, eller vil du oplade dem på plads med et solcellepanel? I bund og grund er der ingen facitliste – det vigtigste er, at DIN valgte løsning fungerer i praksis. Men vigtigst af alt – foderet må ikke slippe op.
Jeg anbefaler de enkle komplette løsninger som findes i handlen. F.eks. denne til 1.695,-
I perioder, hvor du er på reviret, kan du med fordel supplere foderet i automaten med majs i en trilletønde. Så holder du grisene længere på pladsen, og du kan tydeligt høre, når de rusker rundt med tønden. Lyden camouflerer også i nogen grad dine uønskede lyde på en vindstille vinternat. Efterlad trilletønden på foderpladsen når du ikke er på reviret – det er vigtigt at svinene er vant til alt, hvad der foregår på foderpladsen.
Højteknologi
Hvis man for alvor vil have kontrol og uafhængighed, findes der i dag nogle ganske avancerede svar på problematikken i at holde foderpladsen kørende. Et rigtigt godt eksempel på dette er de professionelle foderautomater fra den svenske virksomhed Nordic Gamekeeper.
Disse automater er kendetegnede ved meget store foderbeholdere (som ikke skal fyldes så ofte), stærke og driftssikre spredere og en styring, som giver udstrakt kontrol over foderpladsen via en app i mobilen. Jeg har selv opsat en af disse spredere. Den rummer 500 liter majs og spreder ca. 3 liter i døgnet. Den kan med andre ord passe sig selv i fem måneder ad gangen, og skulle der opstå et eller andet problem, får jeg besked direkte på mobilen.
Jeg kan fra min smartphone starte og stoppe sprederen, indstille spredningstider og perioder, overvåge niveauet i beholderen og tjekke batteriets tilstand. Fuld kontrol! En særlig sensor registrerer om grisene kommer til pladsen, og styrer jeg sprederen fuldautomatisk, kan man sætte den op til at sprede betydeligt mindre i perioder, hvor grisene ikke opsøger pladsen. Jeg kan sågar koble styringen op til vildtkameraerne på pladsen og via appen til fodersprederen få billeder af vildtet, som besøger den pågældende plads (se afsnittet om vildtkameraer).
Løsningen er oprindelig udviklet til professionelle skytter, som har mange foderautomater at passe til både vildsvin, hjorte- og fuglevildt, men den er faktisk ideel for danske jægere med jagter i Sverige, eftersom den er både driftssikker og minimerer behovet for fysisk tilstedeværelse i forbindelse med indfodringen af vildsvin. Løsningen er i sagens natur dyrere i anskaffelse end simplere systemer, men som svenskerne siger: ”smakar det så kostar det”. Fodersprederne fås i tre størrelser: 280, 500 og 1.000 liter. Den mellemste bukkebruse med 500 liter i beholderen koster lige under 10.000 DKK komplet med styring, beholder, stativ og niveaumåler. Mekanisk bevægelsessensor, solceller og evt. belysning er ekstraudstyr. Det er også muligt at købe FeedCon timeren alene ( ca 1500 DKK) den kan nemlig tilkobles en eksisterende 12 volts foderspreder. Man kan så gratis downloade appen som styrer foderautomaten via mobiltelefonen.
Hvis man bare sparer et antal foderture om året og måske skyder en gris eller to mere, fordi der altid er foder på pladserne, tjener denne investeringen sig hurtigt ind.
Lys på pladsen
I Sverige et det tilladt at installere permanent belysning på foderpladsen. Det kan gøres på mange måder, men min personlige erfaring siger mig, at det mest velfungerende er sensorstyret led-belysning omkring selve fodertønden. Altså et svagt lys som tænder, når grisene (eller andre dyr) befinder sig på pladsen.
Om du vil have lys på pladsen eller ej er naturligvis helt op til dig selv. Der er gennem tiderne skudt millioner af vildsvin om natten uden anden belysning end månens, så jeg vil ikke påstå, at det er strengt nødvendigt. Blot skal du huske på, at månen er en lunefuld lyskilde. Er månen mindre end halv, er det nærmest umuligt at afgive et sikkert skud, hvis ikke der ligger sne, og selv ved fuldmåne reducerer et kraftigt skydække månelyset til nærmest ingenting. Lys på pladsen giver dig derfor friheden til at jage, når du vil. I stedet for 5-6 månedlige nætter med tilstrækkeligt månelys har du ALTID tilstrækkeligt skydelys.
Installer lyset så det ikke blænder dig, men effektivt oplyser det areal, hvor vildsvinene opholder sig, når de æder. Bemærk, at det ikke er altid, at vildsvinene accepterer lys på pladsen – deres tolerance kommer i meget høj grad an på, hvad de er blevet ”opdraget” til i området. En so, som gentagne gange oplever at hendes flok bliver beskudt på de oplyste pladser – men ikke så tit på de mørkelagte – ændrer adfærd og undgår pladser med lys.
Ikke desto mindre vil jeg klart anbefale danske jægere med jagter i Sverige at forsøge sig med permanent belysning for at få mest muligt ud af deres jagt.
Skydetårn
Indretning af tårnet eller stigen er helt op til den enkelte jægers bekvemmelighed. Mange fingersnilde jægere har bygget små opvarmede huse på stolper (svenskerne kalder dem for ”vakkojor”), hvor de kan sidde i skjorteærmer i en magelig kontorstol og se film på den medbragte iPad, mens ilden knitrer lystigt i det medbragte gasblus. I forhold til vildsvinene er det vigtigste, at jægeren er hævet nogle meter over terræn, så svinene ikke får fært af deres banemand….
Selv foretrækker jeg at jage fra en helt almindelig jagtstige, og jeg har aldrig planlagt at bygge en ”vakkoja”. Dels synes jeg, at det er dyrt og besværligt at bygge en, og dels synes jeg, at de ser ret grimme ud i min skov. Rent personligt foretrækker jeg som sagt jagten fra stigen. Jeg kan godt lide intensiteten i at være UDE i naturen, når jeg er på jagt – også selv om det er koldt, og man er helt alene med sine tanker. Faktisk derfor.
Jeg forstår udmærket behovet for ”vakkojor” på områder, hvor jægerne kun har mulighed for at komme en gang imellem men til gengæld tilbringer flere nætter i træk ved åtlen. Min pointe er blot, at vildsvinene er ligeglade, så du skal finde den løsning, som passer dig bedst.
Kontrol
Når nu man har et svensk revir med et antal fungerende foderpladser, har man helt indlysende et behov for at vide, i hvilken udstrækning foderpladserne fungerer. Man vil med andre ord gerne have lidt indsigt i hvilke svin, som opsøger pladsen og ikke mindst hvornår. Til det formål er et vildtkamera et fantastisk værktøj – der er bare et praktisk problem i forhold til vildtkameraer i Sverige: De ER som udgangspunkt ulovlige!
Man er ikke på kant med den svenske jagtlov, men derimod med lovgivningen om videoovervågning af offentligt tilgængelige pladser. I Sverige er det nemlig sådan at alle arealer, hvor befolkningen i henhold til ”Allemansrätten” har tilladelse til at færdes, betragtes som offentligt tilgængelige. På sådanne steder skal der en særskilt tilladelse til at opsætte overvågningsudstyr, og den tilladelse udstedes i praksis stort set aldrig til vildtkameraer ved foderpladser. Skulle det med møje og besvær lykkes at få en tilladelse i hus fra den lokale Länsstyrelse, koster den adskillige tusinde kroner og omfatter en helt specifik plads i skoven. Vil man flytte foderplads og kamera til en anden del af det samme revir, kræver det således en ny tilladelse. Bryder man loven og bliver taget i det, koster det bøder på mange tusinder kroner. Der er en hel del eksempler på sager af denne karakter i de seneste år.
Ikke desto mindre sælges der tusinder af vildtkameraer i Sverige hvert eneste år. Det er med andre ord ikke en lovgivning, som respekteres i særlig høj grad, men man må som jæger være opmærksom på, at det eneste, der skal til for at havne i fedtefadet, er en anmeldelse fra en utilfreds skovgæst. Også på dette område arbejdes der på en opblødning af den svenske lovgivning med sigte på at gøre det enklere for jægere i landet at jage den voksende vildsvinestamme, men i skrivende stund er det altså stadig ulovligt at opsætte et vildtkamera i skoven uden særlig tilladelse.
I næste artikel om vildsvin på foderpladsen kaster vi et nærmere blik på det personlige jagtudstyr – tøjet, våbnet, optikken og ikke mindst taktikken, når du sidder og venter på grisen.
Vi tester videre
Jeg har startet et langtidseksperiment med foderpladser i Sverige. Jeg vil etablere tre forskellige foderpladser for dels at teste forskellige strategier og dels at teste forskelligt udstyr. I skrivende stund har jeg testet tre forskellige placeringer, hvor jeg har været ude med tjære og rulletønde.
Plads 1. ”Nordsøen” En gammel plads, hvor jeg skød flere grise sidste år. Pladsen ligger omkring 20 meter fra et skovbryn mod vest og der er også træbevoksning mod nor og nord-øst. Mod syd ligger der en sø. Stigen står omkring 50 meter ved søbredden mod syd. Jeg kan køre hele vejen frem til pladsen med bilen, hvis det ikke er for vådt.
På denne plads kom vildsvinene relativt hurtigt til foderet og de kommer gerne nat efter nat. Jeg har i den seneste måned været på jagt to gange på pladsen og er vendt hjem med gris efter få timer i stigen begge gange. Jeg er nu i gang med at opbygge foderpladsen permanent og vil i den sammenhæng anvende to stiger: En omkring 60 meter syd for foderpladsen (er på plads) og en omkring 50 meter øst for pladsen. Stigerne er fritstående stålstiger fra Jagt-Jakt. De dækker glimrende mine behov. På denne plads har jeg nu opsat den store foderspreder fra Nordic Gamekeeper i erkendelse af, at det både er den mest aktive plads og den plads, der ligger længst væk hjemmefra. Tjære påfører jeg væltede træer i skovbrynet – de får en tur hver anden uge.
Plads 2. ”Egebakken” Pladsen ligger på en gammel græseng omkring 60 meter fra et skovbryn mod nord. Der er gamle levende hegn mod vest og øst. Pladsen skråner – der står aldrig vand og jordbunden er desuden sandet. På denne plads er lysforholdene optimale – der er intet til at skygge for månen indtil kort tid før den går ned. Stigen kan sættes i det levende hegn mod sydvest. Der er fine adgangsforhold til pladsen og den ligger i gangafstand fra mit hus.
Desværre er det kun lykkedes for mig at indfodre vildsvinene meget sporadisk på denne plads. Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at være lidt stædig og forsøge mig endnu engang lidt tættere på skovbrynet nord for den nuværende forsøgsplads. Pladsen ligger simpelthen for godt til, at jeg vil give mig uden yderligere kamp!
Når jeg får vildsvinene ind i dette område vil jeg opsætte en komplet foderautomat fra Jagt-Jakt med permanent led belysning. Nemt, hurtigt og effektivt.
Plads 3. ”Sydskoven” En plads i gammel løvskov tæt ved skovbrynet. Den lille skov er omgivet af marker. Pladsen er valgt for at have en plads med mere dækning en de to andre pladser – vildsvin er generelt forsigtige hvis månelyset er for stærkt – eller forstærkes af sne – og jeg har før haft held til at nedlægge en hel del svin på skyggefulde pladser som denne. Jeg vil helt sikkert arbejde med permanent lys på denne plads, hvis pladsen som sådan fungerer. Stigen kan ikke placeres længere væk end ca. 25 meter fra fodersprederen og det nærmeste jeg kommer med bil er 40 meter.
Efter to måneders intensive forsøg på at lokke vildsvinene til er det foreløbige resultat, at INGEN vildsvin har været igennem den lille skov, som ellers så så lovende ud. Jeg har indkøbt automat og stige som til plads 2, men jeg erkender i dette tilfælde mit nederlag og opsætter en ny prøveplads i skoven mod vest. Udfordringen der er, at alt skal ind og ud med rå håndkraft. Mere om dette i næste tilbagemelding fra grisereviret i det svenske.
