Julie Bonne Hansen, der som læser af Mit Jagtblad fik muligheden for to dages riffelskydning i slutningen af juni, kan ikke siges at være en erfaren jæger. Ikke desto mindre har hun to danske bukke på samvittigheden efter lige så mange sæsoner, og hvad hun måtte mangle i erfaring, har hun så rigeligt i sin iver efter at få den. Det var derfor med store forventninger, at vi indfandt os blandt våben-, optik-, ammunitions- og beklædningsfabrikanter samt en masse andre to-mandshold (m/k) af læsere og journalister fra forskellige europæiske jagtblade i Ulfborg.
Ingen af de andre lande havde – til arrangørernes undren – fået den tanke at udvælge en kvindelig læser, så Julie blev den eneste repræsentant for Europas 6-7% kvindelige jægere i den godt 50 mand store forsamling. Intet problem – jægere er som bekendt umådelig civiliserede mennesker.
Det nyeste grej
Lørdag blev vi præsenteret for det nyeste grej fra arrangørerne ZEISS, Sauer, Hornady og Härkila. Julie fik en Sauer 404 i kaliber .308 Win med syntetskæfte udleveret til brug over de næste par dage. Den var monteret med en Zeiss V6 2-12×50 med kuglebanekompensator. Ammunitionen var Hornady Precision Hunter, som er ladet med ELD-X projektiler og bryster sig af at være usædvanligt præcis. Vi fik desuden lejlighed til at afprøve den nye Moose Hunter Fleece jakke fra Härkila. Undertegnede ”måtte nøjes” med en Sauer 101 i samme kaliber, men derudover havde jeg det samme udstyr at arbejde med.
Allerede under indskydningen stod det klart, at Julie bestemt ikke var på fuldstændig bar bund, når det kommer til riffelskydning. Med et nogenlunde anlæg var hendes præcision på skiverne 100 meter ude faktisk bedre end de gennemsnitlige deltageres præstationer. De sidste tre skud sad på en lillefingernegl. Et rigtigt godt udgangspunkt!
Lørdagen gik med produktdemonstrationer på forskellige skydebaner på terrænet. ZEISS-kikkerten havde hovedrollen på to baner. Den ene var en bane med masser af selvmarkerende vildtstålmål på afstande fra omkring 100 til 540 meter, hvor samspillet mellem kliktårn og kuglebanetabellen hentet fra ZEISS’ mobilapp blev testet til det yderste. På denne bane blev der lejlighed til at affyre op imod 50 skud og for alvor blive klogere på langdistanceskydningens udfordringer. Den anden ZEISS-bane var en 600 meter bane, hvor der indledningsvis blev skudt på 100 meter og derefter arbejdet tilbage til man nåede 600.
På Hornadys bane fik deltagerne lejlighed til at teste den imponerende praktiske præcision i det relativt nye kaliber 6,5mm Creedmoor. Der blev skudt fra skydebænk imod små selvmarkerende mål på forskellige afstande. Det rekylsvage kaliber levede op til sit ry for ekstrem præcision, og det kostede mere end en udtjent golfkugle livet på ganske imponerende afstande….
Sauer stod for flugtskydning med deres relativt nye over and under ”Apollon”, og på en anden stand kunne deltagerne skyde med Sauers 303 halvautomat på banen med løbende vildsvin. Derudover kunne deltagerne prøve både pistoler og halvautomatiske rifler af lidt mere militær karakter end det, vi er vant til på jagtrevirerne. Det var mest for sjov, men ikke desto mindre lærerigt i ren skydemæssig forstand.
I dagens løb fik alle deltagere formentlig affyret i omegnen af 200 skud – langt de fleste med riffel. Et sandt intensivkursus som ikke efterlod en eneste deltager mindre erfaren. For Julie blev dagen – både på grund af antallet af skud og på grund af den store variation i de mange skydninger – lærerig langt ud over det sædvanlige. Vi nåede desværre ikke rundt på alle standene, og Julie nåede derfor ikke at få prøvet skydning til løbende vildt før søndagens skydekonkurrence. Ikke optimalt, men vi var på den anden side meget afklarede med, at vort to-mandshold ikke ligefrem var favoritter til ”mesterskabstitlen”…og det var bestemt heller ikke den primære årsag til at være der.
Feltskydning
Arrangementet blev afsluttet søndag formiddag med en feltskydningskonkurrence, hvor det var resultaterne for de enkelte jagtmagasiners to-mandshold, som talte. Alt i alt skulle hver deltagere rundt på i alt otte stande i klitterne og skoven omkring skydecenteret. Banerne bød på en lang række varierede udfordringer. Først og fremmest i form af riffelskydning i forskellige på forhånd bestemte skydestillinger til vildtskiver på forskellige afstande, men også skydning til løbende vildt og skydning med hagl. Julie og jeg fulgtes med et par særdeles velskydende nordmænd, men vi havde nu ikke noget at skamme os over rent skydemæssigt. Selvfølgelig afspejles erfaring i skyderesultater – særligt i de frie stillinger, som de fleste af os ville strække os langt for at undgå på praktisk jagt. Det gælder f.eks. knælende stilling og siddende med støtte mod et enkelt ben af skydestokken.
Ikke helt uventet gik det skidt for vores hold på den løbende hjort, hvor Julie afgav sit livs første riffelskud til løbende mål, men på alle de andre baner gik det faktisk rigtigt hæderligt. Den store gevinst – en masse praktisk erfaring til en ny jæger – var i hus under alle omstændigheder. Da dagen lakkede mod enden viste det sig faktisk, at vi på trods af, at vort hold omfattede den ubetinget mindst erfarne riffelskytte i feltet, formåede at undgå de allerdårligste holdplaceringer i feltet af erfarne jægere og riffelskytter! Det kan man så fundere lidt over.
Konkurrencen blev vundet i flot stil af det tyske hold, hvis læser dermed kunne løbe med hovedpræmien – en Sauer 101 med en ZEISS V6 kikkert og en frygtelig masse Hornady ammunition + et lækkert sæt jagttøj fra Härkila. En flot præmie! Vores velskydende norske ”turkammerater” lå kun et enkelt sølle point (ud af mere end 600) efter det vindende tyske hold. De leverede Imponerende stabil skydning!
Med en blå skulder efter næsten 300 skud, et bredt smil på læben og praktiske skydeerfaringer, som normalt ville tage flere år at samle sammen kunne Mit Jagtblads læser Julie Bonne Hansen vende næsen mod Fyn og allerede dagen efter sætte sig på et fly til Australien med udsigt til en privatarrangeret jagt på sambarhjort. Jeg er helt overbevist om, at Julie er betydeligt farligere for hjortene og alt det andet vildt, der venter hende forude efter denne weekends intensive skydetræning.
Jeg lærte også selv en hel del den weekend. Hvis alle jægere – mig selv inklusive – havde den vilje til at lære og den evne til at lytte, som pigerne ofte demonstrerer, ville vi alle være betydeligt mere velskydende meget tidligere i vores jægerliv, end vi er. Det er så uendeligt effektivt at være i stand til at lære af alle de andres erfaringer uden nødvendigvis at være nød til at begå alle fejlene selv. Det er med garanti ingen tilfældighed, at en meget stor del af Sovjetunionen skarpeste snigskytter under anden verdenskrig var kvinder.
