
Hvis du skal have ny jagtkniv er det en god idé, at kigge på hvilken type jagt, du foretrækker. Er du mest til lokkejagt på ræv, vil en solid foldekniv med et blad på 4-6cm ofte være rigeligt. Er du inkarneret bukkejæger, så vil en dolk omkring 6-8cm ligge på et sweet spot. Er det de store hjorte, der oftest er i sigtekikkerten, vil knive omkring 9-10 være et fornuftigt valg. Du skal blot huske på, at det ofte er lettere at gøre arbejdet med et mindre kniv, end én, der er for stor. Kombinationen af en mindre foldekniv og en solid dolk omkring 9cm vil derfor dække praktisk talt alle de opgraver, du kan komme ud for i felten.

Helt overordnet vil du som jæger have mest behov for de mere klassiske former på bladet. Det vil sige drop point, trailing point, den skandinaviske straight back, eller lignende former. Disse typer giver dig nemlig et godt kompromis mellem en solid spids, og en stor bug på æggen. Netop bugen på kniven vil afgøre, hvor god kniven er til at snitte – det er jo det jægere gør mest – og her vil en højt placeret spids selvsagt give mest bug.

De mere specielle (ofte asiatiske) bladformer såsom tanto eller recurve er...