TEKST OG FOTO: KIM LYNGGAARD VESTER
Jeg ankom til den lille rampe ved Limfjorden hvor prammen skulle søsættes efter ca. en times kørsel. Som altid, når jeg nærmer mig jagtstedet, var forventningerne til dagen ved at bygge sig op. Så på trods af for lidt søvn og kulden der ramte mig, da jeg steg ud af den varme bil, kom jeg hurtigt op i gear og fik pram, lokkefugle og alt nødvendigt udstyr bakset ned til strandkanten. Temperaturen var et par grader under frysepunktet, der svag til jævn vind, og det var overskyet.
Det var den 7 januar, og der var endelig kommet lidt frost til Danmark. Når de ferske vande lukker til, men de kystnære områder og fjorde stadig er uden is, er der rigtige gode muligheder for den friske strandjæger, der vover at trodse kulden, da fuglene søger ud på kysten. Randers boblen lå på traileren sammen med en større blanding af lokkefugle af forskellig art. I dag skulle der primært satses på gråænder, men der var medbragt lokkefugle af både gråand, pibeand, hvinand, canadagås og svaner for at få et stort og synligt set-up af lokkefugle. Der kunne komme mange forskellige arter for bøssen denne dag.
Jeg havde været i området dagen før og med mine observationer og input fra en god strandjæger kammerat som grundlag, var strategien blevet lagt. Jeg ville ud og ligge rimelig åbent men stadig i læ af en ø et godt stykke ude, hvor ænderne ofte trækker forbi. Der var dog lidt is i området, så jeg skulle ud at vade rundt, før jeg kunne finde et passende sted. Hvis der var kommet mere is i nattens løb, kunne jeg blive nødt til at opgive mit foretagende. Drivende is er et mareridt på vandet, da det kan trække lokkefuglene med sig, og man pludselig kan stå i et kaotisk filter af liner og lokkefugle.
Jeg var ikke den eneste strandjæger, der ville prøve lykken denne dag. Nogle periodiske glimt fra pandelamper længere nede af stranden afslørede to jægere, der var på vej ud, og endnu to dukkede op i bil samme sted som mig, da jeg var ved at gøre klar. Jeg hilste på de to, og vi snakkede lidt om, hvor vi havde tænkt at ligge. Der er plads nok på vandet, hvis man tager lidt hensyn til hinanden, og ofte er det kun godt med flere jægere ude over et større område, så de kan holde ænderne ”på vingerne”.
Afsted det gik i mørket. Der var is i starten, men jeg fandt rimelig hurtigt åbent vand, dog holdt det ikke åben længe, og jeg skulle forcere endnu en bræmme af is, før jeg godt varm i kroppen kunne finde en plads. Der var rigelig med åbent vand omkring mig til alle sider, så her blev ankrene smidt i. Der skal minimum være 100 meter til fast iskant for at det er lovligt at drive jagt på søterritoriet. Vanddybden på pladsen var 20-30 cm hvilket er en fin dybde til svømmeænder og samtidig en dybde, der er let at hente skudte ænder ind på.
Det begyndte at lysne i raskt tempo nu, og det nærmede sig hastigt skydetid. De medbragte svaner og canadagæs blev placeret lige rundt om prammen, og lokkeænderne blev lagt ud i U-formation med boblen i bunden af U’et og vinden i ryggen med front ud mod åbningen. Klokken havde passeret halvanden time før solopgang, så det var skydetid, og det var med at komme i prammen og få de sidste ting på plads og ladt geværerne. Jeg havde et ekstra gevær med – en pumpgun denne dag, hvis den ellers trofaste Baikal MP 153 halvautomat skulle svigte i løbet af dagen.
På plads i prammen og halvautomatens karakteristiske smæld fra slæden, der gled på plads, betød at der var ladt, og jeg var klar. Der trak ænder nu – mest gråænder, der kom bagfra med vinden i ryggen, de trak dog mest lidt længere ude mod det åbne. Enkelte hvinænder træk også forbi længere ude over det dybere vand.
Jeg drejede hovedet bagud og opdagede to mørke skikkelser i luften ca. 20 meter oppe med retning skråt ind over mig. Det var pibeænder. Jeg fik hurtigt grebet geværet og prøvede at dreje mig mere skrå i prammen for at få ordentligt hold på fuglene. Bang, forbier, mere sving, bang forbier igen. Hmm, dårlig start, jeg reflekterede hurtigt over årsagen. Fik jeg ikke skuldret geværet korrekt med det tykke lag af tøj på, eller havde jeg bare ikke sving nok i bøssen? Formentligt det sidste. Lyden fra de to skud fik flere ænder i luften og de to pramjægere, der lå længere nede inde mod land, skød også jævnligt nu, hvilket fik en del ænder i området til at gå på vingerne. Jeg kunne fra tid til anden høre pibeænders karakteristiske fløjt og gråænder rappe. Der var pænt med ænder i området.
To gråænder kommer mod mig fra højre, gråandekaldet bliver hurtigt ført til munden for at overbevise dem om, at de skal holde kursen. Nu var de tæt på med retning fra højre mod venstre lidt bag mig. Jeg sætter mig op og får hold på den bagerste and, som bliver ramt fint og går i vandet. Hen på den næste som også tegner fint og går ned. Sådan.., nu er vi i gang. Det er en and og en andrik. Anden er ikke helt død og ligger og spjætter lidt, så den bliver hurtigt aflivet. Jeg beundrer de flotte fugle lidt inden jeg lægger dem til rette i siden af prammen.
Der kommer gråænder flyvende meget spredt bagfra med vinden. Jeg skyder forbi på en enkelt og håber, at der snart vil komme ænder trækkende ude foran. En gråand mere kommer indover, den bliver tydeligt ramt, men den fortsætter langt ud mod stedet, hvor jeg tog ud fra i morges, og jeg kan lige ane den dratter ned – et typisk lungeskud. Jeg bestemmer mig for at hente anden senere, når jeg trækker i land. En bevægelse fra venstre får mig hurtigt op at sidde, det er en pibeand, der kommer lavt og slår på lokkerne. Det blev et let skud, og anden forendte lige i ”hullet”, i indflyvningszonen i midten af lokkefuglene. Nu flyver der jævnligt ænder ude foran, mest pibeænder, men også hvinænder kommer forbi. Hvinænderne trækker dog på ydersiden af mine lokkere og kommer ikke på skudhold. De seks medbragte hvinandelokkere kan ikke få dem til at ændre mening og komme ind over det lave vand.
Jeg spotter en flok pibeænder ude foran. Nogle høje pift fra pibeandekaldet fanger deres interesse, og de kommer mod lokkerne. De kommer fint ind og både fart og højde bliver sat ned, lige indtil jeg springer op. Jeg udvælger mig først en flot andrik, der er let at kende med de store hvide spejl på vingerne, den bliver godt ramt og går død i vandet. Hen på den nærmeste and som også bliver ramt og går ned. Nu har jeg 5 ænder i prammen, og der er pænt med fugle i luften. Det er ca. en halv time efter solopgang. Jeg kan nu og da nyde synet at svaner, der trækker lavt forbi mig, og man kan næsten mærke suset fra de store vinger, når de opdager, at den hvide pram og plastik svanerne ikke er artsfæller. Endnu en flok svaner kommer trækkende mod mig ude foran dog lidt for meget til venstre. Mærkeligt nok er det alle grå ungfugle. Nej… det er Canadagæs! Jeg famler febrilsk efter det medbragte canadagåsekald men kan ikke finde det. Jeg finder i stedet grågåsekaldet og får udstødt et par gåsegak. Det virker til at have den ønskede effekt, nu drejer de mere over mod mig og får nok også øje på mine canadagåselokkere. De er tæt på nu men stadig lidt for langt ude til venstre. Da flokken kommer op på siden, kommer de nærmeste fugle lige på skudhold. Det er et svært skud skråt bagud mod venstre. Jeg skuldrer geværet og finder den bagerste gås tættest på. Første skud går rent forbi – mere sving i geværet giver en fuldtræffer i andet skud, og gåsen går i vandet stendød. Jeg har skudt en del gæs af forskellig slags men aldrig en canadagås, så det er en helt speciel følelse, der går igennem min krop, da jeg henter den imponerende store flotte gås.
Jeg bakser lidt med at få plads til den store fugl i prammen men finder en plads i siden. Jeg tager en slapper, finder vandflasken og tager en slurk vand, mens pulsen stille og roligt kommer ned i et normalt leje. Der går dog ikke længe, før der atter er fugle i luften. Lidt pibeænder trækker langt ude foran, og jeg fløjter flittigt med pibeandekaldet fra Helen Baud, der efterhånden har lokket rigtig mange pibeænder ind til skud. Jeg holder godt øje med pibeænderne i horisonten, men mit fokus bliver brat ændret, da der pludselig kommer en flok gråænder ind lavt fra højre. De slår direkte på lokkerne og når lige at lande på vandet midt i ”smørhullet,” inden jeg får fat på geværet. De letter og stiger hurtigt op mod mig, da jeg sætter mig op og løfter geværet. Jeg vælger en andrik i første skud, der går stendød i vandet. Andet skud bliver også rettet mod en andrik med samme resultat. Endnu en andrik der er lettet noget langsommere står til et fint skud, så jeg griber back-up geværet og skyder, den tegner fint og går mod vandet, mens jeg sænker geværet. Men den kæmper sig lidt op igen og lander først et godt stykke ude mod venstre og svømmer straks med retning væk fra mig ind mod isen…, øv….den må eftersættes i en fart. Ankerlinen bliver hurtigt løsnet fra de to frølår, og jeg sætter afsted efter den anskudte and i prammen. Lavt vand og en del ålegræs giver en langsom fremdrift. Jeg spotter anden ovre ved iskanten men får ikke øje på den igen. Jeg leder området igennem men forgæves. Området er fyldt med ålegræs og is, og den kan gemme sig mange steder, så jeg må give op. Det er med en bitter følelse, at jeg trækker prammen den lange vej tilbage mod lokkefuglene. Jeg hader at miste fugle.
Halvvejs tilbage mod boblen kommer der en flok gråænder lige ind over mine lokkefugle og viser tydelig interesse for lokkeænderne. Det får mig til at sætte farten godt op, så jeg hurtigt kan komme på plads igen. De var kommet perfekt, hvis jeg havde ligget i prammen, men jeg nød synet på afstand. Der havde været mange ænder i luften i dag, mest pibeænder og gråænder, men man kunne godt mærke, at det var sidst på sæsonen og at mange af ænderne var blevet sky. Adskillige gange var flokke lige inde at kigge inden de drejede af på sikker afstand.
Jeg spotter endnu en flok pibeænder ude i horisonten. Nogle høje fløjt med pibeandekaldet fanger deres interesse, og de kommer lige imod mig. Der er omkring ti stykker opdelt i mindre flokke, med fem styk forrest. Vil de mon holde denne gang? De kommer lige på lokkerne, men det giver lidt forvirring med de spredte fugle. Den forreste flok kommer lidt til højre efterfulgt af nogle stykker, der kommer mere i midten. Jeg lader den forreste flok passere og kaster geværet til skulderen, da de midterste fugle er lige foran. Ænderne basker med vingerne og stiger i højde, mens de bliver hængende lidt ude foran mig, det er en oplagt chance til en double. Første skud rammer fint, og en and går ned. Bøssen hen på en ny and men braget og rykket i skulderen udebliver, og anden flyver uskadt videre. Den ellers trofaste Baikal halvautomat har ikke genladt, så patron nummer to er ikke endt i kammeret men sidder kun delvist inde. Øv, efter et tjek kan jeg konstatere, at der er kommet lidt vand i mekanikken, så slæden har begrænset bevægelse. Jeg gør hvad jeg kan for at få vandet væk. Jeg har dog et ekstra gevær med, så det gør ikke så meget, hvis halvautomaten skal begynde at svigte nu.
Det begynder efterhånden at aftage lidt i trækket, og jeg ser ikke så mange ænder, der trækker rundt mere. Der går dog ikke længe før et par gråænder kommer med kurs ind over mig forfra, de kommer hurtigt, og jeg kan se, at de ikke har tænkt sig at slå på lokkerne. Jeg sætter mig hurtigt op, da de er inde over og skuldrer geværet. Første skud går forbi. Lidt længere frem og fuldtræffer. En andrik dropper ud af luften og rammer vandet. Den smukke andrik bliver hentet ind og lagt pænt i prammen sammen med de andre ænder.
Det er ved at være et godt stykke op af formiddagen, og jeg begynder så småt at tænke på at pakke sammen. Det er mest enkelte fugle, der er i luften nu. En lille flok pibeænder dukker op ude til venstre. De kommer mod mig men vil ikke slå på lokkerne men bare trække henover. Det bliver til to blanke forbier… sådan kan det også gå.
Det klarer lidt op i vejret og temperaturen er steget til lidt over frysepunktet. Trækket er næsten døet helt ud, og det varer ikke længe, før der skal samles lokkeænder ind og turen på ca 1 km tilbage til bilen skal overstås.
Begyndende træthed og mæt af dagens oplevelser bestemmer jeg mig for, at det var det, så jeg hopper ud af boblen og begynder at pakke sammen. Jeg lægger de skudte fugle på dækket af prammen, da den tømmes. En canadagås, fem gråænder og fire pibeænder udgør min flotte parade.
Jeg har vinden i ryggen på vej ind, så jeg driver nærmest i land. Da jeg nærmer mig stedet, spotter jeg gråanden, jeg skød tidligere på dagen. Den ligger forendt på en isflage. Da jeg samler den op, kan jeg se, at et eller andet rovdyr er kommet mig i forkøbet. Brystet er fuldstændigt plukket for kød. Det er nok måger eller krager der har været på spil. Intet går til spilde i naturens kredsløb.
På køreturen hjem reflekterer jeg over dagens oplevelser med stor tilfredshed. Nu rammer dagligdagen med larm, stress og jag snart igen, men heldigvis virker det ikke så slemt nu.
