AF STEEN ANDERSEN
FOTO: STEEN ANDERSEN
Det hele går naturligvis ud på at ramme plet. Eller så tæt på pletten, at skuddet er umiddelbart fatalt, og det påskudte stykke vildt omkommer hurtigt og effektivt.
I min snart tyveårige karriere som riffelinstruktør på Storkøbenhavn Jagtforenings baner på Amager har jeg mødt virkelig mange besjælede jægere i mere eller mindre paniske forsøg på at kompensere for manglende træning med lækkert og dyrt nyindkøbt udstyr.
Det har faktisk aldrig været en farbar genvej – ikke endnu i hvert fald.
Også i dette tilfælde er der kun én vej frem. Og det er her, de tre T’er kommer i spil.
Som en goldspiller, der træner sine grundslag om og om igen, som en klaverbokser, der tusindvis af gange træner de samme triller og skalaer, og som en tennisspiler, der øver sin serv 100 gange hver eneste dag, så handler præcis skydning og da især til løbende vildt om at kunne gøre det samme på den helt rigtige måde, hver eneste gang våbnet sættes til kinden, og aftrækkeren presses i bund.
Så lad os tage tingene i den rigtige rækkefølge:
Teoretisk træning
Formålet er her at forstå hele princippet bag kunsten at træffe et mål i bevægelse. Denne del behøver man kun at gennemgå en enkelt gang:
Vi lægger ud med en række fysisk funderede antagelser:
Et vildsvin, der bevæger sig med 30 km i timen, bevæger sig 8,33 meter på ét sekund!
Hvis vildsvinet løber i en lige linje vinkelret på riffelpiben i en afstand af 50 meter, så vil et projektil med en udgangshastighed på 800 m/s være 1/16 af et sekund om at nå ud til vildsvinet.
På 1/16 af et sekund bevæger vildsvinet sig 52 centimeter i dette tænkte tilfælde.
Det betyder, at, hvis man vil ramme vildsvinets hjerte, så skal skuddet affyres 52 centimeter foran træffeltet.
Derfor skal der være sving i riflen – og i bøssen – når vildtet er i bevægelse.
Svinget skal være konstant, fortsætte efter skuddet og naturligvis være på linje med det, man ønsker at træffe – i vildsvinets tilfælde hjerte- og lungeregionen.
Tørtræning
Nu hvor denne basale forståelse for skud til vildt i bevægelse er på plads, gælder det tørtræningen, som bør dyrkes intensivt, før det bliver nødvendigt at affyre så meget som et eneste skud på skydebanen.
Formålet med tørtræningen er at blive fortrolig med våbnet, træne repetering, ensartet montering og ikke mindst et konstant og roligt sving.
Tørtræningen foretages på et afskærmet sted, hvor man ikke skræmmer nogen eller noget ved at stå og fægte med sit våben og naturligvis med et helt tomt våben. Nogle sværger i den forbindelse til klikpatroner, andre gør det ikke ud fra en oplevelse af, at der så pludselig kan ende en skarp patron i kammeret!
Tørtræningen kan blandt andet gennemføres på følgende måde uden yderligere hjælpemidler:
Montering:
Udvælg et fast mål, som kan erkendes i det sigte, du anvender.
Fokusér på målet.
Luk øjnene.
Montér riflen.
Åben sigteøjet – og justér på fodstilling og retning, indtil du ser målet i sigtemidlet.
Tag riflen ned.
Luk øjnene.
Gentag.
Når du hver eneste gang får målet i sigtet med det samme, monterer du dit våben ensartet. Bliv ved med det!
Sving:
Find en vandret linje foran dig. En hylde, gardinskinne eller en streg på væggen. Og vælg samtidig et mål på den linje, hvor du skal afgive dit tørskud.
Montér riflen, mens du indleder svinget.
Sving på linjen.
Tag tørskuddet, når du passerer det udvalgte mål OG FOTSÆT SVINGET.
Gør det fra begge sider. Igen og igen.
Repetering:
Når dit sving er ensartet og lige på linjen hver gang og fra begge sider, så begynder du at tage ladegreb umiddelbart efter dit skud, og mens du stadig har sving i v til det løbende vildt på skydebanen, og at i hvert fald de 900 med fordel kan klares under tørtræningen.få hæderlige resultateråbnet. UDEN AT FLYTTE ØJET FRA SIGTET.
Nyd, at du kan repetere uden at ramme dig selv med låsens bagende. Bliv fortrolig med repeteringen, så du er klar til at afgive et opfølgende skud – eller at fælde den næste gris i rotten.
Gentag dette dag ud og dag ind som en koncertpianist, der indøver en ny Chopin-etude.
Derpå vil du være klar til skydebanen.
Traditionel træning
Formålet med denne del af de tre T’er er at blive fortrolig med rekylen, samtidig med at såvel sving, aftræk, repetering som våben kontrolleres og eventuelt justeres.
Skyd til de bevægelige mål under så varierende omstændigheder som muligt. Husk, at al repetering foregår med riflen i anslag og sigtet fuldt koncentreret på målet.
Der findes både 100- og 80-meter baner til hjorteskiven og den svenske elg samt 50-meter baner til vildsvineskiver i bevægelse. Træn på dem alle sammen.
Fælles for alle landets skydebaner er, at der vil være kompetente instruktører til stede, som kan hjælpe dig med de sidste justeringer.
Ud fra en helt uvidenskabelig og ganske personlig formodning vil jeg gætte på, at der går 1000 skud på at få hæderlige resultater til det løbende vildt på skydebanen, og at i hvert fald de 700-800 med fordel kan klares under tørtræningen.
Kalibervalg
Er du garvet i det her game, så glem blot denne afsluttende bemærkning, hvis ikke så mærk dig følgende:
Prisen på træningsammunition er ofte afgørende for, hvor mange skud man hamrer i voldene på skydebanen.
Vælg derfor en kaliber, der punkt ét er lovlig til det vildt, du vil drivjage, og punkt to som du kan købe billig træningsammunition til.
For mit eget vedkommende skyder jeg gerne med enten .338 Blaser Magnum eller 8,3x63Reb. To kalibre, som der ikke umiddelbart findes fabriksladet træningsammunition til.
Derfor træner jeg mange af mine skud til de bevægelige riffelmål med min 6,5x55SE, som der findes et stort udvalg af fremkommelig træningsammunition til.
Så smerter hverken omkostningen til ammunitionen eller rekylen.
