TEKST: BO BJERREGAARD
FOTO: CHARLES SAINSBURY-PLAICE, CHRISTIAN RYSGAARD, ZEISS, LEUPOLD, LEICA.
En svær disciplin!
At skyde til vildt i bevægelse er ikke en let disciplin, og selvom nyt grej altid er en fornøjelse, så er det netop her enormt vigtigt at være i god træning! Man skal kende sit våben, sigtemiddel og ammunition til fingerspidserne, så man ikke dukker op med spritnyt grej, som man ikke rigtigt ved, hvordan man betjener.
Vildtet vil komme i højere fart og på kortere afstande, end man vil være vant til fra for eksempel anstandsjagt eller pürsch, og det giver nogle sværere skudsituationer. Hvor haglbøssens haglsværm kan dække mere af målet, har man med en riffelkugle kun ét træfpunkt. Det kræver altså mere af skytten for at ramme, og især for ikke at lave anskydninger.
Træning er det vigtigste, man kan gøre for sig selv; tørtræning derhjemme, og mere praktisk på skydebanen og i skydebiografer. Når man skal skyde til vildt i bevægelse, skal man have fokus på sin montering og sit gennemsving og være opmærksom på, at man skyder med et præcisionsvåben. For at kunne bedømme hastighed og afstand til målet, så bør man også lære at skyde med begge øjne åbne. Hurtig repetering skal også sidde på rygraden, så man er klar til at afgive andet-skuddet så hurtigt som muligt.
Man bør også sætte sig grundigt ind i og træne med den ammunition, man tager med, så man kender kuglebanen både på lang som kort afstand.
Grejet kan altså ikke løse alle de udfordringer, som skytten bliver stillet overfor på en drivjagt. Gammelt grej, som man er godt bekendt med, er bedre end helt nyt grej, man ikke kender!
Grejet
Der er selvfølgelig en masse grej, der er rettet mod drivjagt, og der er helt klart merit i at have nogle gode velkendte dele med i rygsækken.
Support fra for eksempel en Viper-flex skydestok på drivjagten kan gøre en kæmpe forskel, hvis man lærer at bruge den korrekt. Samler man benene på skydestokken, giver den pivoterende v-form en uvurderlig stabilitet til skud i bevægelse, og man kan nemt skifte til spredte ben ved skud på lange afstande.
En mundingsbremse eller lyddæmper gør det meget nemmere at finde sigtet hurtigt igen efter første skud. Det betyder mere for hastighed og præcision af de efterfølgende skud, end om en ret-trækker eller en Mauserlås er det hurtigste.
Sigtemidler
Man kan også hjælpe sig selv ved at finde et passende sigtemiddel. Den optik, der er god til anstandsjagt eller pürsch, er ikke altid optimal til drivjagtens hurtige skudsituationer på korte afstande.
Markedet for sigtemidler er enormt og let at fare vild i. Det gælder naturligvis også for de sigtemidler, der er tilpasset til drivjagt. Der er mange typer at vælge imellem, og producenterne har alle deres forklaringer på, hvad der gælder, og hvad der er bedst.
Generelt
Uanset, hvad man vælger som sigtemiddel, så er der er nogle helt generelle egenskaber, som gør sig gældende for et godt drivjagtssigte.
Sigtemidlet skal kunne give det maksimale overblik over mål og målområdet. Jo bedre overblikket er, desto nemmere er det for skytten at finde og følge målet, samt bedømme dets hastighed og afstand i bevægelse.
Forstørrelse har her en stor betydning. Synsfeltet vil være mindre, jo højere forstørrelsen er, og det formindsker naturligvis overblikket. Derudover vil det også forstyrre skyttens sigtebillede, når man skyder med begge øjne åbne, idet der er forskel i forstørrelsen på hvert øje.
Overblikket kan også påvirkes af sigtemidlets fysiske størrelse. Er rammen omkring objektivet for stor, så fremtræder den i sigtebilledet og mindsker overblikket.
Trådkors og sigtepunkt skal være fint og ikke dække for meget af målet, men samtidig skal det også være tydeligt nok til, at man hurtigt kan finde det i sigtet, når man skuldrer geværet. Her er nogle af de finere detaljer – som for eksempel øjeafstand, typen af trådkors og belysningsniveauer – relevante.
Der er mange forskellige typer og variationer af sigtemidler til drivjagt. Her gennemgår vi de to største kategorier: drivjagtskikkerter og rødpunktsigter.
Drivjagtskikkerter
Drivjagtskikkerter er en mere specialiseret variant af den traditionelle sigtekikkert, man normalt ser på en jagtriffel. På en drivjagtskikkert er den mindste forstørrelse ofte omkring 1x-1,5x, og maksimalforstørrelsen er typisk mellem 4x og 6x, men kan også findes højere.
Den lave forstørrelse betyder, at skytten kan skyde med begge øjne åbne og stadig have sigtepunktet i trådkorset synligt. Stolperne i trådkorset skal være fine, da de ellers kan komme til at forstyrre sigtebilledet og dække unødigt meget for mål og målområde. Sigtepunktet skal ligeledes være tydeligt, og det er en enorm fordel, hvis det er belyst.
På mål i bevægelse har man ikke tid til at skuldre geværet og tage sigte. Derfor er øjenafstanden af stor betydning på en drivjagtskikkert. Hvis man ikke monterer, så øjenafstanden passer, så vil man opleve et meget dårligere sigtebillede, og man vil ikke kunne finde hverken sigtepunkt eller mål ordentligt, når det skal gå stærkt.
Godt overblik over mål og målområde er på denne type kikkert bestemt af blandt andet, objektivets størrelse. Størrelsen på selve kikkerten har også betydning, fordi man godt kan få en større ramme omkring selve skudbilledet. Skyder man med begge øjne åbne, kan det være forstyrrende for øjet, hvis der er for meget i vejen.
For at kunne benytte en drivjagtskikkert bedst muligt så er det essentielt, at man ved præcis, hvordan man betjener kikkerten, også blindt. Især forstørrelsen er vigtig, da det oftest er her, man vil skulle lave hurtige justeringer. Man gør sig selv en stor tjeneste ved at finde en kikkert, der kommer med et throw lever, eller få eftermonteret et. Finder man en kikkert med kliktårn, så er det også vigtigt, at man kan nulstille det hurtigt og præcist.
Selvom denne type sigtekikkert er beregnet til drivjagt, så kan de sagtens bruges ud over denne jagtform. Finder man en drivjagtskikkert med en fornuftig maksimalforstørrelse, så vil man uden problemer kunne bruge en drivjagtskikkert til nærmest al normal riffeljagt i Danmark.
Rødpunkt
Rødpunktsigter er en type sigtemiddel specialiseret til skud til mål i bevægelse på kort afstand.
Denne type sigtemiddel er baseret på en LED diode, der reflekteres af en kurvet linse. Det giver et tydeligt belyst sigtepunkt, som altid vil være fokuseret på træfpunktet, uanset øjenposition- og afstand. Det gør skytten i stand til at skyde med begge øjne åbne, som med en haglbøsse, så man kan maksimere overblikket og have mulighed for at bedømme hastighed og afstand på målet.
Rødpunktsigter ikke er ret store, da næsten alt er elektronisk. Især den type, der kaldes Micro Red Dot Sights, er ikke meget større end en tændstikæske. Derfor fylder de ikke meget i sigtebilledet, ej heller på riflen. Øjenafstanden er underordnet på rødpunktsigter, og man kan ikke opleve den samme slags fejl i sigtebilledet, som man kan få med en sigtekikkert, der er monteret forkert. Har man en konsekvent montering, så vil sigtepunktet i rødpunktsigtet altid kunne findes let og tydeligt.
Der er få indstillingsmuligheder, oftest kun til lysniveauet på sigtepunktet. Der er ingen diopter- eller parallakseindstillinger, og der er heller ikke mulighed for forstørrelse på et rødpunktsigte. De er altså beregnet til kun at være til skud på korte afstande; op til 60-70 meter og ikke meget længere end det.
Overblikket over mål og målområde er med et rødpunktsigte uovertruffent; der er intet i vejen for skudbilledet, og sigtepunktet træder klart frem for skytten. Fordi sigtepunktet altid vil være på træfpunktet, så har man under skuddet altid en klarhed over, hvor man placerer skuddet.
På et rødpunktsigte er det vigtigt at vide, hvor stort et område af målet sigtepunktet dækker. Det vil i de tekniske specifikationer være angivet i MOA. Man vil kunne finde sigter med alt fra 1 MOA, og op til 5 eller højere. Et 1 MOA sigtepunkt vil dække for et område på 3 cm i diameter på 100 m afstand, og det halve på 50 m. Det virker måske af meget, men i praksis er det ikke et problem i forhold til målområdet på det vildt, man vil se på en drivjagt.
Rødpunktsigter er udviklet til det ene formål at skyde til vildt i bevægelse på kortere afstande. Der er ingen tvivl om, at det er et fantastisk værktøj til netop dette, men de er dog ikke særlig velegnede til at skyde på mål på længere afstande. Det er ærgerligt at skulle undlade skud til stillestående hjort længere ude, hvis muligheden byder sig.
Hvad skal man så vælge?
Der er ingen tvivl om, at den allerstørste faktor i at få en god drivjagt er træning. Gå aldrig på drivjagt med helt nyt grej og skift ikke optik i sidste øjeblik på grund af en drivjagt!
Tager man på drivjagt en gang eller to om året, så er det ikke sikkert, at man behøver at købe endnu et nyt sigtemiddel eller mere grej, og som med alt andet så er det vigtigt, at man overvejer, hvad man skal bruge sit sigtemiddel til.
Forventer man, at man hovedsageligt skal skyde på meget korte afstande som for eksempel en drivjagt på vildsvin, så vil et rødpunktsigte være et stærkt valg. Det store overblik og den nemme betjening er suverænt, når det skal gå rigtigt stærkt på meget korte afstande.
Retter man sig derimod efter en jagt, hvor vildtet kan komme på flere afstande, eller hvis man vil have et sigtemiddel, der kan bruges i andre sammenhænge end drivjagt, så vil en drivjagtskikkert være sagen.
Drivjagt er en stor udfordring for selv de bedste skytter. Med god træning og godt velkendt grej så giver man sig selv den absolut største chance for at få så mange succesoplevelser på sin drivjagt som muligt!
