CREATOR: gd-jpeg v1.0 (using IJG JPEG v80), quality = 100

Sako fylder 100 år i 2022 og fejrer det ganske passende med en helt ny og særdeles lækker riffelserie – Sako 100.  Det er en veldesignet jagtriffel med hyldest til både tradition og moderne design, centreret om muligheden for at skifte kaliber. Piberne er designet således, at kikkertmontage foretages direkte på toppen, så indskydningen følger piben, og kaliberskift kan foretages hurtigt og sikkert uden kontrolskydning. Som på den tidligere S20 model kommer Sako 100 med to forskellige todelte riffelskæfter, der kan kombineres frit. Det ene i træ og det andet i det allestedsnærværende carbon materiale, der med god grund dominerer markedet for tiden. Begge kolber med justérbar kindpude. Aftrækket er justérbart i seks trin fra 750g til 1750g og kan ændres uden adskillelse. Sako har bibeholdt deres bløde låsegang og et væld af sikkerhedsanordninger som separat spænding af slagstiften. Magasinerne er i metal, dobbeltstakkede og kan lades ovenfra. Det virker som en seriøs god riffel fra Sako og en virkelig værdig efterfølger til S20 serien fra 2020.

 

Sako 100 riflerne rammer de danske butikker i slutningen af 2022 – læs yderligere på: Sako Frontpage | SAKO

Læs også: JVV tester – SAKO 85 Black Wolf

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: