TEKST OG FOTO: THOMAS BYBERG-HANSEN.
Jagt var igen blevet interessant efter mange års pause og nu også riffeljagt. Det startede som for alle andre med indkøb af riffel og træning.
Jeg startede med en riffel i kaliber .308 Winchester for at have en riffel, der kunne det meste uden at være for voldsom.
Som hos de fleste riffelaspiranter foregik træningen i en lidt urealistisk skydestilling, nemlig liggende og med riflen hvilende på en rygsæk fyldt med håndklæder.
Under træningen fik jeg en del rekylskub mod kravebenet, og lidt efter lidt gjorde det ret ondt. Det gentog sig nogle gange og førte til, at jeg begyndte at lukke øjet og blinke, lige inden skuddet gik af i forventning om, at det ville gøre ondt. Nogle gange var blinket efterfulgt af et lille ryst med riflen, hvilket ikke fremmer præcisionen.
Jeg kunne fortælle mig selv, nok så mange gange, at det bare var et lille skub, og at jeg ikke skulle være nervøs for det. Min krop vidste noget helt andet, og den var ikke til at overtale, en ubevidst reaktion var født og ikke sådan til at have med at gøre.
Det egentlige problem med rekylskræk
Problemet med rekylskræk er i korthed, at du ikke rammer dit mål godt nok og ikke kan stole på din skydning. Jeg fik efterfølgende monteret en lyddæmper, og det hjalp godt, men fjernede ikke helt blinket med øjet, og selv om den tog det meste af rekylen og også rekylskrækken, så var der stadig lidt af skrækken tilbage.
Da jeg havde bestået riffelprøven, købte jeg en skydestok, og med den forsvandt det meste af rekylen, da jeg kom op i en stående skydestilling.
Jeg købte en .300 Winchester Magnum, da den åbner flere muligheder, og fordi det kunne være sjovt og udfordrende at skyde med den. For ikke at få for store udfordringer med rekyl købte jeg en lyddæmper og en mundingsbremse til riflen. De dæmper begge rekyl lige godt, hvor lyddæmperen er lidt klodset og stor, larmer mundingsbremsen en del, så de kan med fordel bruges i forskellige situationer. På riflen har fabrikanten monteret en gelepude på kolben, der også bremser rekylen en smule, og alt i alt føles rekylen mindre end min .308 og voldte derfor ingen problemer.
Den store riffel
For et års tid siden skød jeg et enkelt skudt med en .375er, der var monteret med mundings- og rekylbremse. Ejeren var en stor mand, og da jeg selv er en lille spirrevip på 72 kg, var jeg ikke helt tryg ved at skyde med den. Den var voldsom, men efter det ene skud var jeg solgt, det var en spændende kaliber og meget anderledes end min .300 WinMag.
Jeg kom til at købe en Rigby .375 Holland &Holland – men kan den overhovet håndteres?
.375 H&H kaliberen kan bruges til det meste, samtidig med at den er håndterbar ved lidt træning. Denne artikel handler ikke om kalibervalg, men jeg vil dog lige citere John Taylor, der skriver om .375 Magnum kaliberen:
“Undoubtedly one of the deadliest weapons in existence. I’ve had five of these rifles—two doubles and three magazines—and have fired more than 5,000 rounds of .375 Magnum ammunition at game. One of them accounted for more than 100 elephants and some 411 buffalos, besides rhinos, lions and lesser game.” Taylor, John. African Rifles and Cartridges.Georgetown, SC., Small Arms Technical Publishing Company, 1948.
Citat fra https://en.wikipedia.org/wiki/John_%22Pondoro%22_Taylor
Udfordringen er ikke alle de tekniske data, Joule-tal med mere, de ser alle sammen ret fine ud for .375 H&H. Den egentlige udfordring er, om jeg kan skyde med riflen og ikke bliver bange for den. Jeg ønskede ikke at få en dårlig oplevelse magen til den, jeg havde haft med min .308 under træningen til riffelprøven.
Klassisk
Det var svært at finde gode råd, den fuldblods klassiske safari riffel, jeg netop havde købt, ville jeg ikke tøjle med lyddæmper og andet tingeltangel. Den skal efter min smag have det klassiske safari udtryk, det vil sige ingen dæmpning i form af lyddæmper eller muzzelbrake og ej heller en speciel rekyl dæmpende bagkap. Det skal være den klassiske røde engelske bagkap i massivt og ikke særlig føjeligt gummi, der skal være på riflen.
Hvor kraftig er rekylen fra en 375 H&H
Denne artikel handler om ”den oplevede rekyl”, det er din oplevelse af rekyl, der betyder noget og ikke et tal. Men for at perspektivere forskellen mellem den rekyl, jeg oplevede med min .308, har jeg lavet en beregning i et ladeprogram, der kan beregne rekyl.
En .308 leverer en rekyl på 29,6 Joule med en 13 gram kugle (200 grains). Jeg har en lyddæmper på 308 riflen, og det hjalp en del. Hvis vi antager, at rekylen dæmpes med min ¼ svarer det til en rekyl på 22,2 Joule, hvilket kan sammenlignes med rekyl fra et af de letteste projektiler, der kan anvendes med en .308.
Til sammenligning leverer 375 H&H en rekyl på 46,3 Joule med en 19,4 grams kugle (300 grain), hvilket er mere end det dobbelte i forhold til at skyde med en .308 med lyddæmper. Det giver unægtelig lidt respekt, og specielt da jeg ikke har skudt med den riffeltype, jeg netop har købt og derfor ikke er klar over, hvordan det faktisk føles.
Der findes meget større riffelkalibre end 375 H&H, men for mig er det en stor riffel, og det skulle gerne være en kaliber, der kan skydes sikkert og præcist med, med lidt øvelse og tilvænning.
For at undgå at komme i en situation, hvor jeg først blev bange for riflen og bagefter skulle aflære rekylskrækken og gen-indlære de gode vaner med en 375 H&H riffel, fik jeg den ide, at jeg ville have en ekspert til at lave et kursus for mig.
Lær fra de bedste…
LRS, Long Range Solutions. Trods det engelske navn, er det et pæredansk firma. De har specialiseret sig i skydekurser og består af specialister og erfarne skytter fra Forsvaret med baggrund som finskytter. Jeg havde hørt om dem en del gange, og de havde fået en del god omtale.
Jeg kontaktede Peter Berthelsen fra LRS, og vi fik en aftale i stand. Peter havde ikke skudt med en .375 før. Jeg var nok mere tryg ved aftalen end Peter. Peter havde jo erfaring fra kaliber 338. Selv om .338 kaliberen er mindre end 375, og selvom at Peter normalt arbejder med tunge rifler med lyddæmper, tager 338 hylstret udgangspunkt i 416 Rigby hylsteret, der er designet til storvildtjagt og leverer noget mere plads til krudt/energi end en 375. (338 lapua hylster kapacitet er 7.40 cm3 (114.2 gr H2O), og 375 hylster-kapacitet er
95.3 gr H2O (6.18 cm3))
Alene det at have en erfaren finskytte til at lave et rekyl-tilvænningskursus, tror jeg havde en positiv effekt.
Hvordan starter man et tilvænningsforløb? Umiddelbart havde jeg forestillet mig, at vi skulle starte med de lettere kugler og arbejde os op til de tungeste. Men da jeg havde skudt med 308, 6,5×55 og 300 WinMag (sidste med lyddæmper eller mundingsbremse), tænkte jeg, at udgangspunktet kunne være en .300 grains kugle og dermed med noget nær den maksimale rekyl, der kan forekomme i den kaliber. Hvis der opstår udfordringer, måtte jeg se, om Peter havde noget i ærmet.
Mødet med finskytten, Peter
Peter er en mand af min egen størrelse. Jeg havde nok forventet en stor mand, der kunne skyde med to lette maskingevær samtidig, som i en dårlig Rambo film. Peter er det modsatte, en meget behagelig og vidende coach. Vi snakkede om løst og fast, og Peter spurgte ind til mine forventninger, og vi fandt hurtigt ud af, at succeskriterierne for dagen var, at jeg ikke blev bange for at skyde med min nye 375 H&H riffel.
Hvad er et overlevelsesskud?
Vi fik samlet alt grejet og kom frem til banen. Undervejs blev vi enige om at lave et ”overlevelsesskud”, hvilket stemte fint overens med min tanke om at tage udgangspunkt i en 300 grains kugle. Peter fortalte, at han netop lavede et overlevelsesskud, første gang han skal skyde med en ny riffel, han ikke kender. Et overlevelsesskud går ikke ud på at ramme målet bedst muligt, men at fokus er på ens stilling, så den giver et godt rekyloptag. Ifølge Peter skal man lære alt om sin riffel således, at man ved, hvad er der normalt, og hvad der ikke er… Lyden, rekylen, ja selv smagen i munden efter skud!
Vi gjorde klar til at skyde stående fra en skydestok. Det at stå op giver en god mulighed for at absorbere rekyl på en fornuftig måde, og det er også relevant jagtmæssigt. Peter tog det første skud. Skuddet gik, Peter smilede, det var ikke så galt.
Du skal velkomme rekyl
Nu var det min tur…
En af Peters pointer er, at en anspændt krop venter på rekylen og bringer usikkerhed og ustabilitet til skydningen. Kroppen skal være afslappet og lidt ligesom en sandsæk.
Kroppen skal lænes frem i skuddets retning for at øge stabiliteten lidt, ligesom når du er på flugtskydebanen og læner dig frem i skuddet.
Indtil jeg mødte Peter, havde jeg et rimeligt godt fast greb på min .308 og .300 WinMag, nu skulle jeg pludselig ikke tvinge riflen i en fast position, men mere holde den ind til kroppen og i stedet for at gøre kroppen anspændt, skulle den være parat til at tage imod rekylen. Ikke ”offensivt ventende” men defensivt som i ”at velkomme rekylen, når den kom”.
Ikke at kæmpe imod men at arbejde med, at rekyl er noget, der hører med til skuddet, og at velkomme det også.
Det lyder banalt, og på en måde er det det også.
Jeg lænede mig fremad, tog sigte og øgede presset på aftrækkeren, til skuddet gik af, kroppen slappede af, og jeg havde det underligt nok godt med det. Skuddet gik, og rekylen kom. Underligt, jeg var ikke bange som med 308 riflen. Jeg blev rykket tilbage, løbet gik lidt opad, og jeg blev skubbet tilbage, det var ovre. Det var en dejlig oplevelse og faktisk ret sjov.
Er rekyl noget, der foregår i hovedet på dig?
Derefter fulgte en del skud på langt og kort hold: Forbandelsen var brudt.
Jeg havde en riffel, jeg syntes, det var sjovt at skyde med. Jeg kunne ramme målet rimelig godt. Jeg er faktisk sikker på, at jeg kan komme til at skyde fornuftigt med riflen. Min usikkerhed og nervøsitet handler nok i bund og grund om, hvad jeg har hørt andre fortælle om deres drabelige erfaringer med store kalibre og min egen første oplevelse med min .308.
Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, og jeg har for eksempel ikke lyst til at træne liggende med min 375 H&H, og der er klart en del storkalibrerede rifler, jeg ikke tør eller har lyst til at skyde med. Jeg har dog efterfølgende fået blod på tanden, og måske tør jeg godt prøve en 416 Rigby eller nummeret større en dag.
De råd, jeg samlede op under træningen med Peter, og som jeg gerne vil give, er:
- Lyt ikke så meget til andres historier, jægere er gode til at fortælle historier.
- Prøv en lignende kaliber, inden du køber en ny riffel i en større kaliber.
- Tag et overlevelsesskud.
- Vælg en stående skydeposition.
- Slip kontrollen og lad være med at kvæle riflen.
- Læn dig frem og ind i skuddet.
- Tag positivt imod rekylen som en sandsæk ikke som et bræt.
Overvej først derefter muzzelbrake, lyddæmper, rekyl-bagkappe, rekyl-stop i riflen og meget andet, men start med et overlevelsesskud stående og se, hvor godt det går.
Ovenstående var noget af det, vi arbejdede med den dag. Hvis du vil skyde liggende, er det en helt anden sag, dér vil jeg anvende alt det udstyr, jeg kan komme i nærheden af, da det er en position, der optager rekyl meget kontant. Men da det for det meste ikke er jagtrelevant, har jeg sprunget det over.
