Vildsvin på foderpladsen 1- Beliggenhed, beliggenhed, og beliggenhed.
Langt de fleste vildsvin, der nedlægges i Sverige, fordres ind på en foderplads og nedlægges i månelysets skær. Selve jagten er ikke den allermest udfordrende – med det er det omfattende arbejde med at få svinene ind på foderpladsen…
Masser af danske jægere har fået deres egne vildsvinejagter i Sverige. Grisene findes groft sagt i hele den sydlige del af landet fra et stykke nord for Stockholm og hele vejen ned til Ystad på Sveriges sydspids. Generelt er vildsvinejagten bedst i områder med meget landbrug. Der nedlægges nu mere end 100.000 vildsvin om året i Sverige, og langt hovedparten af disse falder på foderpladser om natten.
Simple grundregler
Vildsvin er vanedyr. Succes med åteljakt forudsætter, at man får etableret foderpladser, der vænner vildsvinene til at komme på nogenlunde samme tid hver nat for derefter at æde nat efter nat efter nat. Når det lykkes at gøre svinene til stamkunder, er succesraten meget høj – selv har jeg fået en gris med hjem mere end 70% af de gange, jeg har sat mig i stigen for at skyde en til fryseren.
Det er utroligt vigtigt, at en daglig rutine indarbejdes og vedligeholdes. Det betyder bl.a., at vildsvinene skal tilbydes foder hver eneste nat. Springes blot en enkelt nat over, er svinenes vane ofte brudt og skal arbejdes på plads igen, hvilket kan tage lang tid. Man er derfor nød til at forsøge at sikre de natlige leverancer, også i perioder hvor man ikke selv er tilstede. Derfor bruger langt de fleste svinejægere foderautomater, hvor et egnet foder spredes fra en tønde med faste intervaller. Automaten må IKKE løbe tør! Den første og vigtigste forudsætning for succes er derfor, at man har en plan for at holde sine foderautomater kørende, hvad enten man i sit korsortie skiftes til at køre op og fylde på, løber an på lokal hjælp eller går ind i noget avanceret elektronisk overvågning af sine foderpladser. Hvis ikke foderpladserne passes, kan man ikke forvente at få noget særlig udbytte ud af jagten.
Vildsvin spiser alt muligt, men et sikkert bud på succes er altid majs. Jeg har aldrig oplevet svin, der ikke spiste majs. Det koster omkring 3 kr. pr. kg. men man behøver på den anden side ikke at sprede mere end 1-3 kg. per nat for at holde grisene til.
Svinespor
Etablering
Der er flere ting, man skal tænke over, inden man anlægger en foderplads. Det første er placeringen.
Uanset hvor man vælger at placere pladsen, er der nogle ting, der skal overvejes grundigt. Den første er lyset. Månen bevæger sig over den sydlige nattehimmel, og det er optimalt at have den i ryggen. Man skal med andre ord finde et sted, hvor månelyset falder ind fra syd. Det næste som er værd at overveje, er vinden. Hvis den fremherskende vindretning er vestlig, giver det mening – både af hensyn til lys og vind – at placere sit tårn syd for åtelpladsen. Hvis foderpladsen viser sig at fungere optimalt, kan man altid forbedre den med et ekstra tårn eller stige, som kan bruges, hvis vinden skifter. Vigtigt: Husk altid kuglefang!
Tårnet skal placeres så tæt på foderpladsen, at du kan observere grisene, uden at de opdager dig, og du kan se dem tydeligt nok til at afgive et forsvarligt skud. Vildsvin har en fantastisk hørelse og lugtesans. Er du/tårnet for tæt på, er der stor risiko for, at de hører dig – og vildsvin tøver ikke et splitsekund med at stikke af i fuld fart! Jeg placerer aldrig stigen/tårnet tættere på pladsen end 20 meter og aldrig længere væk end cirka 50 meter.
Lys og lysforstærkere
I Sverige kan du få en tilladelse til at jage med lysforstærkende sigtekikkerter eller kunstigt lys monteret på riflen på såkaldt ”skyddsjakt”, som er det, der svarer til vores regulering af skadevoldende vildt. I et enkelt län – Kalmar – kan du få en generel tilladelse, alle andre steder får du i reglen tilladelsen til at jage med lysforstærkende sigte på en enkelt ejendom og udelukkende på de afgrøder, som skal beskyttes. En sådan tilladelse omfatter ikke jagt på foderpladser. At rigtigt mange jægere – også lokale svenske jægere – bruger disse sigter på foderpladserne alligevel, gør ikke denne praksis lovlig. Derimod er permanent lys på foderpladsen tilladt – det kan enten være tændt hele tiden eller tænde og slukke, når der er grise på pladsen.
Det er også væsentligt at tænke grundigt over foderpladsens tilgængelighed. Du skal ind med en masse foder, du skal ud derfra med en masse døde grise (håber vi), og det skal kunne lade sig gøre at bevæge sig ind til tårnet i god vind og uden at støje. Jo tættere du kan komme på pladsen med bil, traktor eller ATV, desto nemmere bliver det at holde pladsen kørende. Det er ikke specielt morsomt at slæbe 70-80 kg tunge grise (eller større) flere hundrede meter igennem tæt skov alene i total mørke.
Hvad mange overser er at tænke på, hvor meget grisene ælter og roder op i jordbunden. Vælg derfor en plads, som vandet løber væk fra, ellers ender du med at skulle kæmpe dig frem igennem knædybt pløre.
Prøvetid
Når du har fundet den perfekte plads, så tillad dig selv en smule skepsis, inden du går all-in og bygger tårne og foderanlæg til den store guldmedalje. Start i stedet for med at undersøge om grisene synes, at pladsen er lige så fin, som du selv synes….
Tjære
Ingen ved hvorfor, men vildsvin elsker duften af tjære. Det er derfor vigtigt, at din foderplads omfatter et træ, en stub eller en stor sten, du kan smøre ind i tjære og du skal huske, at tjæren skal vedligeholdes fuldstændig ligesom fodringen. Der er flere forskellige typer af tjære, og det er lidt af en religion, hvad der har den bedste effekt. Almindelig bøgetjære er det billigste udgangspunkt. Det vigtigste er, at tjæren altid er tilgængeligt på din foderplads.
Vi tester
Jeg har startet et langtidseksperiment med foderpladser i Sverige. Jeg vil etablere tre forskellige foderpladser for dels at afprøve forskellige strategier og for dels at teste forskelligt udstyr. I skrivende stund tester jeg tre forskellige placeringer, hvor jeg har været ude med tjære og rulletønde.
Plads 1. ”Nordsøen” En gammel plads, hvor jeg skød flere grise sidste år. Pladsen ligger omkring 20 meter fra et skovbryn mod vest, og der er også træbevoksning mod nord og nord-øst. Mod syd ligger der en sø. Stigen står omkring 50 meter ved søbredden mod syd. Jeg kan køre hele vejen frem til pladsen med bilen, hvis det ikke er for vådt.
Plads 2. ”Egebakken” Pladsen ligger på en gammel græseng omkring 60 meter fra et skovbryn mod nord. Der er gamle, levende hegn mod vest og øst. Pladsen skråner – der står aldrig vand, og jordbunden er desuden sandet. På denne plads er lysforholdene optimale – der er intet til at skygge for månen, indtil kort tid før den går ned. Stigen kan sættes i det levende hegn mod sydvest. Der er fine adgangsforhold til pladsen, og den ligger i gangafstand fra mit hus.
Plads 3. ”Sydskoven” En plads i gammel løvskov tæt ved skovbrynet. Den lille skov er omgivet af marker. Pladsen er valgt for at have en plads med mere dækning en de to andre pladser – vildsvin er generelt forsigtige, hvis månelyset er for stærkt – eller forstærkes af sne – og jeg har før haft held til at nedlægge en hel del svin på skyggefulde pladser som denne. Jeg vil helt sikkert arbejde med permanent lys på denne plads, hvis pladsen som sådan fungerer. Stigen kan ikke placeres længere væk end ca. 25 meter fra fodersprederen, og det nærmeste jeg kommer med bil er 40 meter.
