Jægerne har gjort et fremragende stykke arbejde for at støtte indsatsen mod invasive
arter. Det konstaterer Miljøstyrelsen i midtvejsvurderingen af den forvaltningsplan for mink,
mårhund og vaskebjørn, som blev iværksat for tre år siden.
To af de tre invasive arter har etableret sig med betydelig succes i den danske natur, men
arbejdet med at begrænse dem har omvendt været effektivt og succesfuldt. Alle tre arter
vurderes at kunne gøre betydelige skader på naturen i Danmark, hvis de får lov at etablere
sig uhindret.
Kigger man på de effektive mink alene, er der registreret en halvering af antallet af
regulerede mink. En del af succesen skyldes uden tvivl det midlertidige stop for minkhold i
Danmark, men kan trykket på de vildtlevende mink opretholdes, vurderes det, at
fritlevende mink kan udryddes i langt det meste af Danmark.
Når det gælder mårhunden, har bekæmpelsen været mere udfordrende, og det oprindelige
mål med at udrydde mårhundene i Danmark er undervejs ændret til at bekæmpe
mårhundene og bremse deres spredning. En regulær udryddelse vurderes ikke længere at
være realistisk, men de jyske jægere, der har været både aktive og effektive under
indsatsen mod mårhunde, får ros af Miljøstyrelsen i evalueringsrapporten:
“Forvaltningsplanen har ikke fastsat konkrete mål for bekæmpelsen af mårhund, da
indsatsen er baseret på frivillige jægere. Indsatsen har imidlertid vist, at jægerne i den
grad har bakket op omkring behovet for regulering og dermed beskyttelsen af de
følsomme naturområder gennem lokal forankret indsats. Således er reguleringen af
mårhunde udbredt med deltagelse af flere tusinde engagerede jægere i Jylland,”
Den tredje ubudne gæst: vaskebjørnen er ikke et stort problem ligesom de to andre arter,
men vaskebjørnene spreder sig med stor hast i Tyskland, og det vurderes kun at være et
spørgsmål om tid, før de for alvor spreder sig nordpå til Danmark.
Vurderet efter vildtudbyttetallene mener Miljøstyrelsen ikke, at det er nødvendigt at lave de
store ændringer i forvaltningen af de tre uønskede arter. Når det gælder den mest
problematiske ubudne gæst – mårhunden – vurderes det faldende antal fældede dyr for
eksempel at være et udtryk for et reelt fald i bestanden og en succes for de engagerede
jægere, der lægger megen tid i kampen mod mårhundene.
Alle er dog enige om, at trykket på mårhundene skal opretholdes, ellers vil de begynde at
sprede sig voldsomt igen.
