Foto: Johannes Krarup
Mauser mod. 98 er det mest gennemprøvede repeterriffelsystem, der findes. Den har vandret igennem to verdenskrige, og den har været ført til alle jordens fjerneste jagtmarker. Den har kunnet døje den allestedsnærværende røde støv i tørtiden i tropisk Afrika. Den har ikke givet tabt over for regnen i de norske fjelde eller strejket i frosten nord for Polarcirklen. Den har vist sit værd, og af den grund er den højt skattet hos mange jægere.
Mauser mod. 98 er afslutningen på en lang udvikling. I år kan den fejre 120 års-jubilæum. Mauser 98 blev færdigudviklet i 1897 og introduceret i 1898. Den er produceret i milliontal, og den er på én gang den billigste og dyreste repeterriffel, der kan erhverves – fra en brugt renoveret militærriffel til 1.000 kr. til kostbare customrifler til flere hundredetusinde kroner.
Nogle af de smukkeste og mest klassiske rifler er lavet på en Mauser 98. Min første jagtriffel var en Carl Gustav 96 kal. 6,5×55, som er en svenskproduceret Mauser mod. 96. Den havde fået nyt skæfte og et Timney-aftræk. Den skød utroligt præcist med den gamle og originale pibe. På daværende tidspunkt gav nye prisbillige rifler ikke nogen garanti for at være præcise.
Den største forskel fra model 96 og 98 er, at 96 spændes i låsen ved at føre bundstykket frem, og model 98 spændes, når bundstykkehåndtaget løftes. Model 98 regnes også for at være en stærkere lås.
Gennemtænkt
Jo mere man vandrer i våbenlitteraturen og i brugen af en Mauser 98, des mere bliver man klar over, hvor gennemtænkt låsen er lavet. Paul Mauser tog sig god tid og lod sit system gennemteste i udviklingen. Mauser havde hele 16 forskellige størrelse magasiner, og magasinet blev nøje tilpasset til den enkelte patron. Det var både tilpasset i forhold til bunddiameteren på patronen og patronens form.
Hvis man lægger en patron løst ind oven på magasinet og kamrer patronen, så vil patronen ikke være ført i magasinet med kontrolleret fødning. Hylsterets rand vil gå imod patronudtrækkeren. Det er først, når låsehåndtaget føres ned, at patronudtrækkeren vil springe over og tage fat i randen. For at den ikke skulle komme i klemme, havde Paul Mauser sørget for, at den højre kanal til knasten har et lidt større spillerum.
På en række Mauser-rifler er magasinbunden ikke lige til at åbne, og det kan være lidt irriterende, hvis riflen kun kan tømmes ved at repetere alle patronerne ud (når man repeterer patronerne ud, så behøver man med en Mauser 98 dog kun at føre bundstykket frem og tilbage). Oprindeligt skulle man bruge spidsen af en patron til at udløse magasinbunden med. Men der er igennem årene lavet forskellige systemer til at åbne magasinbunden med.
På de civile Mauser-rifler er der som regel en vippearm, som man kan slå ud til siden for at åbne magasinbrønden. Netop denne vippearm er et almindeligt kendetegn for de civile Mauser rifler.
Låselængder
En standard-Mauser 98 blev lavet omkring patronen 8×57, og standardlåsen kan holde en patron på op til 84-85 mm. længde. Mauser 98 er lavet i fem låselængder. Den ene er dog så sjælden, at man normalt kun taler om fire låselængder. Den sjældne lås var en lås, som Rigby bad om at få lavet, og dem blev der kun lavet 46 eksemplarer af. De fire gængse låselængder er: Kürz, Intermediate, Large og Magnum. De kan variere i størrelse af ringene.
Magnumlåsen og Kürz-låsen har den højeste samlerværdi. De er sjældne, og de er som regel ret dyre og kostbare. Jeg formidlede selv en Kürz Mauser til en ven for et par år siden. Kun en kender vil give den pris for den, som den blev solgt til. Prisen var i samlerkredse endda helt rimelig. Du kan være heldig at finde de mere sjældne Mauser-rifler til salg privat, hvor sælgeren ikke kender dens værdi. Der er også jagtvåbenforretninger, der heller ikke kender deres værdi. Det samme gælder de civile (kommercielle) Mauser-rifler. De civile låse er lavet med større grad af finish i alle henseender.
Den mest tilgængelige lås er den militære Mauserlås (som på engelsk kaldes ’Large Ring mod. 98’). Den kan faktisk modificeres, så den kan tage lange patroner. Den berømte afrikajæger Harry Selby fik fx lavet en .416 Rigby på en standardlængde-Mauser.
Der er i dag en billig genvej til en magnum Mauser-lås. BRNO laver den, og modellen hedder CZ 550. Den er der flere, som bruger som udgangspunkt for en customriffel til farlig vildt. Den bliver som regel bearbejdet og forfinet.
Man kan også finde BRNO- og Zastava-låse, der er en miniatureudgave af Mauser 98, og som er i størrelse med Sakos Vixens lille lås. I Danmark er der blevet solgte mange BRNO Fox-rifler igennem årene. Modellen hedder i dag CZ 527, og den bliver lavet i rigtig mange modeller. Det er en dejlig lille lås. Jeg så for nogle år siden et pragteksemplar af en minilås i Mauser 98-typen, som var lavet af Ritterbusch, men den var desværre ikke lige til min pengepung.
Tidlig sikkerhed
Mauser M98 har en trepunktssikring. Den regnes af de fleste for at være blandt de mest sikre typer. Når riflen er sikret, så kan låsen ikke åbnes. I midterpositionen kan riflen aflades, mens den stadig er sikret.
Oprindeligt var der en vingesikring på en Mauser 98. Den skulle løftes fra venstre til højre i 180 grader. Det er temmelig uhensigtsmæssigt, når der skal være monteret kikkert på riflen. Sikringen er helt åbenlyst lavet til at skyde med korn og kærv. Kikkerten skulle monteres højt, for at sikringen kunne benyttes.
Der er sidenhen blevet lavet to typer sikringer, som forsat er monteret på bagenden af låsen: Den ene kaldes en Winchester 70-sikring eller Dakotasikring. Det er også en sikring med tre positioner. Den flyttes i retningen bagfra og fremad. Den anden er også en vingesikring. Men dens gang er kun 45 grader. En anden almindelig sikring er en to-positionssikring, som er integreret i aftrækket.
Hurtigere end du tror
Mauseren er en hurtig riffel. Det er min påstand, at den skyder hurtigere end de fleste rettrækkeren, hvis der skal skydes mere end tre-fire skud. Mauseren kan endda lades meget hurtigt med en ladestrip (en klips, hvorpå der sidder patroner). En moderne rettrækker vil vinde på de første 3-4 skud, men herefter vinder en Mauser 98.
Har det nogen jagtlig relevans? Ikke for de fleste, men når det handler om fx bøfler i Afrika (eller andet farligt angribende vildt), så er det ikke uhørt, at der skal lades op i riflen, fordi dyret nærmest er udødeligt. Du kan også være uheldig, at du tømmer magasinet på en drivjagt, måske pga. en anskydning. Et kort øjeblik efter, at du har affærdiget dyret, kommer der flere dyr for. Mauseren er i det tilfælde hurtig at lade op.
Mauserklo
Den lange, massive og brede udtrækkerklo på en Mauser-lås er måske den mest fremtrædende enkeltstående feature på låsen, som har været årsag til, at den har høstet stor anerkendelse.
Hvis man ser på en udtrækker fra en Mauser og sammenligner den med en udtrækker fra f.eks. en Remington 700 eller en Sako, så vil man bemærke, hvor meget bredere udtrækkeren er. Udtrækkeren på en Mauser er to-tre gange større. Udtrækkeren på en Mauser er heller ikke roterende. Den går kun lige frem i et spor.
Udkastning af patronen er hele vejen igennem mekanisk på en Mauser 98. Den bliver kastet ud, ved at der er en pind i bagenden af låsen, som presser hylsteret ud, når låsen er ført helt tilbage. Mauser 98-låse sørger således for, at hylsteret altid bliver kastet ud. Det er en af de klare fordele i forhold til mere moderne låsesystemer. Det kan være et problem med en fjederbelastet udkaster. Hvis ikke hylsteret bliver kastet ud, kan du ikke genlade våbenet hurtigt. Du må rode med at få det tomme hylster ud, inden du kan genlade.
På hovedet
Den kontrollerede fødning af patronen betyder, at man kan føde riflen, mens den er på hovedet. Jeg kan ikke tænke mig til en situation, hvor det kan blive aktuelt. Men der er situationer, hvor denne egenskab sikrer, at låsebolten har fuld kontrol over patronen under fødningen, og at patronen ikke springer op og kiler sig fast under repetering. Det kan være i et skydetårn eller i en tæt skov, hvor man under repetering støder riflen mod noget, som kan forårsage, at patronen springer op og klemmer sig fast.
Den kontrollerede fødning er absolut også en fordel ved brug af kalibre, hvor hylsteret har skarpe skuldre og selve hylsterkroppen er mere retlinet og cylindrisk. Her tænker jeg både på moderne patronkonstruktioner og patroner, som er af typen Ackley Improved. De kan have en tendens til at sætte sig fast under patronfødningen.
Kritik
Mauser 98 er noget rasleværk. Det hører man igen og igen. Jeg har også oplevet, at der er nogle, som demonstrerer det ved at trække låsen sideværts, imens låsen er i åben position. Men det er en fuldstændigt irrelevant observation. En Mauser er konstrueret til at blive ført frem og lukket og ikke til at lirke fra side til side. Fører man en Mauser-lås, som den skal, så kan den køre fint. Der findes selvfølgelig Mauser-rifler, som ikke er særligt godt poleret. Men har du et velpoleret eksemplar i hånden, vil du erfare, at en sådan lås går umådeligt fint.
Mauser 98 er også blevet kritiseret for ikke at være særlig stærk. Det er også helt ukorrekt. En Mauser 98 lås er udmærket til patroner med et almindeligt tryk på omkring 4.000 bar. Weatherby lavede en lang årrække deres magnumrifler i en Mauser-lås. Mauser 98-låsen har desuden været anvendt til tunge safarikalibre.
Den lange slaglængde (tiden for slagstiftens vandring) på en Mauser 98 har også været kritiseret. Det er ikke noget, jeg har oplevet problemer med. Men man kan faktisk få en slagstift i titanium og evt. en kraftigere fjeder, som minimerer slaglængdens vandringstid.
Kopier og videreudviklinger
Mauser 98 har været et så godt system, at den har været lavet på mange fabrikker. Den har været lavet som kopier og nogen med små modifikationer. Santa Barbara, Steyr, BRNO og Zastava har således alle lavet Mauser 98-rifler.
En utrolig stor spiller som FN i Belgien har også produceret massevis af Mauser 98-rifler. Den kendes ligefrem som FN Mauser 98. Den er der lavet nogle små ændringer på. Jeg talte for nyligt med en medarbejder hos Browning, som fortalte, at man havde destrueret store mængder af rå og ubearbejdede låse tilbage i 80’rne og 90’rne. I dag, hvor legenderne, den gode historie og det klassiske udtryk har fået en renæssance, kan man ikke være i tvivl om, at flere begræder det.
Riflerne og låsene fra Santa Barbara var ikke lavet så godt. De er ikke værd at bygge noget på eller for den sag skyld renovere efter mange bøssemageres holdning. Det samme gælder de talrige Mauser-rifler fra Parker Hale, som også fik deres låse fra Santa Barbara.
Firmaer som Ruger, Dakota, Kimber, Winchester har lavet deres egen videreudvikling og version af Mauser 98-låsen. Hertil kommer en helt række custom-våbenbyggere, som producerer låse. De er ret kostbare. Store engelske velrenommerede våbenhuse har også lavet våben på Mauser 98-låse. Blandt englænderne er Rigby, Westley Richards og Jeffery navne, som har lavet fleste fine rifler på Mauser 98-låsen. Mauser producerede ovenikøbet før i tiden rifler for Rigby.
På det seneste har Rigby lanceret deres Highland Stalker, som er en lås, der er produceret hos Mauser. Mauser har også genoptaget produktion af model 98. Der er to grunde til, at Mauser oprindeligt holdt op med at producere mod. 98: Den første grund er, at fabrikkerne blev lukket ned efter 2. Verdenskrig. Den anden grund er, at den ganske enkelt blev for dyr at producere, ligesom vi også kender det med Winchesters mod. 70 Pre-64.
Jeg vil ikke udråbe Mauser 98 som min favorit, men jeg er utrolig draget af riflen. Jeg har selv to for tiden. Skal jeg i en nær fremtid have bygget en riffel til mig selv, så er Mauser 98 svær at komme uden om.
Læs også: Test af Mauser M18
Den nordiske Mauser
6,5×55 er på mange måder en nordisk klassiker. For mange danskere er Mauser uløseligt forbundet med kal. 6,5×55. Min egen første riffel var en renoveret Carl Gustav M96, og den skød virkelig præcist. Der er en verserende strid om, hvem der udviklede patronen, men det var faktisk nordmændene og svenskerne, der udviklede den i 1894 som en fælles militærpatron. Det var således ikke Paul Mauser, der designede 6,5×55. Det er egentlig frækt, at den igennem tiden er blev fået tilnavnet ’Swedish’, for det er lidt at sætte nordmændene i baggrunden. Utallige Mauser-rifler er blevet produceret i Sverige i 6,5×55, men det samme gjaldt også nordmændenes Krag-Jørgensen-riffel. Men betegnelsen ’Swedish’ har med kammertrykket at gøre. Den norske Krag-Jørgensen-riffel var ikke så stærk i konstruktionen som den svenske Mauser, og patronerne blev derfor ladet til et lavere tryk.
