AF JENS ULRIK HØGH
For at efterprøve de forskellige muligheder for rekyl-dæmpning har vi valgt at modificere en ældre Remington 760 pump-riffel i kaliber .30-06, som med sin modulopbygning gør processerne enklere. De samme tiltag kan i princippet gennemføres på et hvilket som helst våben med en større eller mindre grad af bøssemagerindsats.
Den gamle 760’er stammer fra 1950’erne – en tid, hvor rekyl ikke var noget, mænd talte så meget om. Den er af samme grund udstyret med en skarpkantet aluminiumsbagkappe og er alt andet end sjov at skyde med i skjorteærmer. Det er ikke for meget at sige, at denne riffel trænger til forbedring.
Den nemmeste og mest indlysende forbedring ville være en god bagkappe, men i dette tilfælde søger vi grænserne for, hvor meget vi kan tæmme en riffel i praksis, så i første omgang springer vi bagkappen over og installerer et rekyldæmpende Blackhawk SpecOps skæfte på riflen.
Grimt men funktionelt
Det specielle skæfte dæmper dels rekylen i en fjeder i den rørformede del af kolben og dels i en fjeder skjult i pistolgrebet. På grund af den skrå vinkel mellem selve riflen og glidefladen over pistolgrebet trykkes skæftet ned i rekylen, hvilket dels modvirker riflens naturlige opspring og dels dirigerer en del af rekylenergien ned i højrearmen, hvor den ikke virker generende. Og det bedste ved det hele er, at det rent faktisk virker. De første skud afføder en stille undren – er der noget galt med patronerne? – de næste medfører et smil på læben. Kontrasten er utrolig, og det er svært at forstå, at det er den samme riffel.
Prisen for forvandlingen er først og fremmest kosmetisk. Riflen var sandt at sige ikke køn i forvejen, men nu ligner den noget, der hører til i hænderne på en tetjensk snigskytte. Blackhawk fremstiller også skæfter til flere gængse cylinderlåsrifler, og de er ikke alle sammen helt så militaristisk frastødende som dette, men der er stadig ikke meget engelsk bøssemagerkunst over dem.
Kick-stops
Der er ingen grund til at stoppe modifikationerne her, blot fordi vi er kommet på den positive side af min personlige rekyltærskel. Rekylen skal dæmpes yderligere.
Som nævnt har vi to muligheder for at nedsætte rekylenergien: Vi kan gøre våbnet tungere, eller vi kan bremse krudtgassernes udstrømning.
Det vil være lidt ærgerligt at gøre våbnet permanent tungere, når vi allerede er så langt nede i rekyl, at det ikke er ubehageligt at skyde med. Vi vælger derfor at fremstille to cylindriske kick-stop á 400 gr. til midlertidig montage på hver sin side af baskulen, således at balancen i våbnet ikke forstyrres. Cylindrene styrer med to tappe ned i huller i baskulens vægge og holdes fast af et par kraftige neodymiummagneter. De kan af- og påmonteres på sekunder.
Vægtforøgelsen på 800 g modsvarer cirka 20 procent forøgelse af totalvægten og giver i sig selv en reduktion i rekylenergien på 17 procent. Dertil kommer yderligere en reduktion i den følte rekylenergi på grund af den forlængede opbremsning af massen i cylindrene. Effekten er særdeles mærkbar både med det konventionelle skæfte og med SpecOps skæftet. De ekstra 800 g kan dog også mærkes på vægten.
Brighthawk
Det sidste, jeg umiddelbart kan komme i tanke om at pille ved, er en mundingsbremse. Jeg monterer først en pibe med en simpel åben mundingsbremse med ekstra gasventilation på oversiden (for at modvirke opspringet). Effekten er overbevisende og lige så god som de to kick-stops, men støjniveauet er ikke til at leve med.
Hvis man ikke vil ud i lyddæmper eller endnu bedre en lyddæmper med indbygget rekylbremse, er der en vej mere at gå.
Jeg monterer et relativt lille og ganske simpelt ekspansionskammer foran mundingen. Det består i al sin enkelhed af en tom stålcylinder med en lysning på 25 mm og en indvendig længde på 130 mm. Det giver groft sagt krudtgasserne et tre gange så stort ekspansionsrum, som de havde frem til den oprindelige munding, med et deraf følgende trykfald og fald i udstrømningshastigheden. Den nye ”falske munding” er lukket op til en diameter på 13 mm, således at man let kan se udefra, at der ikke er tale om en traditionel lyddæmper men blot en tom cylinder.
Systemet virker efter hensigten. Rekylen dæmpes i næsten samme omfang som med den åbne bremse, men uden den forøgede støj. Cylinderen vejer beskedne 160 g., hvilket ikke er nok til at gøre våbnet næsetungt i mine hænder, men totallængden er øget med 140 mm. Det har til gengæld den positive effekt, at mundingen nu befinder sig godt 15 procent længere fra mit venstre – og dermed mest udsatte øre – hvilket i sig selv fører til en reduktion i lydintensiteten ved øret på næsten 25 procent.
Desuden er riflen nu helt fri for synlig mundingsflamme, hvilket giver en klar fordel på natjagt efter vildsvin, eftersom mundingsglimtet fra det første skud ikke længere generer nattesynet.
Månebase Alpha
Nu ligner riflen ikke længere et kaukasisk snigskyttegevær, men snarere noget fra Startreck eller månebase Alpha. Den er fantastisk brugervenlig og meget ergonomisk. De tre fysiske principper, der er benyttet til at formilde rekylkræfterne – nedsættelse af hastigheden på den udstrømmende gas, vægtforøgelse og større bremselængde – er der dog intet futuristisk over, og tilsvarende modifikationer kan gennemføres på et hvilket som helst våben – også uden, at det nødvendigvis bliver så grimt som i dette tilfælde.
Med både kick-stops og mundingsbremse er den faktiske rekylenergi mindsket med mindst 30 procent, og dertil kommer en endnu mere markant reduktion af den følte rekyl takket være specialskæftet og de to kick-stops. Det er en helt anden riffel end udgangspunktet, og selv erfarne skytter får en positiv ”aha-oplevelse”, når de prøver den.
