JAGT, Vildt & Våben har gennem længere tid haft fokus på handel med vildt – eller rettere den manglende logik i, at visse arter må handles mens andre ikke må, og hvorfor reguleret vildt ikke må handles.
Det er madspil, at tusindvis af regulerede fugle ikke må handles, men at de godt må, når der er jagttid på dem.
Vi har i den forbindelse haft en dialog med de to statslige spillere på området, Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Vi er desværre ikke blevet klogere på, hvorfor nogle fugle må handles, og andre ikke må. Til gengæld har vi fået en opsigtsvækkende udmelding fra SGAV, som er myndighed på området, da vi spurgte ind til, hvorfor f.eks. ringduer, der reguleres, ikke må handles ifølge reguleringstilladelserne, der udstedes af Naturstyrelsen.
Vi citerer:
“Vilde fugle som har naturligt ophold i EU, må som udgangspunkt ikke være til genstand for handel, hvilket fremgår af artfredningsbekendtgørelsen § 5, stk.1.
Dette forbud gælder dog ikke for de arter, som er er nævnt i artfredningsbekendtgørelsens bilag 4, herunder ringduen.
Det vil sige at forudsat at ringduerne er nedlagt på lovlig vis må de handles.
Dette gælder både, hvis de er nedlagt lovligt i forbindelse med jagt i jagtsæsonen eller, hvis de er lovligt reguleret med en gyldig reguleringstilladelse.”
Det betyder, at følgende arter fra bilag 4 må sælges til f.eks. restauranter, når de bliver reguleret:
- Agerhøne (Perdix perdix)
- Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis)
- Canadagås (Branta canadensis)
- Fasan (Phasianus colchicus)
- Grågås (Anser anser)
- Gråand (Anas platyrhynchos)
- Krikand (Anas crecca)
- Nilgås (Alopochen aegyptiaca)
- Ringdue (Columba palumbus)
- Skovsneppe (Scolopax rusticola)”
Nu er en reguleringstilladelse til f.eks. agerhøne ikke relevant, men det kan det til gengæld være for canadagås, grågås, nilgås og ringdue.
Nu mangler vi bare, at det også bliver lovligt at handle f.eks. bramgæs og råger, der reguleres i stort tal, men ikke har jagttid.
