Fasaner og agerhøns har på visse punkter forskellig biologi. For eksempel deltager begge forældrefuglene i yngelplejen hos agerhønsene, mens det hos fasanerne er et job, som hønen klarer. Men i forhold til begge arters krav til redeskjul og efterfølgende en biotop, hvor kyllingerne kan klare sig igennem den første kritiske tid, minder de så tilstrækkeligt meget om hinanden, at det giver god mening at skære dem over samme kam. I øvrigt kan man også sammenligne dem med en række udenlandske jordrugende hønsefugle og på den måde finde viden omkring vildtpleje og inspiration til, hvad man kan gøre herhjemme.

Sådan en mark med vintersæd er et indbydende redeskjul for en fasanhøne.

Som udgangspunkt kan man sige, at hønsefuglene har behov for tre forskellige biotoptyper hen over året, og disse biotoptyper må derfor forefindes i et passende omfang på det areal, som man kan forvente, at fuglene opholder sig på hen over året. Det areal, fuglene bruger henover året, betegnes typisk som deres homerange.  De biotoptyper, der skal findes inden for fuglenes homerange, er redeskjul, kyllingebiotop og vinterbiotop. I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på de to første biotoptyper.

Agerhøne i skjul i den...
Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: