Kig på råvildet – i stedet for på afskydningsmodeller
Der er tradition for, at man afskyder/regulerer råvildt om efteråret, og resultatet af denne regulering af efterårsdyr, beror de fleste steder mere eller mindre på en tilfældighed. Tilfældigheden består i, at det som hovedregel er de dyr, som kommer på skudhold, der bliver afskudt. Man skeler ikke så meget til en egentlig selektiv afskydning, hvor man bevidst går efter dårlige/svage dyr. Det tætteste mange kommer på en selektiv afskydning, er den, at man skåner voksne bukke med den begrundelse, at man gerne vil ”gemme” lidt til forårets bukkejagt.
Råvildtbestanden er i tilbagegang, og sammenholdt med at den mange steder ikke har det så godt, står vi jægere med et stort ansvar, når vi fremadrettet skal regulere efterårsdyr. Vi skal koncentrere os om at få afskudt de ”rigtige” dyr, hvilket i denne sammenhæng er de ”svage” og ”dårlige” dyr. Magter vi ikke denne opgave, vil vores råvildtbestand sundhedsmæssigt blive ringere, hvilket dyrene vil komme til at lide under.
Det er så dejlig nemt at skrive, at vi skal have afskudt de svage/dårlige dyr, men hvad hjælper det, hvis man som jæger ikke har den fornødne erfaring eller viden om, hvordan man ser forskel på sunde og dårlige/svage dyr, smaldyr og gammelråer, eller smaldyr og store lam.
Nyjægere skal selvfølgelig bruge mange timer i naturen, før de behersker denne disciplin i vildtgenkendelse, men desværre er manglende kendskab til vildtet også gældende for en del jægere, selvom de har gået på riffeljagt i en årrække. Årsagen er sjældent manglende timer i naturen eller på reviret men snarere manglende interesse.
Når man nu har valgt at gå på jagt efter råvildtet, er man som jæger forpligtet til at tilegne sig den nødvendige viden om råvildtet, bestandssammensætning m.m.
At regulere råvildtet er ikke blot et spørgsmål om at ”skyde til gryden”, eller at ”høste af overskuddet”. Det er i særdeleshed en aktiv deltagelse i forvaltningen af en råvildtbestand.
Hvis man forvalter et revir, hvor der skal afskydes efterårsdyr, er mit råd, at man i første omgang går målrettet efter de svage/dårlige dyr. Antallet af dyr, som derudover skal afskydes, vil altid være et individuelt skøn, og jo bedre indsigt man har i bestandens størrelse og sammensætning, desto større chance har man for at få afskudt det ”korrekte” antal dyr.
Er man det mindste i tvivl om det dyr, man kigger på i kikkerten, nu også er kernesundt, bør man afskyde dyret, ud fra devisen; hellere afskyde et sundt dyr for meget – end et dårligt dyr for lidt. Dårlige hundyr sætter også lam, og hvis vi tager udgangspunkt i, at dårlige dyr avler dårlige dyr, understreger dette vigtigheden af at få afskudt alle de svage og dårlige dyr, som vi møder på reviret.
Kan man bruge de anbefalede afskydningsmodeller?
Danmarks Jægerforbund og andre anbefaler en afskydning, hvor man afskyder to lam (gerne et rålam og et bukkelam). Herefter afskydes en rå (smaldyr eller gammelrå) og til sidst en buk. En sådan afskydning påstås at ligge tæt på den naturlige afgang, ligesom man mener, at denne afskydning giver en god balance i sammensætningen af bestanden.
For at gøre det mere simpelt og mere overskueligt henviser man til en tommelfingerregel, som siger, at de afskudte dyr skal bestå af 50% lam, 20% råer og 30% bukke – se nedenfor.
Denne afskydningsmodel anbefales af flere, men den er baseret på en bestand af sunde dyr i balance, hvorfor den ikke kan bruges på vores råvildt i dag. Råvildtet i dag er antalsmæssigt nedadgående samtidig med at det sundhedsmæssigt ikke er i top.
Den opstillede afskydningsmodel blev fremsat da råvildtbestanden i Danmark var sund, og hvor man havde en god bestandssammensætning. Da de fleste revirer i Danmark ikke huserer en god bestandssammensætning eller en bestand bestående af udelukkende sunde og stærke dyr, er den opstillede afskydningsmodel i min optik ikke brugbar i dag. Jeg anbefaler, at man skal kigge på råvildtet i stedet for på de forskellige afskydningsmodeller.
Der bliver snakket meget om afskydningsmodeller for hjortevildt i Danmark nu for tiden, og hvis vi i denne artikel holder os til råvildtet, bør man kigge indad og spørge sig selv – hvordan synes du selv, at råvildtet har det på dit reviret? Resultatet af det svar skal tages med i overvejelserne, når der skal reguleres.
Da vi for mange år siden havde en middelhøj bestandstæthed af råvildt, var vi på det stadie, hvor områdets bæreevne var nået. Når dette punkt nås, regulerer naturen sig selv, ved at producere færre dyr, eller ved at flere dyr går til.
Når vi jægere i samme periode afskyder råvildtet meget hårdt på handyrssiden (trofæjagt) og samtidig ikke får afskudt de svage og dårlige hundyr (som ikke går til), er det logisk, at bestandssammensætningen bliver skæv. Svage og dårlige hundyr, som ikke går til, kan stadig sætte lam, og udviklingen i bestanden er således kommet ind i en ond cirkel, som ikke brydes, før vi jægere tager os sammen og gør noget ved problemet.
Uanset om man afvikler trykjagt, bevægelsesjagt eller afskyder selektivt, er man nødt til at lægge en plan for afskydningen af efterårsdyr og målrettet gå efter at få afskudt alle de svage/dårlige dyr, som man kan komme til.
Det man i den forbindelse skal holde øje med er:
- Råvildt som er små af krop i forhold til køn og alder.
- Råvildt som har snabelsko (og tendens til dette).
- Råvildt med pelsproblemer
- Råvildt som virker magre eller er afmagret.
- Råvildt med kraftig diarré
- Råvildt som er trafikskadet eller har andre skader, som kan hæmme dyrets livs- eller levebetingelser.
- Råvildt som virker usunde.
I enhver råvildtforvaltning er reguleringen af efterårsdyrene en svær opgave. Det svære i opgaven er ikke selve afskydningen men udvælgelsen af de dyr, som man vil afskyde.
Vær derfor hård i din vurdering, når du skal træffe beslutningen om dyret er sundt eller svagt/dårligt, og lad ikke tvivlen komme dyret til gode. Forvaltningsmæssigt set må du som tidligere nævnt hellere afskyde ét godt dyr for meget, end ét dårligt dyr for lidt.
Som råvildtbestanden ser ud i dag, er der ikke ”råd” til at lade svage/dårlige dyr få indflydelse på fremtidens dyr. Ser du derfor en sund gammelrå med et eller to svage/dårlige lam, bør du afskyde ALLE tre dyr. Ser du en svag/dårlig gammelrå med et eller to sunde lam, bør du også afskyde ALLE tre dyr. Denne afskydningsmetode er den eneste mulighed, du som jæger har for at påvirke sundhedstilstanden blandt fremtidens dyr på reviret. Vær ikke bange for at få skudt for mange lam og hundyr, da udvælgelsesprocessen udelukkende handler om sunde/stærke eller svage/dårlige dyr, og ikke antallet af dyr.
Når du har besluttet, at du vil afskyde en gammelrå og hendes lam, er det vigtigt, at du afskyder gammelråen først og lammene lige efter. Når gammelråen er skudt, vil lammene enten blive der eller komme tilbage efter en kort flugt, hvilket ikke kommer til at ske, hvis du afskyder ét af lammene først. Glem alt om de etiske regler om at ”skyde lam før gammelrå” osv. Regulering af efterårsdyr er ikke jagt men forvaltning af råvildtet, og her gælder helt andre regler.
Hvis vi taler om sunde dyr, bør du undlade at afskyde gammelråen fra lammene i oktober måned, da lammene stadig er afhængige af gammelråen. Selvom der er jagttid på gammelråen, er der ikke skydepligt, og det er ihvertfald set fra naturens side ikke særligt hensigtsmæssigt. Er du i tvivl, kan du jo tænke lidt over, hvorfor gammelråen som regel stadig har mælk i patterne i oktober måned..?
Ser du derimod i oktober måned enlige lam, altså lam hvor gammelråen er gået til / skudt / kørt ned, eller på anden måde har forladt lammene, bør du afskyde disse lam. Lam, som skal klare sig alene fra oktober og frem, ender som regel med at ende i kategorien svage/dårlige dyr.
I bogen Råvildt og medaljebukke kan du som jæger lære alt om råvildtet, forvaltningen af råvildtet, og hvordan du kan få store bukke på reviret Bogen kan køber hos Raavildt.dk eller i den lokale jagtbutik eller i boghandelen.
Afskydning af efterårsdyr i et jagtkonsortie
I mange jagtkonsortier har man mulighed for at kunne skyde et efterårsdyr “til gryden,” som man populært siger. Altså et dyr som man udvælger med henblik på at konsumere.
I mange konsortier kan en regulering af efterårsdyr derfor blive et problem, hvis hvert konsortiemedlem vil afskyde et sundt dyr (til fryseren) og derfor ikke hiver i krogen, når et dårligt dyr fremtoner i trådkorset.
For at undgå denne situation burde afskydning af dårlige dyr i ethvert konsortium være “gratis”, og man kunne evt. indføre en form for “belønning” ved afskydning af dårlige dyr. Tre stk. afskudte “dårlige” dyr, burde give ret til afskydning af ét sundt dyr. Før en sådan ordning indføres i konsortiet, bør man have helt klare regler for hvad et dårligt dyr er, i forhold til alder/vægt, snabelsko, pelsproblemer m.m.
