Som aktiv jæger bevæger jeg mig selvsagt rigtig meget rundt i naturen, og hvor min opmærksomhed er rettet på det vildt, jeg møder på min vej. Som medlem af et jagtkonsortium nyder jeg forårets bukkejagt og efterårets fuglejagter, som ofte er i selskab med min far. På disse jagter har vi tit observeret de mange sorte fugle på markerne, og når de i store flokke er samlet i og omkring høje træer, hvor deres tilstedeværelse har været massiv og meget højlydt.
Jeg var i forvejen vidende om, at mange grundejere føler sig voldsomt generet af rågernes tilstedeværelse særligt omkring yngle- og rugetiden, og at der derfor er regler, der gør det muligt at opnå tilladelse til regulering af dem under visse omstændigheder.
I det tidlige forår besluttede jeg mig for at undersøge muligheden for at regulere råger i området vest for Holbæk, hvor jeg havde observeret flere rågekolonier. I første omgang var det vigtigt for mig at have helt styr på de regler, der var på området samt på selve ansøgningsprocessen. Jeg tog derfor en snak med en af mine jægerkollegaer, der havde erfaring med processen, ligesom jeg undersøgte tilgængeligt materiale på nettet.
Ny viden på råge regulering
- Regulering af rågeunger uden for reden i kolonier må foretages i perioden 1. maj til 15. juni.
- Tilladelse kan søges 30 dage inden, hvor det vurderes, at rågerne er til stor gene.
- Regulering kan foregå såvel via foreninger som på egen hånd.
- Rederne skal være inden for 200 meter af beboelse for at opnå tilladelse.
Nyttig viden om rågen
- En råge bliver kønsmoden som 2- årig og kan blive helt op til 12 år gammel.
- Rågerne lægger 3 til 5 æg.
- Der nedlægges årligt omkring 100.000 råger i Danmark.
Forberedelse til rågeregulering
Da først jeg havde besluttet mig for, at jeg ville prøve lykken med regulering af råger, påbegyndte der et større forberedelsesarbejde. I slutningen af marts måned kørte jeg på daglig basis rundt i det udvalgte område, hvor jeg fik spottet de forskellige kolonier. På dette tidspunkt, før bladene kommer på træerne, er det meget let at se rederne og fuglene og dermed erhverve vigtige informationer, der senere skal bruges til den egentlige jagt. Her tænkes der naturligvis på antallet af reder og placeringen af disse.
Når jeg havde udset mig en koloni, noterede jeg de relevante oplysninger. Herefter kunne jeg via kort på nettet finde data på de enkelte lodsejere og rette henvendelse til dem. Jeg rettede altid personlig henvendelse og fik en god snak med den enkelte.
Alle dem, jeg kontaktede, var voldsomt generet af rågerne, og de var derfor meget positive over for min henvendelse. Jeg forklarede dem omkring reglerne på området, ligesom jeg forklarede dem, hvordan reguleringen rent faktisk ville komme til at foregå. Altså på hvilke tidspunkter af dagen det skulle foregå og hvor ofte.
Jeg var bevidst om, at processen med at ansøge om tilladelse kunne virke lidt uoverskuelig for den enkelte lodsejer. Derfor aftalte jeg med hver enkelt, at jeg foretog det praktiske omkring ansøgning og derefter kom tilbage med de papirer, de skulle underskrive. Det var vigtigt for mig at gøre processen så nem og gennemskuelig som muligt for den enkelte lodsejer, og jeg er ret sikker på, at dette var årsagen til, at alle faktisk var positive over for at få sat gang i reguleringen af rågerne. Jeg blev således kun mødt af positive mennesker på min tur rundt, hvor spørgelysten var stor og glæden over, at råge-problematikken blev håndteret, var udtalt.
Gør den nemt for lodsejeren
Jeg var bevidst om, at processen med at ansøge om tilladelse kunne virke lidt uoverskuelig for den enkelte lodsejer. Derfor aftalte jeg med hver enkelt, at jeg foretog det praktiske omkring ansøgning og derefter kom tilbage med de papirer, de skulle underskrive.
Det var vigtigt for mig at gøre processen så nem og gennemskuelig som muligt for den enkelte lodsejer, og jeg er ret sikker på, at dette var årsagen til, at alle faktisk var positive over for at få sat gang i reguleringen af rågerne.
Jeg blev således kun mødt af positive mennesker på min tur rundt, hvor spørgelysten var stor og glæden over, at råge-problematikken blev håndteret, var udtalt.
Reguleringstilladelse til 13 rågekolonier
Jeg endte op med at have tilladelse til regulering på 13 lokaliteter med i alt 455 reder. Den mindste koloni var på 5 reder og den største husede 85 reder. Lokaliteterne lå inden for en radius af 15 km. Jeg besøgte herefter jævnligt kolonierne på forskellige tidspunkter, indtil reguleringen skulle foregå.
Inden vi påbegyndte reguleringen, sendte vi en besked ud til de pågældende lodsejere med oplysninger om, hvornår at vi ville starte op, samt på hvilke tidspunkter på dagene reguleringen ville finde sted. På den måde sikrede vi os, at de enkelte lodsejere havde husket aftalen.
Yderligere sendte vi en mail til politiet, hvor vi angav adresser og tidspunkter for de kommende reguleringer. Politiet fik også kopi af de enkelte tilladelser.
Vi fik desuden lavet veste med påskriften ”Rågeregulering” og skilte til bilen med samme skrift. Alt dette for at imødegå borgere, der kunne være i tvivl om vores forehavende.
Jeg har lagt meget vægt på oplysning og kommunikation i hele forløbet, da dette efter min bedste overbevisning er den optimale måde at imødegå tvivl og usikkerhed på.
Udvikling i udbyttet af råger
Den faktiske regulering startede den 3. maj, hvor jeg sammen med min far drog afsted. Vi havde dog ikke forventninger om at skulle skyde ret mange fugle i starten, hvilket vi byggede på den seneste tids observationer. Den første dags jagt gav et udbytte på 10 fugle.
Vi havde prioriteret det således, at vi tog ud hver dag i starten, således at vi kunne følge udviklingen og være der, når der var størst chance for gevinst. Antallet af nedlagte fugle steg således dag for dag, og det toppede den 17. maj, hvor vi skød 89 fugle.
Herefter gik det i samme tempo den anden vej, og den 12. juni, som var sidste dag, skød vi 8 fugle. Det skal i den forbindelse bemærkes, at nogle af de reder, vi havde optalt i starten af forløbet, viste sig ikke være aktive reder.
Lodrette skud til rågeungerne
Selve reguleringen foregik som nævnt sammen med min far, så vi var to skytter. Vi benyttede begge salonrifler til formålet. Ved ankomsten til de enkelte kolonier gik vi stille ind mellem træerne. Herefter observerede vi og lyttede, og når ungerne sad hensigtsmæssigt i forhold til lodrette skud, blev disse eksekveret.
Vi lærte undervejs, de lyde, som ungerne afgiver, at kende, og ud fra disse kunne vi vurdere, hvor gamle de var. På baggrund af det kunne vi så vurdere, hvornår de var store nok til, at de ville sætte sig uden for rederne.
Over 900 rågeunger reguleret
Jeg registrerede alle de dage, vi regulerede, i et excel-ark med angivelse af dato- tidsgruppe samt vind- og vejrforhold, ligesom antal skudte fugle er anført for hver lokalitet. Dette vil give et godt udgangspunkt for næste års regulering og ikke mindst give et fingerpeg om effekten af dette års regulering.
Det samlede antal skudte fugle for årets regulering blev 929 stykker. Et antal, jeg anser for meget tilfredsstillende, da det svarer til, at der er skudt mellem 2-3 fugle per aktiv rede.
Det Lærte Vi Af Det Første Års Rågeregulering
- Kør ud i god tid og spot kolonier og tæl derefter reder.
- Sørg for at ordne alt det praktiske for lodsejeren, så denne kun skal skrive under.
- Den sene del af reguleringen er besværlig grundet bladene på træerne.
- Vind og vejr har stor betydning for, om fuglene er fremme.
- Man kan høre på ungernes piben, om de er små eller ved at være flyveklare.
- Vær åben, og fortæl hvad du laver – bær eventuelt en gul vest.
- Lodsejerne/folk var meget tilfredse og ville gerne have foretaget regulering igen året efter.
Jeg kan kun anbefale interesserede at prøve rågeregulering. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det kræver noget forberedelse, og at man i selve reguleringsperioden skal sætte meget tid af, hvis det virkelig skal nytte noget.
