Foto: Morthen Munk Sørensen og Michael Bech Nielsen
10 forventningsfulde jægere mødtes en lørdag i februar i Hillerød Jagtforenings klubhus. Hillerød Jagtforening havde i samarbejde med Asminderød Grønholt Jagtforening arrangeret et 2-dages kursus i Lokkejagt på Ræv.
Instruktøren var fra Danmarks Jægerforbund, og nogle frivillige gjorde, at rammerne var perfekte. En stor tak til dem herfra – de er jo mere forvænt med skæld ud!
Som jægere har vi næsten alle en jagtform, en vildtart som vi sætter højere end de mange andre. Ikke sådan at forstå, at vi takker nej til en invitation til en anden form for jagt eller undlader at skyde, fordi der kommer en anden vildtart forbi.
Vi går ikke kun på jagt for at få mad på bordet. Til gengæld er en veltilberedt vildtret fulgt af et godt glas vin være det, der fuldender den gode jagtoplevelse og giver anledning til at genopleve den. Det genfremkalder naturens mange dufte, lyde, farver og minder en om stunderne derud og kalder på et snarligt gensyn.
Men hvorfor lokkejagt på ræv?
Det er nok de færreste, der forbinder ræv med et lækkert måltid. Jeg har smagt røget rævekølle, men husker ikke smagen som anderledes end andet røget vildt.
Men ræven er det bytte, jeg personligt sætter højest. Den er en meget udfordrende vildtart at jage. Ræven har en fantastisk hørelse og lugtesans. Den er også god til at se bevægelser og samtidig udnytter den terrænet til fulde. Den bevæger sig som oftest uset. Nogle jægere evner at udnytte det til egen fordel, andre ikke. På drivjagter er det tit de samme jægere, der leverer ræv.
Personligt har jeg skudt ræve på alle de forskellige former for rævejagt, der dyrkes, drivjagt, klapjagt og gravjagt. Jeg har også skudt ræv fra tårn og stige i forbindelse med bukkejagten.
Jeg husker fra min barndom ældre jægeres beretninger om lokkejagt på ræv. Der var helt konkret tale om, at de med læberne efterlignede musens piben. Det var hagljagt, så det krævede, at ræven kunne lokkes ind på helt kort afstand.
Logikken i lokkejagt på ræv er, at man prøver at efterligne lyden fra rævens bytte. En mus, en hare der sidder fast i hegn, et rålams angstskrig osv. Man vil høres, men ikke ses.
Markedet i dag er fuldt af mange forskellige former for kaldesignaler. Ifølge producenternes beskrivelser kan man bare bruge dem stort set uden nogen form for øvelse, og de vil så helt sikkert kalde alle ræve inden for den nærmeste kilometer. Men man skal i denne sammenhæng huske på, at der i købelovens forstand er tale om anprisninger og ikke garantier.
Jeg har selv forsøgt mig med lokkekald om sommeren, hvor vi må regulere rævehvalpe uden for grav. Det gav ikke noget resultat. Lidt naivt kunne man udlægge det som om, at der ikke var nogen rævehvalpe i området. Mere sandsynligt – og kun mellem os – beherskede jeg ikke teknikken.
Det var derfor naturligt, at jeg tog imod tilbuddet fra de to jagtforeninger om et kursus i rævekald.
Fælles kursus for to jagtforeninger
Begge jagtforeninger har adskillige hundrede medlemmer, men det er vanskeligt at konkurrere med alle de andre gøremål, som medlemmerne har, så de havde valgt at arbejde sammen. Og det er jo helt rigtigt set.
Vi startede på riffelbanen. Kontrolskydning. Derefter skød vi på en rævefigur på 100 meters afstand. Det er ikke noget stort mål, slet ikke når man tænker på, hvor lille et område af ræven, der er dræbende. Næste øvelse var en ræv set for fra. En meget typisk skudsituation. I naturen er hele målet ikke altid synligt.
Som sidste øvelse var der tale om en skydestilling med skydestok, hvor skytterne pegede mod et mål 100 meter væk, men på signal skulle man skyde mod den lille ræveskive på 50 meters afstand med en skudretning cirka 25 grader i forhold til sigteretningen. Der var 3 sekunder fra signalet til at skuddet skulle være afgivet.
Det illuderede en typisk situation, hvor lokkekaldet havde lokket ræven hen mod skytten. Den havde udnyttet terrænet til at bevæge sig uset, og så stod den der uvarslet og i en lidt anden retning end forudset.
Næste lektion i kurset var noget om rævens sanser, adfærd med mere samt lyde fra lokkekald.
1 rævekuld fortærer 1000 kilo kød
Det er lidt tankevækkende, et at rævekuld fortærer omtrent 1000 kg kød for at blive voksne. En stor del af kødet består af smågnavere, men der ryger givet også nogle harekillinger, rålam, rugende agerhøns, gæs, viber, fasaner og kyllinger. Hvor rundhåndet ønsker du at være i den sag? Synet af en rævemor med et rålam i munden, når du sidder i skydestigen efter råbuk, kan måske sætte tanker i gang.
Rævekald i praksis
Vi sluttede dagen med at få tildelt diverse terræner, to og to. Nu skulle teorien afprøves i praksis. Vi kørte alle ud til det første terræn for at prøve terræn analyse. Hvor ville det være mest fordelagtigt at side, både ud fra en sikkerhedsvurdering og en vurdering af, hvor kunne der tænkes at være en ræv, der kunne lokkes til et passende skud?
Vi sad på de anviste terræner indtil 1 time efter solnedgang februar måned og tilsvarende før solopgang næste morgen.
Hvordan gik det så?
Efter morgenkaffen var der afrapportering. To hold havde skudt ræv, mens et tredje havde haft chancen, men her blev man overrasket over, at ræven kom bag fra, så det blev en forbier. Man kan ikke altid forudse, hvor ræven vil komme fra, så man skal være forberedt på alle muligheder.
Flere af os vurderede, at holdet, der havde fået første terræn tildelt, terrænmæssigt havde trukket en nitte. Vi vurderede forkert. Der var faktisk to ræve på dette sted, hvoraf de skød den ene. Så lad være med at bortdømme et terræn på forhånd.
Selv observere jeg en ræv, der kom løbende gennem en eng på 200 meters afstand. Trods ihærdig signalgivning fortsatte den sit løb. Om den havde noget andet i tankerne end mad – det er jo rolletid – eller jeg ikke evnede at signalere mad, ved jeg ikke.
Jeg synes, at jeg havde haft en fantastisk weekend sammen med gode jagtkammerater, hvor jeg lærte mange ting. Samtidigt var det et godt eksempel på, hvad man kan få ud af at være medlem af en aktiv jagtforening, især hvis man udnytter deres tilbud.
