TEKST OG FOTO: NIELS EGELUND FADDERSBØLL.
Misforståelser
Alle jagthunderacer er ofte udsat for misforståelser og forkert information om den enkelte race.
Sådan er det også med spaniels.
En dansk stambogsorganisation har opført spaniels som apporterende hunde i samme kategori som Retrievere.
Det er helt forkert. En spaniel defineres som en stødende hund – altså en hund, som jager før skuddet, søger kort og rejser vildtet spontant, derudover er den en fremragende apportør.
Man kan også stadig møde jægere, der kalder spaniels for støvere, det er om muligt endnu mere forkert, da støvere er drivende hunde, som driver med hals på fod og primært bruges til klovbærende vildt.

Fakta
I virkelighedens verden bliver spaniels brugt til alt muligt.
Med ren egenskabs avl har man opnået fantastiske jagtegenskaber, som selvfølgelig er udviklet til en bestemt form for jagt, men som også i en håndevending kan anvendes til andre jagtformer.
Man skylder vel at sige, at mens de såkaldte FT spaniels er dominerende i udbredelse og populære for deres temperament og egenskaber, så er beskrivelsen af jagt med FT spaniels jo dækkende for alle andre spanieltyper, selvom disse i dag fortrinsvis er avlet som udstillingshunde.

Historie
Uanset næsten, hvilken jagthunderace man taler om, så vil der i racens oprindelse være indkrydset spaniels.
Historien taler om landspaniels, springing spaniels, setting spaniels.o.s.v.
Helt sikkert er det, at spaniels er måske den ældst kendte jagthunderace, om end det sikkert ikke er i den form, vi kender dem i dag.
F.eks siger overleveringen, at der i år 948 i en walisisk lovbog findes omtale af spaniel som hunderace.
Spaniels er fra England og har her altid været utrolig populære jagthunde.
I Danmark har man kendt til spaniels det meste af det forrige århundrede.
Sjovt nok var det i de fleste år den mindre cocker spaniel, som var den mest udbredte til jagt.
Udbredelsen som jagthunde var før i tiden slet ikke på højde med de stående hunde eller senere med retrieverne.
I dag registreres der årligt 450 FT cocker spaniels og 650 FT springer spaniels i Danmark.
Over 90 % af disse hunde stambogsføres i DJR, Dansk Jagthunde Registrering.

Ft spaniels på jagt
FT spaniels er en stødende hund – altså en jagende hund, der rejser vildtet spontant.
Den er avlet med en fantastisk passion for at jage før skuddet, og dens arbejde kendetegnes ved at være meget energisk.
Den er uhyre modig i al slags terræn, er både frygtløs og udholdende, og den jager med en typisk spanielstil med lav næseføring og haleføring.
Dens søg skal være kort under bøssen, og den skal have medfødte anlæg for at reviere og anlægge et søg i forhold til vindretningen.
Den rejser vildtet spontant, men ofte kan jægeren se på hele aktionen og halebevægelserne, at der er noget i gang.
Den skal respektere alt vildt i opfløj og apportere spontant med silkeblød mund.
Den skal være helt stille under al jagtudøvelse.
Spaniels kræver absolut dressur før jagt, og mange jægere lader sig overraske af dens gode temperament og milde sind.
Man skal være opmærksom på, at jagende hunde kræver mere dressur før jagt end f.eks. apporterende hunde.
En spaniel er skabt til den jagtform, der kaldes ”rough shooting”, som er et smart engelsk ord for god gammeldags bondejagt – altså en eller to jægere, der går og skyder over hunden.
Ofte i ret hårdt terræn og ofte uden den helt store vildtmængde.
Det er den ideelle jagtform for spaniels, og her hvor dens fremragende jagtegenskaber virkelig kommer til deres ret.
Desværre har ikke alle jægere tilgang til den jagtform, og mange jægere bruger deres spaniels til selskabsjagt.
Det er vel her på større eller mindre selskabsjagter, at de fleste jægere møder FT spaniels.
Jagten vil jo typisk være tilrettelagt, så jægerne driver én såt og står for i den næste såt.
På disse jagter har spaniels opnået utrolig popularitet.
De jager hårdt og effektivt, men kort under bøssen, hvilket betyder, at vildtet drives frem i såten.
De kan kontrolleres, når vildtet letter, og er derfor ekstra værdifulde, når der er store vildtmængder, som jo skal lettes kontrolleret og lidt ad gangen, så skytterne har mulighed for at udnytte skudchancerne.
En godt trænet spaniel finder vildtet, rejser det, og kan fløjtes stop og først søge videre når, føreren giver kommando
Ingen tvivl om, at det er her, at mange jægere har beslutter sig for, at deres næste hund skal være en FT spaniel.
Rigtig mange jægere med spaniels oplever ofte, at de kan gå ind i såter efter andre hunderacer – hunde, som har et andet søgsoplæg, og sætte deres spaniel i søg og finde et par fugle i tæt krat, brombær eller lignede, hvor fuglene har trykket for de andre hunde.
Ofte må der på selskabsjagter skydes bagud i såten, og jægeren med en veldresseret spaniel kan få gode chancer, der minder om rigtig spanieljagt
I næste såt kan jægeren uden problemer stå på post med sin spaniel.
En spaniel kan sagtens sidde ukoblet på post og kun apportere på kommando.
Spaniels er gode apportører både fra land og vand.
De er generelt gode til at følge fod af og bringe anskudt vildt.
Jeg bruger selv mine egne spaniels til at gå og skyde over, men bruger dem også gerne på de beskrevne jagter, hvor jeg skiftevis driver og står for.
Og jeg har altid et par hunde med, hvor én må gå ved fod, mens jeg søger med den anden.
Begge hunde sidder fint og kontrolleret på en post, også når det bliver lidt varmt med meget vildt og skydning.
I øvrigt har jeg også brugt mine spaniels som klapjagtsapportører, og det fungerede super godt.
En praksis, som er mindre udbredt i Danmark, men utrolig udbredt i Storbritanien.

Er en FT spaniel en hund for alle jægere?
Det kan man ikke sige.
Selvom det er almindeligt, når en race skal præsenteres, at skrive, at den træner sig selv og ikke kræver nogen tid eller omsorg, så passer det ikke på ret mange racer, i hvert fald ikke på de jagende racer.
Heller ikke på FT spaniels.
FT spaniels er intelligente, ikke hårde i temperamentet og meget dresserbare.
Men det er en renavlet jagttype, som jager hårdt før skuddet i al slags terræn.
I praksis betyder det, at hunden er avlet med stor jagtlyst, og vildtbegær.
Så for at kunne kontrollere denne jagtlyst skal man have tid og helst også viden og erfaring for at træne sin FT spaniel.
Men man skal også tænke sig om, hvis det skal lykkes.
Man skal træne hunden grundigt i lydighed, ikke gå for hurtigt frem og vigtigst af alt ikke sætte hunden for vildt, før den er 100% lydig.
Og her må man være forberedt på, at mange jægere jo bare tager hunden tidligt med på jagt med kun en overfladisk træning inden jagten, og det går altså slet ikke med en FT spaniel.
En FT spaniel skal ikke på jagt, før den er 2 år gammel, og den skal ikke startes på store selskabsjagter i den første sæson, men på mindre jagter, hvor der er færre fristelser og bedre mulighed for at fastholde træningen på jagt.

Og sidst, men ikke mindst:
Træningen skal fastholdes, når man jager med hunden.
Populært sagt er det jo ingen kunst at komme ind i en jagtsæson med en trænet spaniel, men det er sværere at komme ud efter jagtsæsonen og stadig have en trænet spaniel.





