Af: Kim Skelmose og Ole Friis Larsen
Illustrationer: Bjarne Golles
Foto: Kim Skelmose

Bestanden af havørne i Danmark passerede to milepæle i 2019 med over hundrede par på reder og over et tusinde udfløjne unger, siden den genindvandrede midt i 1990’erne. Bestanden vokser stadig og ser ud til at trives fint, selv om det kolde og blæsende forår sidste år betød, at flere reder styrtede ned og dermed ødelagte yngleforsøg. På 110 lokaliteter med kendte havørnereder var der ynglepar ved 103 af rederne.  Ved Hyllekrog på Sydlolland, hvor hunnen blev fundet skuddræbt i februar, var parret ellers i fuld gang med at forberede endnu en ynglesæson. Det er tragisk og uacceptabelt, at nogen kan finde på at skyde en fredet fugl, og politiet har efterforsket sagen – desværre uden, at den ansvarlige er blevet fundet.

I 98 af rederne kom yngleparrene dog i gang, og der kom 130 nye unge havørne ud at flyve. Dermed er der nu registreret 1.077 udfløjne havørneunger fra reder i Danmark, siden de første genindvandrede par fra den nordtyske bestand begyndte at yngle i 1990’erne.

Der blev i årets løb registreret fund af 18 nye havørnereder, hvilket bekræfter, at der fortsat er fremgang i bestanden af havørne herhjemme. Havørnebestanden har spredt sig over det ganske land, og i Jylland er der således registeret 35 reder, på Fyn 16, Lolland-Falster 15 og 32 på Sjælland

Havørnene har stadig brug for, at vi holder afstand og forstyrrer dem så lidt som muligt for at give dem de bedste ynglebetingelser. Derfor har det stadig afgørende betydning, at frivillige lodsejere, jægere, kommuner, statslige myndigheder og andre vil gøre en indsats for at sikre ørnene. Som vi alle ved, er det blevet tydeligt, at vores klima og natur er hårdt presset, og at nye former for aktiviteter i skovene slider på naturen såvel som på dyrelivet.

Havørne med GPS

I 2019 blev der monteret GPS-sendere på tre unge havørne for at hente viden om deres færden, og af data fra blandt andet disse individer kan det konkluderes, at Ikke alle steder i landet appellerer lige meget til unge havørne De fleste områder har dog haft besøg af GPS-mærkede havørne efterhånden –  også fjernt beliggende øer som Læsø, Anholt og Samsø. De mærkede havørne har dog i 2019 været fraværende på Bornholm, hvilket ikke kommer som den store overraskelse. Måske lidt mere overraskende har de i høj grad været fraværende i det vestlige Vendsyssel og nordlige Midtjylland syd for Limfjorden. Sidstnævnte endda på trods af ret stor tilstedeværelse i Vejlerne lige på den anden side af Limfjorden. Noget tyder på, at ørnene især benytter den jyske vestkyst, når de bevæger sig over større afstande i Jylland, hvor også Vadehavet er en foretrukken lokalitet blandt de mærkede ørne.

Havørnen (Haliaeetus albicilla) er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue. Blandt ornitologer er den kendt som “den flyvende dør” pga. de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle. Næbbet er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En udfarvet, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne dog ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.

Havørne bliver først kønsmodne i en alder af 5-7 år, hvor fuglene danner par og finder territorier, som de holder hele deres liv. Ungfuglene strejfer derimod mere omkring, og der går endvidere et meget svagt træk af skandinaviske fugle gennem landet i april samt i oktober/november. Ud over den danske ynglebestand overvintrer fugle fra nabolandene også i Danmark. De optræder især i fjorde, ved større søer og ved lavvandede kyster og sunde, hvor der opholder sig større mængder af overvintrende gæs og svømmefugle.

Føde

Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, idet den ved at flyve lavt ned over fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havørnen sit bytte, som pga. udmattelsen bliver et let offer. Historier fra Norge om havørne, som tager børn på 4-5 år, er helt uden hold i virkeligheden, idet fuglen maksimalt kan løfte sin egen vægt, som er på 3-7 kg.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: