TESKT: FREYA CHARLOTTE ASKJÆR. FOTO: CLAUS SLOTH ANDERSEN.
Der løber et vildsvin ud foran mig kun 50 meter væk! Jeg løfter riflen, sigter, følger grisen – og skyder. Den er ramt godt! Der kommer en mere den anden vej! BANG – den ramte jeg desværre lidt uheldigt… jeg genlader hurtigt og skyder igen. BANG… okay, så faldt den vist også.
En formiddag på Vingsted Skydebaner
Det er en fredag morgen i februar, der er høj sol og forår i luften – og jeg er på vej til Bredsten. I bagagerummet har jeg mine to Ruger M77 Mk.II rifler – en .243 og en .308. Der ligger også to patronbokse med i alt 150 patroner til min .243er.
Som nyjæger er der rigtig meget at lære og forstå! Jeg ved allerede, at jeg uden tvivl er mest bidt af riffeljagt – og der er virkelig meget at skulle forholde sig til de første år for at komme bedst muligt fra start. Jeg vil gerne vide alt, forstå alt og kunne alt fra starten, men det er jo ren illusion at kunne det!
Jeg vil dog gøre mit allerbedste for at blive en dygtig og habil riffelskytte og har derfor sat skydeinstruktør Michael Bech Nielsen stævne her på Vingsted Skydebaner, Nordeuropas største skydebaneanlæg! Jeg glæder mig virkelig til at få trænet mine skydefærdigheder, få elimineret allerede indlærte dårlige vaner – og få kompetent undervisning til dette af en dygtig instruktør.
Først skal jeg lige hente mit skydekort og patroner til min .308 i Skyttebutikken. Jeg kommer ind i en velassorteret butik, hvor de har alt. Rra sikkerhedsudstyr, optik, beklædning, ammunition, alt til genladning, våbenskabe og til våben (luftvåben samt præcisions- og jagtrifler). Der er supervenlig betjening og jeg får udleveret mit skydekort med en forklaring om, hvordan jeg finder det mødepunkt, jeg har aftalt med Michael Bech Nielsen.
Vingsted skydebaner
Nordeuropas største skydebaner… det lyder vildt, ikke desto mindre sandt. Vingsted Skydebaner er centrum for Skydebaneforeningen Danmark og varetager dermed sportsskytternes interesser. Da antallet af jagttegnsløserne også er stigende, betyder det, at denne gruppe af skytter også er stærkt repræsenteret på Vingsted Skydebaner, og det bærer indretningen af banerne da også præg af. Der er mulighed for at skyde til løbende gris på 50 meter, løbende hjort og elg på 100 meter – alle med hastighedsindstilling. Der er jagtbaner på hhv. 100, 200 og 300 meter, og der er lerduebane med side-, bag- og spidsduer. Og skulle du være til luftvåben, er der også baner til dette. Vingsted Skydebaner ligger cirka 15 km. vest for Vejle og ligger smukt placeret med skov til alle sider.
Jeg har været her én gang før, uden instruktør. Denne gang har jeg glædet mig rigtig meget, fordi jeg har en instruktør til at guide og hjælpe mig til at blive en bedre skytte – og dermed en bedre jæger.
Forventningsafstemning
Jeg kører lidt op ad vejen og ankommer til 100-meter jagtbanen. Inden vi går ind, får Michael og jeg talt lidt om, hvad jeg gerne vil have ud af formiddagen, hvor mine udfordringer er, og hvad jeg gerne vil gå derfra med.
Jeg føler mig rimelig sikker på en skydebane. Jeg elsker at få lov at udfordre mig selv med afstand og skydestillinger. Jeg har endda også udfordret mig selv ved at lægge riflen til venstre skulder i stedet for højre. Så skydebanen er som sådan ikke min største udfordring.
Som jæger vil jeg gerne være hurtigere til at nå dertil, hvor jeg trykker på aftrækkeren – det har helt klart noget at gøre med, at jeg har brug for at være mere sikker på mig selv. Og er det løbende vildt, ja så er udfordringen endnu større. Som ny jæger fylder det meget i mit hoved, at jeg vil være sikker på mit skud. Om det er en kvindeting ved jeg ikke – men jeg har ofte snakken ude blandt jægere, som siger, at i hvert fald erfaring – og måske også mængden af testosteron – betyder noget i forhold til, hvornår og om der overhovedet bliver trykket på aftrækkeren.
Det er selvfølgelig væsentligt, at skydeinstruktøren nogenlunde ved, hvad mine udfordringer er, så han kan sætte rigtigt ind i sin undervisning.
Lad skydningen begynde
Vi går indenfor i 100-meter huset. Der er en 4-5 andre skytter herinde, og vi hilser selvfølgelig lige på vejen ind. Michael har gjort klar til mig på en af banerne, så jeg lige kan sikre mig, at riflerne er skudt ind. Jeg starter med min .243, som jeg er virkelig glad for. Det er den, jeg mest føler, er en forlænget del af mig, når jeg skyder. Jeg starter i siddende stilling med min bipod slået ud.
De første mange skud er egentlig bare hygge for mig, jeg får lige skudt mig varm og får sikret mig, at riflen er skudt ind. For Michael Bech Nielsen handler de første skud om noget helt andet. Han holder nemlig øje med, hvordan jeg skyder, hvordan jeg holder riflen, hvordan min vejrtrækning er, hvordan min krop reagerer på skuddene og så videre.
Vi taler blandt andet om placeringen af min venstre hånd, når jeg har bipod på. Er det nødvendigt, at den ligger under forskæftet, når der er støtte fra bipod´en? Eller får jeg mere ud af at lægge den op under skæftet ved skulderen? Begge dele prøves af og det føles faktisk mest stabilt, når jeg lægger hånden ved skulderen. Min .243 er skudt ind, og jeg er klar til udfordringer.
Jeg finder min skydestok fra PH-Jagt frem og sætter mig på knæ – og sætter en håndfuld skud helt fint samlet på skiven.
Så skal min Ruger .308 også lige prøves af. Den skal først indskydes med den nye træningsammunition (.308 Winchester FMJ, 147gr fra GGG). Jeg bruger igen min bipod og skyder liggende. Efter cirka 10 skud må vi dog konstatere, at ammunitionen ikke er en succes! Michael nævner den mulighed, at min riffel måske bare ikke kan li´ den ammunition, jeg skyder med! Skuddene sidder rundt over hele skiven, intet er samlet, og det er ikke et resultat, jeg plejer at ha´ – eller bryder mig særlig meget om at se!
Vi bliver enige om at prøve den ammunition, Michael har med, bare for at se, om Michaels formodning holder stik. Og ganske rigtigt… og hvor underligt det end lyder i mine noviceører – så er der bare ikke et match mellem riffel og første ammunition! Til gengæld er min Ruger fint tilfreds med Competition .308 Win FMJ, 148gr fra TopShot!
Hjernen har sit helt eget liv
Pludselig kan jeg mærke, at jeg har en udfordring! Jeg har mærket den før, men pudsigt nok, så kommer den først frem, når jeg skyder med min .308. Michael har set det – og jeg kan tydeligt mærke det selv. Det bliver helt tydeligt, da jeg tror, jeg har ét skud tilbage i kammeret, men der ikke er flere. Jeg kompenserer for skuddet et millisekund, før det kommer! Jeg har ikke lyddæmper på endnu, og uanset hvor meget jeg ved, at rekylen ikke gør ondt (før efter en hel del flere skud), så reagerer min hjerne alligevel uhensigtsmæssigt, fordi den husker, hvordan det føles, når der er affyret en del skud! Det er, som om min hjerne får sit helt eget liv… jeg kan iagttage, jeg kan konstatere – men jeg skal virkelig anstrenge mig for at fortælle min hjerne, at den skal slappe helt af.
Vi får rettet op på det – bevidstheden om, at det er et problem, hjælper. Det er første skridt henimod at ændre det.
Løbende gris
Nu er jeg vist efterhånden skudt godt varm, og vi går hen til banerne med løbende vildsvin/gris på 50 meter. Vi bliver i samme hus – hvor der nede i den anden ende er grisebane.
Vi beslutter, at jeg skal skyde med min .308. Det er nok mest sandsynligt, at det er den, jeg skal på drivjagt med. Michael fortæller lidt om, hvordan jeg skal holde foran i forhold til det tempo, grisen kommer med, hvor højt jeg skal sigte osv. Vi taler også en del om det med, at jeg skal have en masse erfaring, så processen, fra jeg ser et dyr, til jeg har trykket på aftrækkeren, kommer til at ligge i et helt naturligt flow over ganske få sekunder. Det er noget helt andet, end da jeg sad og betragtede min første sommerbuk i over en time, inden jeg nedlagde den i sommeren 2018. Der skal lægges nogle rutiner ind på rygraden… og de rutiner skal trænes igen og igen.
Så er vi klar – og Michael sender den første grisebasse afsted med 10 km/t. Det går pænt langsomt, og jeg når sagtens at sende et skud afsted. Efter den første serie med det forholdsvis langsommelige luntetempo sætter Michael hastigheden op til 15 km/t. Det går stadig okay med at få ram på grisen – men jeg kan konstatere, at de fleste af mine skud sidder for lavt. Jeg har en god fornemmelse for det, så snart jeg har affyret skuddet – at det her sad for lavt. Så jeg har fremadrettet en opgave i at få sat mine skud højere. Stort set alle skud, der er sat højt nok, rammer, så jeg i hvert fald lægger grisen ned – om den så skulle have haft et skud mere, er jo svært at vurdere.
Jeg er egentlig fint tilfreds med mig selv.
Tiden løber ud, og en beslutning skal træffes
Snakken flyder frit og let, og tiden løber hurtigt! Jeg får brændt en hel del ammunition af, og det lærer mig en hel masse. Jeg er virkelig glad for den læring, jeg får, og især er jeg glad for at have en dygtig instruktør ved min side.
Jeg skal nu træffe det valg, om jeg vil skyde til løbende hjort, eller om jeg vil skyde på 300 meter. Jeg vælger det sidste – jeg elsker langdistancer! Så vi går over på 300 meter banen, hvor jeg både får skudt med min .308 og min .243.
Jeg lægger mig ned, tager rygsækken frem og placerer riflen herpå. Jeg har ikke ballistiske tårne på nogen af mine optikker, så vi skal regne lidt på ballistikken i stedet og skyde ud fra det. Det har bestemt ikke været min stærkeste side, inden jeg ankom til Vingsted i dag. Men min forståelse for ballistikken er i løbet af de seneste timer vokset betydeligt, og det giver god mening om, hvordan jeg skal sigte.
De første skud, jeg sætter, sidder godt – de sidder samlet og fint placeret på skiven. Herefter kan jeg mærke, at trætheden begynder at sætte ind, min skulder bliver som ved et trylleslag byldeøm, mens jeg skyder med min .308 – og det påvirker tydeligt placeringen af de sidste skud, jeg affyrer.
Vi bliver enige om, at jeg har fået trænet nok i dag, og jeg begynder at pakke sammen. Vi får snakket om de forskellige udfordringer, jeg har haft undervejs, får talt om optik og kalibre, skydestok, aktivt elektronisk høreværn, jagt på løbende vildt og alverdens andre ting, som min instruktør på dagen og jeg selv har til fælles: passionen for jagt!
Hold nu op, hvor har jeg lært meget denne fredag formiddag, hvor solen stadig står højt på himlen, og weekenden nu står for døren. Jeg føler allerede, at jeg er blevet en bedre skytte – i hvert fald har jeg fået rettet nogle gennemgående fejl i min skydestil. Jeg har fået brugt godt 130 patroner, så jeg forstår faktisk godt trætheden i kroppen.
Jeg nyder køreturen tilbage – og nyder endnu mere, at jeg har min kære mand med, så jeg kan køre sædet helt tilbage og lægge det ned. Og mens jeg nyder solens stråler ind gennem vinduet, kan jeg veltilpas og veltilfreds klappe mig selv på skulderen (den venstre) for dagens skydning…
Jeg tror på, at man godt kan blive en rigtig god jæger, selvom man er nyjæger – hvis man får den rigtige træning – og kommer ud og får masser af praktisk erfaring på både skydebane og på jagt. Min selvsikkerhed er i hvert fald vokset over de sidste timer, og nu skal foråret bare bruges til at få alt det, jeg har trænet, kodet ind i mit system, så jeg kan handle på det – hurtigt og sikkert.
Vingsted Skydebaner skal helt klart besøges flere gange her i foråret. Her er super gode forhold for skytter på alle niveauer og gode instruktører. Jeg kan i hvert fald virkelig anbefale et smut på skydebanerne her midt i den jyske muld.
Nyjæger
Man anses af Nyjægerudvalget hos Danmarks Jægerforbund som værende ny jæger i de første tre år efter erhvervelsen af jagttegn. De tre år sat ud fra, at man så har tid til at få taget haglskydeprøve, riffelprøve eller bueprøve, har haft nogle sæsoner til at komme med ud på jagt og fået noget praktisk erfaring, og at man sikkert også har haft mulighed for at nedlægge vildt.
Vingsted Skydebaner
Der er i foråret planlagt kurser for kommende riffeljægere, hvor du kan komme og blive klædt godt på til at bestå riffelprøven. Vingsted Skydebaner imødeser ligeledes den store stigning af nye riffeljægere gennem et nyt koncept hver første torsdag i måneden. Her vil der være en instruktør til rådighed på jagtbanerne og på banerne til løbende vildt. Her kan instruktørerne være behjælpelige med alt fra montering af optik, til indskydning, korrekt skydestilling – og de vil komme med tips og tricks til de enkelte skytter.
