TEKST: JENS ULRIK HØGH. FOTO: STEEN ANDERSEN.
Her er de tre områder, hvor den nye bekendtgørelse har størst betydning
- Lyddæmpere fritages helt for særskilte tilladelser.
- Reglerne for halvautomatiske rifler strammes markant.
- Reglerne for afprøvning og udstilling af våben i forbindelse med handel præciseres.
Det er blevet lettere at erhverve en lyddæmper
Der er ikke meget skidt at sige om de nye regler for lyddæmpere. Langt om længe får dæmperne nu den lovgivningsmæssige status, de fortjener. En dæmper sidestilles simpelthen med f.eks. et magasin og kræver ikke længere nogen særskilt tilladelse. Har du riflen, må du anskaffe, eje og anvende dæmperen uden yderligere bureaukrati. Det er enkelt og forståeligt, og det vil helt sikkert føre til markant støre udbredelse af dæmpere, hvilket jo er godt for både folkesundheden og for dyrevelfærden (færre anskydninger).
Imidlertid skal du være opmærksom på, at de nye regler kan medføre udfordringer, hvis du påtænker at rejse med din lyddæmper. Mange jagtrejsedestinationer kræver, at du kan fremvise en særskilt tilladelse til lyddæmperen. Det gælder bl.a. Sverige, Tyskland og Polen. Indtil videre har det danske politi meddelt, at man ikke har en løsning på det spørgsmål. Det kan du bl.a. læse om her.
Lyddæmperne har fået deres egen paragraf (§65), og den lyder i sin fulde ordlyd: ” Jagttegnsindehavere, der den 1. juli 2020 har gyldig tilladelse til riflede våben til jagtbrug, kan i hele riffeltilladelsens gyldighedsperiode erhverve, besidde, bære og anvende lyddæmpere til disse våben uden at søge særskilt tilladelse herom.”
Begrænsning i antal og kaliber for halvautomatiske våben
Er du fan af halvautomatiske rifler, skal du være opmærksom på, at reglerne er strammet markant. Hvor halvautomatiske jagtrifler tidligere ikke har haft nogen særstatus i lovgivningen, er der nu strammet op, så den enkelte jæger maksimalt må eje én halvautomatisk riffel i kaliberklasse 1 og to i randtændingskalibre (maksimalt 5,6 mm). Man kan altså ikke fremadrettet opnå tilladelse til en halvautomatisk riffel i mindre centraltændte kalibre eller til mere end én større riffel til f.eks. drivjagt på vildsvin. Eksisterende tilladelser vil ikke blive fornyet, og medmindre man kan sælge de rifler, der nu bliver ulovlige, til udlandet, er eneste mulighed for at beholde dem en permanent konvertering til repetérriffel.
Alle, der ejer f.eks. en AR15 i kaliber .223 eller en US-karabin, må altså sige farvel til disse våben, og det fremgår ikke umiddelbart nogen steder, at de er berettigede til nogen form for erstatning.
Der er enkelte lys i mørket. F.eks. frafaldes kravet om, at magasiner skal være permanent fastgjort til den halvautomatiske jagtriffel. Man må altså gerne eje og anvende en klasse 1 riffel med løse magasiner (der indeholder maks. to patroner) fremadrettet.
Afprøvning og udstilling af våben
I de senere år har de danske våbenhandlere lidt under særdeles strikse tolkninger af reglerne omkring udlån af våben til prøveskydning samt udstilling af våben på messer og demonstration af våben for jagtpressefolk. Reglerne er løbende blevet omtolket, og ingen har kunnet regne med, at det, der gjaldt et sted i landet, nu også var gældende et andet sted om nogle måneder.
I et godt stykke tid har det reelt været sådan, at man som interesseret kunde ikke reelt kunne få lov til at prøveskyde et haglgevær, der var til salg hos en forhandler.
Nu er reglerne ændrede således at det – på papiret – er muligt at prøveskyde et våben i forbindelse med en handel, men i praksis er det dog en særdeles knudret affære.
Ifølge de nye regler må en ansat i våbenforretningen gerne ledsage en våbenkunde til en prøveskydning på en godkendt skydebane…. Men kun hvis følgende betingelser er opfyldte:
- Kunden er fyldt 18 år og er i besiddelse af et gyldigt jagttegn. En jagttegnsaspirant kan altså ikke få lov til at prøveskyde et våben inden køb.
- Prøveskydningen må kun finde sted på en af politiet godkendt skydebane. Man må f.eks. ikke skyde med haglvåben på et jagtterræn eller lignende.
- Der må maksimalt deltage tre personer under prøveskydningen. Forhandleren, kunden og én til. Man skal med andre ord have den pågældende godkendte skydebane for sig selv, og dermed vil det sjældent være muligt at gennemføre en prøveskydning i skydebanernes almindelige åbningstid. Det er et åbent spørgsmål, hvordan politiet vil tolke deltagerantallet. Er det mennesker på hele skydebaneanlægget? Er det mennesker på den specifikke bane?
- Der må maksimalt prøveskydes to våben ad gangen, og en kunde må maksimalt prøveskyde våben med en given våbenhandler tre gange på et år.
- Der skal føres en omhyggelig logbog over alle prøveskydninger.
For jægeren, der er interesseret i at prøveskyde et våben inden køb, betyder dette – ud over at vedkommende skal være over 18 år og have et gyldigt jagttegn – at våbenhandleren kan få adgang til en godkendt skydebane, hvor der ikke er andre til stede. Dette bliver nok svært for mange våbenhandlere at arrangere, da rigtigt mange skydebaner rundt omkring i Danmark er stærkt begrænsede i det antal dage, som de må benyttes – dette primært af hensyn til støjgener. At komme uden for normal åbningstid vil mange steder være umuligt.
Som en helt absurd krølle på alt dette så må en privat sælger af f.eks. et haglgevær fortsat mødes med en potentiel køber på en skydebane og lade vedkommende prøveskyde det – eneste krav er, at den interesserede køber har et gyldigt jagttegn. Våbenhandlere stilles altså i denne sammenhæng betydeligt ringere end privatpersoner.
Det præciseres i reglerne, at våbenhandlere også må gennemføre arrangementer, hvor våben demonstreres for jagtpressen. Ved sådanne arrangementer kræves det dog, at deltagerne ud over et gyldigt dansk jagttegn også er i besiddelse af et ”pressekort”. Sådanne udstedes af nogle få organisationer – først og fremmest Danmarks Journalistforbund – og der er ikke mange af de freelancere, der skriver om våben og ammunition i jagtblade, der er i besiddelse af ”pressekort” (eftersom det ikke er noget krav i nogen andre sammenhænge). Det bliver derfor formodentligt et meget sparsomt udvalg af våbenjournalister, der fremadrettet kan teste våben og ammunition på lovlig vis i Danmark… men diverse fagorganisationer er sikkert taknemmelige for de nye medlemmer, de får på denne konto.
Messer og udstillinger
Der er også kommet præciseringer af reglerne omkring udstilling af våben på f.eks. jagtmesser.
Ifølge disse kan der fremadrettet opnås tilladelse til at udstille våben, men kun i et omfang ” der er nødvendig for at kunne fremvise den erhvervsdrivendes udvalg”.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis op til udstilleren at afgøre, hvad vedkommende vil udstille, men det kan blive gjort til genstand for tolkning af politiet, om det f.eks. er ”nødvendigt” at udstille mere end ét våben af samme model. Det virker helt meningsløst, at politiet skal blande sig i dette ud over at give en specifik tilladelse til et bestemt antal våben, men der er i de nye regler lagt op til masser af muligheder for indblanding langt ned i detaljerne.
Sammenfattende er våbenbekendtgørelsen altså ikke blevet enklere eller mere klar. Der er tvært imod indført en række stramninger og alt andet end klokkeklare regler, som helt sikkert vil lede til vidt forskellige tolkninger, alt efter hvilken side af skranken man befinder sig på.
De nye regler omkring lyddæmperes status er klare og positive. Reglerne omkring halvautomatiske rifler er en betydelig stramning, og det er svært at se begrundelsen for de valgte indgreb og endnu sværere at kapere, at våben, der nu bliver ulovlige, ikke tilbagekøbes af staten imod en rimelig erstatning. Det lugter lidt af konfiskation.
Med hensyn til prøveskydning, salgsarrangementer og udstilling af våben har man med de nye regler introduceret en sump af uklar lovgivning, som ligger åben for en masse tolkning, og som med stor sikkerhed vil resultere i sager, som i bund og grund ikke gør Danmark til et tryggere sted at være. Tiden vil vise, hvor praksis havner. Det lovgivningsmæssige grundlag er ikke hverken tydeligt, indlysende retfærdigt eller tryghedsskabende. Det er tilsyneladende bare en masse temmelig løse regler, der ikke rigtigt går op.
