Jagtrejser kan være lidt af et spil i lotteriet. De glittede brochurer og gyldne salgstaler står ikke altid mål med virkeligheden, når man endelig når frem til destinationen efter mange, mange timers rejse. Er al transport inkluderet? Hvad med drikkepenge? Trofæafgifter? Konservatorarbejde? Rengøring? Måltider? Riffelleje? Udflugter? Er der vildt på terrænet? Ofte er der rigtig mange uafklarede ting, som man skal tage højde for, når man planlægger sin drømmerejse til eksempelvis Sydafrika. Og fik man så i det hele taget det, man kom for? Store uforglemmelige oplevelser.
Mange års erfaring
Matswani Safaris har efter mere end 20 år med jagtrejser fået sat tingene i system. På deres hjemmeside finder du priser på stort set alle de ting, som ikke er inkluderede i selve rejsen og opholdet, for eksempel trofæafgifter og konservatorpriser, udflugter til en stor nationalpark med Big 5 lige i nærheden og så videre. Men alt det med priser er jo lidt ligegyldigt, hvis ikke stedet og oplevelserne lever op til forventningerne.
Matswani Safaris gør, hvad de kan, for at stille deres gæster tilfredse. Ikke blot jagtgæsterne og deres eventuelle ledsagere, men også de gæster, som er der på fotosafari. Matswani Private Reserve består af et cirka 40 kvadratkilometer stort indhegnet område med mere end 3.000 dyr fordelt på omkring 40 forskellige arter. Disse dyr jages ikke, så der er rig mulighed for at opleve nogle af de arter, som man godt kunne tænke sig at jage, på nært hold, når man går en tur på området. Der er også leoparder og krokodiller, giftige slanger og edderkopper, så man skal tænke sig lidt om, når man går en tur i den fantastiske natur. Området ligger cirka 300 kilometer nord for Johannesburg i 1.200 meters højde på Waterberg plateauet, så man er dejlig fri for de mest irriterende insekter såsom myg og fluer.
Leopard Lodge
Som sagt er der også en del af Matswanis gæster, som ikke går på jagt, og især nogle af de udenlandske gæster har svært ved at forstå, at jagtturisme faktisk er en væsentlig del af årsagen til, at der i det hele taget er så mange fantastiske dyr i Sydafrika. Så Matswani har simpelthen gjort det, at den gamle Lion Lodge nu er forbeholdt foto-turister, og så har man bygget en helt ny 5-stjernet Leopard Lodge til jægerne, som ligger i en separat indhegnet del af Matswani Private Reserve. Leopard Lodge åbnede i januar 2022, og det danske ejerskab fornægter sig ikke. Materialerne er solide, designet er smagfuldt, rengøringen er i top. Kort sagt svarer kvaliteten af Leopard Lodge til, hvad jeg har oplevet på nogle af de bedste hoteller i Europa, både hvad angår indretning, men så sandelig også, hvad angår rengøring og service.
En kulinarisk oplevelse
Maden på Leopard Lodge er lidt problematisk. I hvert fald hvis man har et ønske om at smide nogle overflødige kilo. Det starter allerede ved morgenmaden, hvor en kok står klar til at lave dig en omelet med alverdens fyld, eller bare et spejlæg til den varme bacon og de krydrede pølser. Du kan også vælge mellem forskellige typer friskristet brød, yoghurt med frisk frugt, forskellige oste, pålæg, eller hvad hjertet nu ellers begærer for at være klar til en lang jagtdag i bushen. Frokosten er varm mad. Det kan være kudu-bøffer med gemüse ad libitum, eller noget andet lækkert kød. Efterfulgt af dessert. Og for lige at være sikker på, at ingen går brødflove i seng, så er der også en tre retters menu til aften med rigelige mængder veltilberedt protein. Jeg tror, at det er første gang, jeg er blevet nødt til at spænde mit bælte ud efter fire jagtdage i bushen.
Så selve stedet, både Matswani Private Reserve og Leopard Lodge, lever i allerhøjeste grad op til mine forventninger. Men nu er det jo ikke for at ligge ved poolen med en drink og slentre ind til et veldækket bord, at jeg har rejst cirka 11.000 kilometer. Det er for jagten. Muligheden for at nedlægge dyr, som man ellers kun ser i zoologiske haver eller på YouTube, hvor heldige jægere med en riffel trasker af sted efter en PH med en skydestok i et støvet, rødt landskab med små træer og buske fyldt med torne.
Det er for at opleve varmen.
Lydene.
Lugtene.
Og adrenalin-suset, når den kæmpestore kudu-tyr pludselig står med bladet fri mellem buffalo thorn træerne.
Hegn overalt
Jagt i Sydafrika er jagt i hegn. Sådan er det bare. Der er meget få steder, hvor der ikke er hegn. Det betyder ikke, at der kun er vilde dyr i indhegningerne. Den lokale flod, som vi passerede flere gange hver dag, var hjem for tre-fire flodheste, som hver dag var med til at øge blodtrykket hos vores guide (flodhesten er et af Sydafrikas farligste dyr, som hvert år dræber over 100 mennesker). Krokodillerne i Matswani Private Reserve er heller ikke nogen, som man har sat ud. En dag var de der bare ved et af vandhullerne. Vortesvin kommer og går, nogenlunde som det passer dem, da de graver sig under hegnene, og det benytter mange andre dyr sig af – hvis de ellers kan få møvet sig gennem hullet under hegnet. Alle de steder, hvor man går på jagt, er der hegn på mindst 2.20 meter med mindst 23 tråde. Det er de dimensioner, som loven kræver, for at indehaveren kan betragte dyrene inden for hegnet som sin ejendom, og hvor han selv kan bestemme, hvornår og hvordan de skal jages.
Svær jagt
Indrømmet, jeg var på forhånd noget skeptisk over at skulle jage i hegn. Hvor svært kan det være, tænker man.
Svært! Skal jeg lige hilse at sige.
Jeg var dernede i slutningen af april 2022, det vil sige det sydafrikanske efterår. Og der var faldet usandsynligt store mængder af nedbør, umiddelbart inden vi landede. Broen over floden (den med flodhestene), havde været oversvømmet i dagevis og derfor umulig at krydse. Græsset var meterhøjt, og alle buske og træer var fyldte med blade. Godt for dyrene, som kunne æde sig en pukkel til (ligesom vi safari-gæster), men knap så godt for jagten. Normal kan man se en 50-60 meter eller længere ind i bushen, hvilket gør, at man kan stige af bilen og pürsche sig ind på den store medalje-impala, inden den hører eller lugter dig. Nu var udsynet nede på 20-30 meter, og nogle steder meget mindre end det. Det betød også, at når PH’en så spottede et dyr, så skulle der ageres både hurtigt og lydløst, hvis man skulle have bare en minimal chance for et skud. Hvis dyret tog et skridt eller to, så var det væk. Så de fem PH’er, der var ude med os syv jægere, de fik brug for alle deres kundskaber og erfaring med områderne.
Grundigt forarbejde
PH’erne gjorde fra starten en del ud af forarbejdet med den eller de jægere, som de skulle guide. Matswani har deres eget lille museum med fuldmonterede dyr, lige fra en elefant og en flodhest til de små stenbukke og klippespringere. PH’en ser så på jægerens trofæønske, og derefter går man hen til den pågældende art, og PH’en udpeger præcist på dyret, hvor man skal sætte skuddet. Og Sydafrikansk vildt ER anderledes bygget end dansk vildt. Et normalt dansk bladskud bag forbenet er for eksempel IKKE den foretrukne skudplacering på en zebra. Generelt sidder hjertet på afrikansk vildt længere nede og længere fremme end på europæisk vildt, og det er helt utroligt pædagogisk oplysende at få det optimale skudsted udpeget på et dyr i naturlig størrelse, som man står ved siden af. Det er bare så meget bedre end at se det på et stykke papir eller en todimensionel skærm. For her kan man også se, hvordan man skal sætte skuddet for at ramme hjerte og lunger, hvis dyret står vinklet en smule – og det gør de jo tit i den virkelige verden.
Godt udstyr og god stemning
Den første dag efter ankomsten var alle jægere også en tur på skydebanen. De største arter, som skulle jages, var kudu og zebra, så der var ikke nogen grund til at bruge større kaliber end 30.06. Alle PH’ere havde deres egen riffel med, som jægeren skulle bruge, og alle rifler var af rimelig kvalitet, med kikkertsigte og lyddæmper. Det tog da heller ikke mere end en times tid for samtlige syv jægere i vores lille gruppe at få gjort sig fortrolige med riflerne under kyndig vejledning.
Der er ingen tvivl om, at forholdet mellem jæger og PH betyder rigtig meget for, hvordan man oplever sin jagttur til Sydafrika. Det er Matswani også godt klar over. Chefen for de professionelle jægere, Herman Lubbe, der har været med helt fra starten, havde da også skelet lidt til, hvem kunderne var. Hvis der var nogen, som havde været der før (det var der nogle stykker, der havde), så fik de selvfølgelig den samme PH som sidst. Der var også en ung jæger, og han fik selvfølgelig også en PH, som matchede alders- og konditionsmæssigt. Det er mange timer, man tilbringer sammen ude i bushen, og så er det altså lidt lettere, når det er sammen med nogen, som man føler, man kan snakke med. Og så må jeg sige, at der er få mennesker, som er så løsningsorienterede, som PH’erne hos Matswani. Alt kan lade sig gøre – det umulige tager bare lidt længere tid. Der var dog et enkelt jagtønske, som de meget mod deres vilje og med stor beklagelse måtte opgive. En af de danske jægere ville gerne skyde en honninggrævling, som også er dyret i Matswanis logo. Herman kunne fortælle, at de faktisk havde fundet en, som de havde optaget på vildtkamera, og som de præcist vidste, hvor var, men så var det begyndt at regne igen for alvor en uge, før vi kom, og siden havde ingen set skyggen af en honninggrævling. Og da det er en jagt, der foregår om natten, så blev alle enige om, at det simpelthen ikke var besværet værd, når man ikke havde set den i så lang tid, og chancen for succes dermed også var mikroskopisk.
Kæmpestore områder
Jagten hos Matswani foregår på den måde, at hver morgen ved syvtiden kører man af sted til det område, hvor dagens jagt skal foregå. Alle PH’ere har deres eget sted, så der er ikke nogen, der jager samme sted samme dag, og ofte skifter man til et nyt sted næste dag. Nogle steder har en større bestand af én bestemt vildtart, og så vælger man selvfølgelig det sted, hvis jægeren har et ønske om netop den art. Det første sted, jeg var på jagt, var efter vortesvin. Stedet havde en ret stor bestand af både vortesvin og impala, men der måtte vi kun jage vortesvin, da ejeren selv jagede impala, men havde et problem med vortesvinene, der var blevet alt for talrige. Den næste dag var vi et andet sted, hvor der næsten ingen vortesvin var, men til gengæld masser af impalaer, som var denne dags mål. Fælles for områderne er, at de er store. Meget store. Det mindste område, jeg var på, var på 3.000 hektar, hvilket svarer til et større dansk gods.
Trofæer og medaljer
Bortset fra den famøse honninggrævling, der regnede væk, fik de danske jægere opfyldt deres ønsker på denne tur. Der blev skudt kudu, zebra, vandbuk, sort impala og almindelig impala, blisbuk, stenantilope, vortesvin, nyala, springbuk og klippespringer. Og langt de fleste trofæer var guld, sølv eller bronzemedaljer opmålt efter Safari Club Internationals målesystem. I Matswanis slagtehus, hvor dyrene afleveres, når jagtdagen er omme, er der sat en stor plakat op med dansk tekst, hvor man kan se de forskellige muligheder for trofæmontering, og hvad skindene kan bruges til, hvis man gerne vil have dem med hjem også. Alt bliver mærket og bogført med det samme, så man er sikker på, at det også er det rigtige trofæ, der dukker op i Danmark om et års tid. Trofæerne bliver opmålt med det samme hos Matswani, og man får overrakt diplomer og medaljer ved en festlig ceremoni med et lille glas bobler til.
Big 5
Godt en halv times kørsel fra Matswani Private Reserve ligger Welgevonden Game Reserve, som er en naturpark på cirka 370 kvadratkilometer. I denne naturpark kan man opleve The Big 5 samt 50 andre pattedyrarter og mere end 300 fuglearter. Matswani arrangerer en guidet tur til naturparken, og det kan absolut anbefales at tage med. Der er ingen garanti for, at man ser De Fem Store, da området er stort, men guiden gør, hvad han kan, og vi kom for eksempel meget tæt på næsehornene. Faktisk så tæt, at vi måtte vente på, at de flyttede sig, så vi kunne komme forbi. Fordi det er en naturpark, hvor dyrene ikke jages, så har de også en anden og mindre sky opførsel, så der er mulighed for at få nogle rigtig gode billeder af dyrene i deres naturlige element. Turen er rigtig god for de ledsagere, som måske ikke er med ude hver dag på jagt, men også som jæger er turen til Welgevonden nærmest et must.
Er det pengene værd?
Man kan så spørge, om der slet ikke var noget, som ikke var i orden. Og det var der da, men det er så meget i småtingsafdelingen, at det nærmest er pinligt. Jeg havde for eksempel læst mig til, at der på værelset ville være et omformer stik fra dansk til sydafrikanske stikkontakter. Det var der ikke, men da jeg klagede min nød til bartenderen, gik der et minut, og så havde han fremtryllet et passende stik. Jeg tror simpelthen, det var en forglemmelse, at stikket ikke var der, for i skabet lå der en hårtørrer med dansk stik.
De havde også problemer med strømforsyningen. Der blev simpelthen lukket for strømmen fra udbyderens side ind imellem. Det imødegik Matswani så med en generator, som heldigvis var placeret så langt væk, at man ikke kunne høre den, og det virkede fint, lige indtil generatoren brød i brand. Det fik de så fixet næste dag, så det var ganske minimalt, hvad det medførte af ulemper, og man jo ikke rigtig påstå, at det var Matswanis skyld.
Så er der sikkert også dem, som vil sige, at det koster mange penge at skyde dyrene og få dem behandlet efterfølgende. På den anden side er der også danske jægere, som gladeligt betaler mere end 400 kroner for at skyde en fasan, så hvis man skal betale knap 30.000 kr. for at skyde og få skuldermonteret både en guldmedalje impala, en guldmedalje blisbuk og et helt skind fra en zebra, og så samtidig har fået en uforglemmelig jagttur, så vil jeg tro, at de fleste danske jægere siger, at det er alle pengene værd. Det er i hvert fald tankevækkende, at på vores lille hold med ni deltagere, der var de tre gengangere fra tidligere ture med Matswani.
Og det kan jeg godt forstå, at de var.
Torben Møller-Nielsen var afsted 8 dage i april 2022 og turen var betalt af Matswani.
