TEKST: NIELS DYGAARD.
Vi var fem kammerater, som skulle afsted på bukkejagt på et revir i nærheden af Malbork i det østlige Polen, ikke langt fra Gdansk. Jeg havde været på jagt i samme område året før, hvor jeg havde nedlagt en sølvmedaljebuk. Vi havde ca. en halv times kørsel til reviret fra det sted, hvor vi boede.
Jeg kørte sammen med mine to venner, Apotekeren og Politi-Helge, så de fik lov til at vælge, i hvilken del af reviret de ville jage på premieremorgenen. Jeg var således den første, som skulle af, efter at vi kom ud af en lille by umiddelbart lige før det sted, hvor vores revir startede. Jeg blev sat af ca. 500 meter efter byen i et terræn, der hovedsageligt bestod af raps og kornmarker. Efter at være blevet sat af fandt jeg ud af, at jeg havde glemt mine patroner i bilen. Til alt held tog Apotekeren sin mobil, og efter 10 minutter kunne jeg komme kugler i Blaseren. Efter at have pürschet 50 meter opdagede jeg tre dyr: to råer og en buk i et af de få læhegn. Det var en høj, men spinkel seksender, så den fik lov til at gå.
Derefter pürschede jeg ned ad et markspor, og pludselig kom der to dyr løbende ud af en rapsmark ca. 500 meter ude. Jeg fangede dem i håndkikkerten, inden de forsvandt over til venstre for mig. Det var en buk, som jagede med en anden buk. Den sidste buk så meget stor ud, så jeg var næsten sikker på, at den endnu var i bast.
Jeg ville selvfølgelig gerne se lidt nærmere på de to bukke, så jeg småløb i et mudret traktorspor ned ad marken. Ud af øjenkrogen opdagede jeg et dyr, som stod under en elmast ca. 250 meter ude. Retningen passede fint med de to bukke fra før, så jeg fik stillet skarpt på den i håndkikkerten. Det var den store buk, og nu kunne jeg tydeligt se, at den ikke var i bast.
Jeg fik stillet Viper-flex´en op og fik listet Blaseren i anlæg. Jeg syntes ikke rigtig, at jeg kunne få ordentligt hold på bukken, hvilket skyldtes begyndende bukkefeber. Bukken virkede rastløs og var hele tiden i bevægelse, så dette var nok også med til at gøre, at jeg havde svært ved at få ordentligt hold på den. Bukken trak nu tilbage mod rapsmarken, hvorfra den i den tidlige morgen kom løbende. Da bukken passerede mig på en afstand af ca. 200 meter, fløjtede jeg, og den stoppede lige op og sikrede. Eftersom riflen allerede lå i skydestokken, og jeg havde godt hold på den, lod jeg skuddet gå. Bukken spurtede straks tilbage ind i rapsmarken, uden jeg rigtig kunne konstatere nogen skudtegn.
Jeg stod bagefter og tænkte situationen igennem. Jeg havde selv følelsen af, at det var et godt skud. Imens jeg stod og ventede lidt, inden jeg ville prøve at finde skudstedet, opdagede jeg pludselig en dampsøjle stige op et bestemt sted inde i rapsmarken. Jeg var næsten sikker på, at det måtte være bukken, så efter yderligere 5 minutter listede jeg langsomt og stille frem til sted, hvor jeg mente, at skudstedet skulle være.
Jeg fandt det hurtigt, for der lå hår, schweiss og lidt maveindhold. Der var et tydeligt spor med schweiss ind i rapsmarken, så jeg fulgte det forsigtigt og kom frem til bukken. Den var dog ikke forendt og forsøgte at flygte, så jeg gav den et fangstskud på halsen.
Jeg fik slæbt bukken ud af rapsmarken, og først nu så jeg rigtig, hvor stor den egentligt var. Jeg fik ret hurtigt sendt en MMS til Lund, som var ude med en af den af de andre guider. Han svarede hurtigt, at det 100 % sikkert var en guldmedaljebuk. Jeg havde nu studeret den nærmere og følt lidt på den, så jeg svarede tilbage, at det 1000 % sikkert var en guldmedaljebuk! Da vi kom hjem til morgenmad, var de andre jagtguider helt vilde. De havde aldrig set så stor en buk, og ingen af dem kendte til den. Den ene guide begyndte ligefrem at fortælle, at det måske var en ny polsk rekord. Som en af dem sagde: Hvis de havde kendt til den buk, skulle den have været skudt af en polsk minister eller en rig franskmand – jeg skal i den forbindelse lige indskyde, at jeg havde valgt et fastpris-tilbud. Inden vi skulle hjem, ringede de fra det polske jagtrejsebureau for at fortælle, at bukken skulle blive i Polen, til den officielt var blevet opmålt. Ved udfærdigelsen af protokollen sagde ham, der stod for de officielle papirer, dog, at jeg bare kunne tage den med hjem, så vi kom nok lidt hurtigere afsted end planlagt.
Bukken er blevet opmålt til SCI 67 5/8 point, hvilket er på top 10 i verden. I CIC er den opmålt til 202,23 point, hvilket er på top 5 i Polen. I februar blev jeg inviteret til en international opmåling på CIC’s hovedkvarter i Budapest i Ungarn. Der blev bukken under kyndig vejledning opmålt af ikke mindre end tre officielle CIC Senior Judges, som gav den det endelig resultat 201 CIC-points.
Som en lille afslutning kan det nævnes, at jeg lige før jul blev kontaktet af det polske jagtrejsebureau. Nu ville de have, at jeg skulle sende bukken til Polen for at blive officielt opmålt. Jeg tilbød at komme til Polen med den, hvis de kunne give en garanti for, at jeg fik den med hjem igen. Jeg fik efterfølgende hos CIC i Budapest af en polsk CIC opmåler at vide, at alle Top 6-trofæer af de respektive arter skal blive i Polen. De må kun komme ud af landet, når de skal på officiel udstilling eller ryger ud af Top 6.
Det polske jagtrejsebureau kontaktede mig igen og tilbød, at vi kunne komme på jagt på det samme revir til premieren, såfremt jeg lovede at medbringe min buk, så den kunne blive officielt opmålt. Det tilbud vovede jeg dog ikke at tage imod, da jeg frygtede så ikke mere at få den med hjem. Jeg tilbød i stedet at medtage en kopi, men det var de ikke interesserede i, så det bekræftede mine bange anelser.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
