På hans pragtfulde 1200 hektar store svenske revir ikke langt fra Göteborg ventede der Hans Skovsmose en meget succesrig vildsvinejagt med både Überläufer og Keiler på kornet. Her fortæller han om denne spændende jagt, der forløb både i dags- og nattetimerne.
Efter at være kørt fra borde fra færgen, Stena Line, Frederikshavn- Göteborg ankom jeg sammen med mine to gode jagtkammerater, Erik og Jens ved middagstid til vores godt 1200 hektar store revir, som vi er kommet på siden 2016, og som ligger godt 75 kilometer nord for Göteborg. Det er en gammel herregård, hvor vi bor i det hus, hvor fæstebønderne engang boede. Der er i dag indlagt el, men ellers er det lidt primitivt, bl.a. er der ikke indlagt vand, men det henter vi i slagtehuset. WC og brusebad har vi i gåafstand ned til svinestalden. Så alt i alt ingen problemer med indkvarteringen.
Efter vores ret tidlige ankomst havde vi således god tid til at gøre klar til dagens aftenjagt. Jens valgte at køre ud til sin farvoritplads, en 50 hektar stor grøn mark, hvor han sidder på en klippeø med udsyn hele vejen rundt.
Erik og jeg bliver enige om at sætte os op på en 10 hektar stor stubmark, hvor der har været dyrket raps, og hvor der midt på stykker er en klippeø. Erik vælger at sætte sig i det første tårn, der står ved en mølledam, selv besluttede jeg mig for at prøve lykken fra det tårn, der står i nærheden af en motocrossbane.
Vi er begge på plads ved godt 19-tiden. Kort efter at jeg er på plads, ser jeg en rå med lam og en lille buk. Klokken 20.00 kommer der 4-5 søer fulgt af både Frischlinge og Überläufere frem dernede, hvor Erik sidder. De går op langs en skovkant og hen imod mig. Da de er cirka 400 meter ude, fortsætter de desværre ikke i min retning, men går op over fjeldet og forsvinder: øv, f——- også. 10 minutter senere står der pludselig en stor galt midt ude på stubmarken nede ved Erik. Jeg sidder kun og tænker, nu skyder han, men nej, det sker ikke. Den må åbenbart have været for langt ude for langt ude, til at Erik turde skyde.
På hans pragtfulde 1200 hektar store svenske revir ikke langt fra Göteborg ventede der Hans Skovsmose en meget succesrig vildsvinejagt med både Überläufer og Keiler på kornet. Her fortæller han om denne spændende jagt, der forløb både i dags- og nattetimerne.
Efter at være kørt fra borde fra færgen, Stena Line, Frederikshavn- Göteborg ankom jeg sammen med mine to gode jagtkammerater, Erik og Jens ved middagstid til vores godt 1200 hektar store revir, som vi er kommet på siden 2016, og som ligger godt 75 kilometer nord for Göteborg. Det er en gammel herregård, hvor vi bor i det hus, hvor fæstebønderne engang boede. Der er i dag indlagt el, men ellers er det lidt primitivt, bl.a. er der ikke indlagt vand, men det henter vi i slagtehuset. WC og brusebad har vi i gåafstand ned til svinestalden. Så alt i alt ingen problemer med indkvarteringen.
Efter vores ret tidlige ankomst havde vi således god tid til at gøre klar til dagens aftenjagt. Jens valgte at køre ud til sin farvoritplads, en 50 hektar stor grøn mark, hvor han sidder på en klippeø med udsyn hele vejen rundt.
Erik og jeg bliver enige om at sætte os op på en 10 hektar stor stubmark, hvor der har været dyrket raps, og hvor der midt på stykker er en klippeø. Erik vælger at sætte sig i det første tårn, der står ved en mølledam, selv besluttede jeg mig for at prøve lykken fra det tårn, der står i nærheden af en motocrossbane.
Vi er begge på plads ved godt 19-tiden. Kort efter at jeg er på plads, ser jeg en rå med lam og en lille buk. Klokken 20.00 kommer der 4-5 søer fulgt af både Frischlinge og Überläufere frem dernede, hvor Erik sidder. De går op langs en skovkant og hen imod mig. Da de er cirka 400 meter ude, fortsætter de desværre ikke i min retning, men går op over fjeldet og forsvinder: øv, f——- også. 10 minutter senere står der pludselig en stor galt midt ude på stubmarken nede ved Erik. Jeg sidder kun og tænker, nu skyder han, men nej, det sker ikke. Den må åbenbart have været for langt ude for langt ude, til at Erik turde skyde.
Galten bestemmer sig for at tage det samme spor op langs skovkanten som den rotte, jeg lige havde set. Bare han ikke tager samme rute op over fjeldet, tænker jeg. Det gør han heldigvis ikke men forsætter stadig op langs skovkanten op imod mig: ”Yes do, kom bare an do!” Jeg mister en kort stund kontakten til ham, da der er et lille skovstykke på 30 x 100 meter til venstre foran. Han er lige en kort tid fremme ude på en afstand af cirka 200 meter. Han går dog hurtigt tilbage, og jeg mister synet af ham – pokkers osse! Jeg har håndkikkerten oppe og sidder og leder efter ham i det lille skovstykke. Kort tid efter kommer han frem igen lige foran mig ca. 150 meter ude mellem nogle små unge birketræer. Der ser jeg ham 3-4 gange ganske kort.
Så kommer han hen til den bare fjeldside, hvor han standser op. Så kan det nok være, at man vågner op og er beredt, mens pulsen og koncentrationen stiger. Jeg mærker dog ingen grisefeber, men bevarer roen og holder fokus, og med riflen sikkert hvilende på brystningen slipper jeg kuglen. Jeg hører tydeligt det karakteristiske ” slask” efter et godt skud med anslag. Galten triller 20-30 meter ned ad fjeldet og går i jorden. Jeg holder stadig øje og kan se, at de små birketræer begynder at bevæge sig – trods det, at der er helt vindstille. Det må være ham, der tumler lidt rundt inde mellem birkene, men jeg kan ikke se ham. Et kort øjeblik får vi øjenkontakt, da han er cirka 100 meter ude. Jeg vælger lige at se tiden an. Jeg tænder en smøg for at få ro på og når lige et par hiv, inden jeg ser ham komme ud fra skovkanten og ud på stubmarken lige foran mig cirka 90 meter ude. Selv om der ikke er nogen schweiss at se, er der ingen tvivl om, at han er ramt.
Han går langsomt i en 45 graders vinkel ud på marken, og da jeg har ham inde på 70 meter med hele bredsiden til, giver jeg ham 2. skud. Han drejer omkring 180 grader og falder død om på stedet. Han tager lige champagnegaloppen i 5-6 sekunder, hvor han sparker med bagbenene. Nu kan jeg få røget min smøg færdig. Jeg går ned fra tårnet og over til grisen, hvor jeg tager et par billeder af ham. Han er godt nok voldsom stor. Jeg henter min bil og kører ud til ham, her lægger jeg en strop omkring hans hals, sætter den fast på anhængerkrogen og slæber ham efter bilen ned til slagtehuset.
Med dets kran trækker jeg ham op på slagtebænken og får ham brækket. Her kan jeg se begge indgangshuller fra de 2 skud. De sidder fint på begge sider, lige ved siden af hinanden. Næste dag får jeg ham skindet. Jeg kan se, at der sidder en spids genstand i hans venstre skulder – det ligner en pilespids fra stenalderen. Jeg tager min tang og trækker den ud, og da kan jeg se, at det er en tand fra en anden gris, som er brækket af. Så der går nok en galt i Sverige med en dårlig tand.
Efterskrift: På samme jagt skød jeg yderligere tre grise. Det foregik ved nattejagt. Her jeg sad i et åbent tårn, hvor jeg ofte har haft 5-6 rotter inde på ”åtelplatsen”. Det er virkelig en spændende jagtform, hvor man får brug for alle ens syv sanser – og ud over dem også godt nattejagtsudstyr, hvad jeg da også har været ude at investere i.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
