VED NIELS DYGAARD.
På bukkepürsch i sandaler!
Der blev taget en meget hurtig beslutning, og 3 uger efter rejste min kone, Hanne og jeg til Valencia og kørte
200 kilometer nordpå, hvor det skulle prøves af. Det var den weekend, der var ramt af forsinkelser i Kastrup, og Hanne og jeg kom da også sidst på eftermiddagen frem til det Jagthotel, hvor i skulle bo, UDEN bagage. Første pürsch måtte derfor foregå i sandaler!
Fra asfaltvejen og ned til hotellet var der en 2 kilometer lang grusvej med store arealer med hegninger af oliventræer.
Min jagtvært foreslog, at vi kunne køre en tur for at teste riflen. Den viste sig allerede ved første at være helt OK. Da der var 2 timer til solnedgang, blev vi enige om at køre en tur på bjerget. Vi så en pæn seksender, men den var
for ung. Det område, vi kørte i, var med lysninger med grønt, hvor der græssede både køer og får. På vej hjem fik vi øje på en høj buk ude på 350 meter imellem hegningerne. Den var ikke blevet set før, og jeg blev spurgt, om jeg ville skyde den. Jeg sagde ja men ikke på den afstand, så vi pürschede os ind på 200 meter, hvor vi var i god vind, og den blev nedlagt. En medaljebuk og en god start på 3 dags jagt, men Jose fik besked på, at nu skulle den næste bare være noget større!
Nu gælder det monsterbukken
Næste morgen kørte vi om på den anden af bjerget og gennem en lille landsby 10 kilometer fra hotellet til et område, hvor der pletvis var landbrugsjord, for efterfølgende at køre på bjergjagt. Min jagtvært fortalte, at bukkene generelt kommer ud meget tidligt om morgenen, hvor de fouragerer på de mange 100 år gamle terrasser, som er lavet i bjergene, og hvor der stadig den dag i dag dyrkes diverse kornafgrøder. Og det var også et område, hvor der måske stadig gik en monsterbuk, selv om den endnu ikke var blevet set hverken i år ej heller sidste år. Jagtreviret var på 50.000 ha. Om aftenen ville min kone gerne køre med, da jeg havde fortalt, hvilket naturområde jeg havde oplevet om morgenen. På køreturen i bjergene blev vi rystet godt igennem, så hun ville efterfølgende ikke mere med på jagt.
Næste morgen blev jeg spurgt, om jeg ville til højre eller venstre. Jeg valgte turen på 10 kilometer igennem en lille landsby, hvor den store buk måske befandt sig på bjerget. Vi kørte på bjergsider, hvor den grønne nye vækst spirede, og vi så råvildt, men ikke noget, der var større end den nedlagte buk.
Om aftenen så vi i det sidste dagslys en buk i det område, hvor monsterbukken var blevet set, så der var noget at gå efter den næste morgen og aften. Morgenjagten forløb stort set begivenhedsløst. Den sidste jagtaften, hvor vinden havde taget en ny retning, startede vi på en ny vej til det område, hvor monsterbukken var blevet set. Jeg havde ikke de store forhåbninger, men var også tilfreds. Jeg havde jo dog skudt en pæn buk.
Der er sved
Den sidste morgen kom vi til en cirka 300 meter lang lysning efter flere terrasseture, der havde givet varmen efter flere lange gåture. Her gik der 2 stykker råvildt på en afstand af 150 meter. Min jagtfører satte skydestokken. Jeg kunne ikke se en særlig høj buk, men valgte, at jeg ville skyde. For at være sikker spurgte jeg, om det var den til højre eller den til venstre. Efter skuddet løb de til næste terrasse, der var 30 meter bred. Vi fandt schweiss, da vi kom frem til skudstedet. Væksterne på biotopen var lave, så det var nemt at se. Jose gik ned på terrassen men kunne ikke se noget. Det var et meget stejlt område, der var 2 meter ned med høj vækst. Jose gik forkert nede på terrassen, schweissen var som små røde blomster. Jeg gik ned på terrassen 2 meter derfra, og op ad et stengærde lå bukken. Jeg kunne ikke se dens hoved, da den lå i høj biotop, men da Jose kom til og fik trukket den ud, kunne jeg godt fornemme glæde og stolthed. Det var monsterbukken. Det var en meget gammel buk. Den største buk, der er nedlagt efter jagt i hans område område de sidste 10 år Efterfølgende tog Jose 100 billeder, og vi kørte tilbage til hotellet med stop i byen til fremvisning for Jose´s venner. Han var meget stolt, og jeg var glad. Min drøm om den store buk var blevet opfyldt.
De to bukke er endnu ikke opmålt da de ligger ved konservatoren. Han mener efter en foreløbig vurdering, at
Min livsbuk vil opnå cirka 185 CiC-point, så fortænk mig ikke i, at jeg har valgt, at den skal fuldmonteres.
Hanne og jeg havde 4 fantastiske dage på indkvarteringen, hvor alt, jagt mad, vin og værelser gik op i en højere
enhed.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
