VED NIELS DYGAARD.
I mange år har jeg forsøgt at få held til at skyde min første store guldbuk og har rejst trofast med min kammerat, Christian i flere forskellige jagtlande. Denne gang skulle turen gå til Polen. Vi skulle have været afsted i maj til premieren, men den tur måtte vi desværre aflyse på grund af Corona. Efter at den første bølge af denne farlige pandemi i august sidste år var stilnet noget af, besluttede vi os for at tage på brunstjagt efter den røde sommerbuk på et meget lovende revir i nærheden af Lublin sydøst for Warszawa, som det polske bureau, Miller Hunting havde anbefalet os.
Den 31. juli skal vi på vores første pürsch. Det er en aftenjagt. Med vores guide kører vi ud til et område, hvor han har forventninger om, at der står en god buk. Bilen bliver stillet i skoven, hvorefter vi gør os klar og går på jagt. Vi går cirka 100 meter, hvor skoven ender ud i et stort landbrugsområde. Da vi kommer fri af skoven og ud på åben mark, ser jeg straks 4 dyr. Imellem dem observerer vi en meget stærk buk. Nu begynder jagten for alvor, og pulsen stiger.
Min guide og jeg får sat skydestokken op, hvorefter jeg efter et par dybe udåndinger er fuldstændig klar. Bukken er fuldt optaget af råen og er i bevægelse. Efter et lille stykke tid, hvor vi bare venter på, at han skal stå stille og komme fri af de andre dyr, går han hen og beslår en af råerne. Da han er færdig, står han endelig stille, og skuddet går.
Bukken er tydeligt ramt og går ned i skuddet. Efter meget kort tid rejser den sig imidlertid igen, løber langsomt hen mod os og lægger sig ude på marken. Jeg har ikke mulighed for at give et fangstskud, da der er boliger i baggrunden. Efter små 5 minutter, hvor der stadig ikke er mulighed for et ekstra skud, rejser han sig igen. Han løber yderligere 100 meter, hvorefter han forender. Vi går hen til bukken, og her finder jeg for alvor ud af, hvor stor den er. Der er ingen tvivl om, at det er den buk, som jeg i så lang tid kun har drømt om at kunne skyde. Bedre kan det ikke blive.
Alt i alt var det en fantastisk jagt med min gode kammerat og masser af gode bukke, som vi var heldige at nedlægge flere af, men ingen på højde med ”drømmebukken”
Jeg var klar over, at den nok måtte være til guld, da jeg spændt lagde den på bordet foran Sten Breith, og jeg blev ikke skuffet, for han opmålte den til hele 166,8 CIC point.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
