TEKST OG FOTO: CLAUS ”CLAUDE” SLOTH ANDERSEN
Hvis du selv lader din ammunition eller får din ammunition ladet hos en ven, så er LabRadar måske løsningen til at give dig nøjagtige data for hastigheden på din ammunition. LabRadar kan selvfølgelig også anvendes til at kontrollere hastigheden på din fabriksammunition, og hermed vil du kunne få en mere nøjagtig ballistikudregning, så dit skud rammer præcist.
Hvis du anvender fabriksladet ammunition, så kan der være mange faktorer, der kan påvirke ballistikken på din ammunition. Det kan være pibelængde, vejret, temperaturen og andre faktorer. Så jo mere data du har på din ydeevne (hastigheden) af din ammunition i forskellige situationer, jo mere nøjagtigt kan du udregne din ballistik.
For dem, der genlader, er projektilhastighed også en vigtig faktor. Det er ikke kun på grund af samme grunde som med fabriksladet ammunition, men også under processen med at finde frem til den rette ladning til patronen. Gældende er selvfølgelig også, at ammunitionen skal overholde lovkravet for anslagsenergi.
Lademetoder
Der findes mange forskellige metoder til at finde den rette ladning til patronen, blandt andet Creighton Audette’s ”Ladder Test”, Dan Newberry’s ”Optimal Charge Weight (OCW)” og Scott Satterlee’s ”10 Round Optimal Charge Weight”. Der findes andre metoder, men fællesnævneren for de fleste er, at der skal anvendes en from for kronograf eller hastighedsmåler.
Jeg var så heldig, at jeg i en periode, kunne låne en LabRadar af Rex fra www.gunsandpowder.dk ,som jeg har haft lejlighed til at teste.
LabRadar er udviklet af det canadiske firma Infinition Inc., der fremstiller forskellige typer af ballistiske radarer, som er baseret på doppler-radar princippet.
Dopplereffekten er opkaldt efter den østrigske fysiker Christian Doppler. Han dokumenterede effekten i 1842 ved at beskrive, hvordan frekvensen af lys og lydbølger bliver berørt af den relative bevægelse mellem kilde og sensor.
Dette udviklede sig senere til Doppler-radar, der udnytter Dopplereffekten ved at måle ændringen i frekvensen af de radarbølger, der kastes tilbage fra et mål i bevægelse, herefter omregnes denne ændring til hastighed. En Doppler-radar kan detektere forskellige mål meget tæt på hinanden, blot målene har en minimal forskel i hastighed.
Doppler-radar er også den type radar, der anvendes ved politiets hastighedsmåling.
Første indtryk
Efter at have åbnet kassen og taget LabRadar ud kan jeg konstatere, at den er fremstillet i kraftigt plastic. Vægten er ca. 950 gram og størrelsen er 29 x 26 x 6 cm. (HxBxD). Selvom vægten er lav, så virker huset meget robust. LabRadar kan måle hastigheder mellem 20-1188 m/sek og er nøjagtig indenfor +/- 1 m/s ved 1000 m/s. Det vil sige, den er nøjagtig inden for 0,1 % af hastigheden.
Rækkevidden er afhængig af kaliber, men opgives til ca. 40 meter for projektiler op til .223, 75 meter op til .308 og ca. 100 meter op til .500 S &W. Jeg var dog ude for, at LabRadar kunne tracke mine .308w ud til 99,8 meter. Så for en gangs skyld er der et firma, der ikke overdriver specifikationerne.
LabRadar kan måle hastigheden på hardball kugler, paintball kugler, riffel- og pistolprojektiler, Brennekekugler og pile fra buer. Da LabRadar anvender radar til at måle med, så betyder det ikke noget, om der er koldt, varmt, overskyet, solskin, skygge, regn, indendørs eller udendørs.
På forsiden er LabRadar helt plan uden noget som helst andet end et LabRadar logo, og bagsiden er udstyret med et LCD-display, 8 knapper, en LED lampe, et gummidæksel, der beskytter åbningen til et SD-kort, et gummidæksel, der beskytter åbningerne til data/strøm micro-USB port og ekstern mikrofon, og så et dæksel til 6 x AA batterier.
På toppen af LabRadar er der en sigtekærv til at rette radaren ind imod målet, og i bunden er der et standard 1/4×20 gevind, så Labradar kan monteres på et kamerastativ eller LabRadar monteringsplade. Du kan desuden købe en taske til radaren, som yder god beskyttelse.
Opsætning
Før du tager på skydebanen, er det en god ide at læse manualen og prøve at kigge rundt i de forskellige menupunkter. Det er ret nemt at finde rundt, da du navigerer ved hjælp af en menuknap, samt en op/nedknap og en enterknap.
Der er nogle få punkter, du bør opsætte, før du tager på skydebanen.
”Velocity units”
Her vælger du, hvordan du vil have vist hastigheden på projektilet. Du kan vælge mellem fod/sekund, yards/sekund, miles/time, meter/sekund, kilometer/time.
”Distance units”
Du kan vælge mellem tre måder at få vist afstand: feet, yards og meter.
”Weight units”
Bruges til projektilvægt, og du kan vælge mellem gram og grains.
”Velocity range”
Her vælger du, hvilket våben du skyder med. Du kan vælge mellem riffel, pistol og bue (rifle, handgun og archery). Riffel måler hastigheder over 300m/sek., pistol måler hastigheder mellem 75-524 m/sek. og bue måler hastigheder på mellem 20-225 m/sek.
”Set projectile offset”
Alt efter, hvor langt du placerer mundingen fra LabRadar, vil det have en effekt på, hvornår LabRadar opfanger projektilet, og hvor nøjagtig målingen bliver. Jo tættere på mundingen, jo mere nøjagtig måling.
Du kan vælge mellem 3 afstande. 6 in (3-15 cm.), 12 in (17-30 cm.) og 18 in (33-45 cm.)
“Set distance”
Du kan vælge 5 distancer, hvor LabRadar skal levere en måling, enten direkte på displayet eller på LabRadar App’en. Den første distance, du vælger, bliver også anvendt af den indbyggede IPSC / IDPA Power Factor beregner.
”Projectile weight”
Ved at opgive vægten af dit projektil kan LabRadar både udregne power factor og kinetisk energi på de 5 afstande, du har valgt under ”Set distance”, samt ved mundingen.
”Trigger source”
Alt efter, om du anvender riffel, pistol eller bue, kan du vælge mellem intern/ekstern mikrofon eller Doppler radar. Doppler bør kun anvendes ved store kalibre, der bevæger sig forholdsvis langsomt eller ved bue, da den ikke giver nogen lyd ved affyringen.
Du kan selvfølgelig også gå ind og rette i dato og tid, så den er korrekt, og så kan du ændre, hvor lang tid LabRadar skal udsende radarstråler, fra den bliver armeret. Du kan her vælge mellem 10-600 sekunder. Du skal være opmærksom på, at jo længere tid LabRadar udsender radarstråler, jo hurtigere bliver batterierne brugt.
LabRadar er også udstyret med en screen saver, som slukker for displayet efter et tidsrum, du selv vælger. Radaren fungerer stadigvæk og tænder selv for displayet, når den opfanger et skud. Du har mulighed for at slette hele din opsætning, hvis du har ændret for meget, eller hvis du bare ønsker at starte forfra.
På selve skydebanen kan det være nødvendigt at stille på følsomheden af mikrofonen for at undgå at den registrere andres skud. Du skal ikke være bange for, at LabRadar følger et projektil fra nabobanen, da systemet er indrettet således, at det kan beregne, hvorfra projektilet kommer. Du vil bare få en tom registrering, som er nem at slette.
Hvis der er flere, der anvender LabRadar på samme skydebane, har du også mulighed for at ændre på den frekvens, den udsender signalerne på, så du undgår interferens.
Labradar app
LabRadar har også lavet en app til både iOS og Android. Den er meget nem at parre med LabRadar, da det foregår ved hjælp af Bluetooth.
Du kan kontrollere din LabRadar fra din smartphone eller tablet på nøjagtig samme måde, som hvis du anvendte knapperne på den.
Derudover viser den gennemsnitlige data fra alle skud og data fra sidste skud, der inkluderer hastighed, energi og power factor.
Når du er færdig med din serie af skud, kan du få vist højeste og laveste hastighed, spredning, hastighed vs. Afstand (både grafisk og som data), standard afvigelse, energi og power factor.
Jeg synes faktisk, det er nemmere at styre LabRadar fra min iPhone og se alle data end at kigge på selve enheden.
På skydebanen
Når du kommer til skydebanen, så skal du bare placere din LabRadar i forhold til din riffel eller pistol. Hvis du skyder uden lyddæmper, så skal den være på højde med mundingen. Hvis du har monteret lyddæmper, kan det være nødvendigt at placere den lidt tættere på mundingen og måske endda en anelse foran mundingen. Har du monteret mundingsbremse på din riffel, skal den placeres lidt bag mundingen for at beskytte den mod trykket.
Hvis du anvender bue, så skal den placeres på højde med pilen, og den vil tracke pilen efter 2-3 meter. Alternativt kan der tilkøbes en adapter, der aktivere radaren, når du slipper pilen. Det samme gælder for luftpistoler
Jeg har både prøvet at placere min LabRadar på et almindeligt kamerastativ og bare stille den ved siden af mig uden støtte. På grund af trykket fra riflen vil jeg anbefale, at den placeres på en plade, eller stativ.
Efter at have anvendt sigtekærven på toppen af radaren til at sigte mod den skive, jeg skød på, så skulle jeg bare vælge en ny serie, armere den ved at trykke to gange på ”ARM” knappen og så gå i gang med at skyde. Det tog mig vel 2 minutter, og det virkede perfekt. Det er nemt at se, når LabRadar er i ”ARM” mode, da den lille blå LED lampe lyser orange. Du kan også nemt se det på app’en.
Selvom der var skytter på højre og venstre side af mig, blev der ikke registret nogle skud fra dem. Hvis du har problemer med at LabRadar bliver aktiveret af andres skud, så har du 8 niveauer for følsomhed at justere mellem.
Kun mine skud registreres, og jeg kan umiddelbart se hastighed og energi på flere afstande.
Jeg havde ingen problemer overhovedet med LabRadar og kunne også med det samme se signal/støj forholdet, så jeg kunne justere afstanden til systemet, hvis det var nødvendigt.
Jeg havde også sat et SD kort i LabRadar så jeg kunne udtrække endnu flere data end dem, jeg fik præsenteret på app’en og i displayet.
Efterbehandling af data
Hvis du virkelig vil nørde dig ned i alle data, så er LabRadar noget for dig. Flyvetid, afstand, hastighed og signal/støj niveau bliver registreret for hvert millisekund. Så der er masser af data til at lave alle mulige grafer med.
Du kan også anvende dem til at udregne eller kontrollere om dit projektils ballistiske koefficient er korrekt opgivet og rette den i din ballistiske udregner, hvis det er nødvendigt.
LabRadar kan gemme op til 9999 serier af hver 100 skud, hvis du anvender et SD kort. Størrelsen må max være 32GB, men det er mere end rigeligt, da alle data bliver gemt som .csv filer. Der bliver gemt en oversigt over skuddene med en tilhørende folder med en fil for hver enkelt skud.
Du vælger selv, om du vil hente data direkte fra LabRadar ved hjælp af USB stik, eller om du vil tage SD kortet og sætte det ind i din computer. Det sidste er hurtigst.
Hvis du ikke har et SD kort isat LabRadar, så vil du ikke have adgang til alle ekstra data, og den kan kun gemme 100 serier af hver 100 skud.
Ulemper
På grund af den spænding, der skal bruges til at generere radarbølgerne, så elsker LabRadar AA batterier, og den bruger dem hurtigt. Jeg vil derfor anbefale at anvende en ekstern USB-powerbank, så du er sikker på at kunne indsamle alle data. Jeg brugte en powerbank på 10.000 mAh henover 4 skydedage og havde mere end 50% strøm tilbage.
Brugermanualen er måske ikke så letforståelig som andre, men LabRadar er forholdsvis simpel at programmere, når man har prøvet det i et lille stykke tid. Så brug endelig de ca. 25 minutter, det tager at læse manualen og navigere rundt i menusystemet.
Der medfølger ikke nogen fod, som man kan placer LabRadar på. Du kan tilkøbe en eller montere den på et kamerastativ. Til prisen synes jeg, der kunne medfølge en lille fod, så man ikke skal bruge flere penge.
Prisen er måske den største ulempe. LabRadar koster ca. 5 gange så meget som en konventionel kronograf med optisk sensor og er cirka tre gange så dyr, som hvis man vælger MagnetoSpeed Sporter. Så det er selvfølgelig et valg, man skal tage. Alternativt kan man være flere, der går sammen om at købe én.
Fordele
LabRadar er utrolig nem at opsætte, betjene og anvende. Hvis du har programmeret den hjemmefra, tager det under 2 minutter at bliver klar til måling.
Noget af det, jeg synes bedst om ved LabRadar, er, at i forhold til en konventionel kronograf med optisk sensor, så skal der ikke trækkes kabler eller tages hensyn til lysstofrør, sol/skyer eller andet. Jeg skal heller ikke lige 5-10 meter ud foran skydelinjen for at placere den, og jeg skal ikke være bange for at ramme den.
I forhold til MagnetoSpeed kronografen, så skal jeg heller ikke tænke på om mit træfpunkt bliver ændret på grund af den ekstra vægt ved mundingen, eller om den nu sidder helt korrekt hele tiden. Jeg synes personligt, at MagnetoSpeed er alle pengene værd i forhold til en konventionel kronograf med optisk sensor, men LabRadar gør bare det hele meget nemmere. Du kan også træne med din jagtammunition uden at skulle justere på sigtet, da der ikke er nogen øget vægt på løbet.
Når LabRadar er opsat korrekt, så er det utrolig sjældent, at den ikke følger dit projektil. Jeg har skudt mere end 50 skud, og jeg har kun oplevet een gang, at den ikke fulgte projektilet korrekt. Det var mit allerførste skud, hvor jeg havde placeret mundingen på min riffel lidt forkert.
Du får en stor mængde af data, som du kan efterbehandle, hvis du har isat et SD kort. Filerne gemmes som .csv, og du kan importere dem i dit regneark og herefter analysere mere på dem.
Displayet viser dejligt store tal, så de er nemme at læse, hvis du ikke anvender app’en.
Gode råd
- Brug de 25 minutter på at læse manualen og programmér din LabRadar, før du tager på skydebanen. Du kan også gøre, som jeg gjorde første gang. Lad være og spild en masse tid på skydebanen med at læse den.
- Lær, hvordan du skifter mellem de tre forskellige modes; ON, ARMED og REVIEW. Det kan godt virke lidt forvirrende i starten, når du skal se data fra de forskellige serier og enkelte skud.
- Kontrollér, at dit SD kort kan læses af LabRadar. Hvis den blå LED blinker, betyder det, at kortet ikke kan læses. Kortet skal være af typen SD eller SDHC. Det anbefales ikke at anvende SD kortadapter med micro SD-kort.
- Sørg for, at LabRadar er monteret på enten en plade eller stativ, da den på grund af den lave vægt nemt kan vælte.
- Anvend en powerbank eller medbring som minimum ekstra friske batterier. Specielt hvis der er koldt, da batterierne hurtigt løber tør.
Konklusion
Som grejfreak, perfektionist og jæger, der genlader min egen ammunition, så er LabRadar som sendt fra himlen. Ikke flere problemer med ledninger, lysstofrør, sol/skygge, ændret træfpunkt eller ituskudte kronografer.
Nu er det bare 2 minutters opsætning, skydning og efterbehandling af alle data. Nemmere kan det ikke være.
Eller rettere sagt. Jeg skulle selvfølgelig aflevere den tilbage, og det var ikke nemt, da man hurtigt bliver vant til, hvor nemt det pludseligt er at måle hastighed på skydebanen. Men jeg er gået i gang med at spare op, for jeg skal helt klart have en LabRadar.
Tak til Rex fra Guns & Powder for lån af LabRadar.
Knæk og bræk
Claus ”Claude” S. Andersen
