Tekst og foto: Johannes Krarup
Bjergjagt og andre krævende riffeldiscipliner har fået interessen for at skyde på lange hold til at vokse markant. Producenterne af udstyr til de lange skudhold støtter udviklingen med nyt grej,der til stadighed flytter grænserne for langdistanceskydning. Johannes Krarup har sat sig grundigt ind i sagerne og anmelder her tre produkter,som er dedikeret til skydning på lange hold.
Advarsel
Johannes Krarup og JAGT, Vildt og Våben vil gerne advare mod, at man blindt stoler på og ukritisk anvender udregninger fra producenter, diverse hjemmesider, ballistiske tabeller fra ammunitionsfabrikanter, anslåede hastigheder fra ladedata, div. ballistiske tårne og ballistiske trådkors. Det skal alt sammen prøves i praksis på skydebane før jagt. Den, der vil skyde på lange afstande, må også gå ud og prøve det på en skydebane. Vil du skyde et stykke råvildt på 300 meter, så gå ud og se,om du kan holde 5 ud af 6 skud inden for en skive med en diameter på 15-20 cm. på den afstand. Kan du ikke det, så lad være med at skyde på 300 meter. Man skal også være påpasselig med at skyde med stærk sidevind, hvis ikke man har forstand på at læse vinden og beregne afdriften.
Langdistance skydning
Kugler, kikkert og kronograf
Langdistanceskydning er et meget flydende begreb. For nogle skytter er der ikke tale om langdistance, før man kommer om på den anden side af 500 meter. Der er steder i verden, hvor jagtmarkerne er så åbne og bare for vegetation, at det er normalt at skyde på afstande omkring 300-400 meter. For mit eget vedkommende begynder langdistanceskydning, når afstandsmåleren runder de 200 meter, og min grænse for skud til vildt er 400 meter.
Med almindelige riffelkalibre begynder der for alvor at ske noget på den anden side af 200 meter, når en riffel er indskudt på 100 meter. Her skal man begynde at være forsigtig med at få sine afstande defineret præcist, og man skal være omhyggelig med, hvor meget man skal sigte over målet eller justere sit kliktårn. Der dukker hele tiden nyt og relevant udstyr op til langdistanceskydning. I det følgende vil vi anmelde tre forskellige produkter, som på hver sin måde kan medvirke til at optimere præcisionen på de lange skud.
Hornady ELD-X
En ny gruppe af projektiler vinder større og større popularitet. Det er lange og strømlinede konstruktioner, som er forsynet med en særlig afrundet bagende (boattail) og en lang spids (enten hulspids eller kunststofspids), som sikrer mindre luftmodstand. Disse projektiler er som regel også relativt tunge. Det er f.eks. ikke så mange år siden, at 115 grains (7,45 gram) kugler blev introduceret for 6 mm. kalibre. Denne gruppe af projektiler kaldes ofte “VLD”, som står for “very low drag”. Hornady har så valgt en egen variation af dette navn ved at give sit projektil navnet ”ELD-X”, som står for “Extremely Low Drag – eXpanding”.
G1 & G7
De nye og enormt aerodynamiske kugler udfordrer de gamle beregningsmetoder for projektilernes præstationer. Det er forklaringen på, at man på flere projektilæsker nu anvender to forskellige ballistiske koefficienter. Den ene hedder G1 og den anden G7. De er begge koefficienter, som er blevet konstrueret ud fra tests. Det samme gælder den øvrige formel for udregning af et projektils kuglefald. Formlen og koefficienten ved brug af G1 blev lavet på grundlag af et standardprojektil som almindelige spidsnæsede og rundnæsede projektiler. G7 er en koefficient til en ny beregningsmåde med en ny konstant på grundlag af eksperimentelle observationer af de nye VLD kugler.
Ydre ballistik (et projektils vandring igennem luften) er først fremmest et empirisk fænomen. Teorien og beregningen er noget, som sker på baggrund af eksperimenter og observationer. Den ballistiske koefficient er på ingen måder en konstant. Den ballistiske koefficient (BC) ændres alt efter hastigheden på projektilet. Et firma som Sierra har faktisk i mange år opgivet flere BC værdier knyttet til forskellige hastigheder. Et projektil opfører sig forskelligt, når det bevæger sig i de tre forskellige hastighedsfaser: Supersonisk (over lydens hastighed), transsonisk (overgang lige over og under lydens hastighed) og subsonisk (under lydens hastighed).
Spidsen
Spidsen på Hornday ELD-X er klar og rubinrød. Denne feature er unik for dette projektil. Hornady oplyser, at denne spids ikke smelter eller brækker af under dens flugt igennem luften. Det har ellers været et problem på nogle projektiler med kunststofspids. At spidsen ikke ændrer sin form er med til at holde en høj BC på ELD-X-konstruktionen.
Mantelen på spidsen er også væsentligt tyndere end på almindelige projektiler. Man skal være forsigtig med at lave komprimerede ladninger, når man lader sin egen ammunition. Ellers vil man lave markante trykringe på projektilet. Hornady har i relation til dette problem fået fremstillet en indsats til kugleisætningsmatricerne, så disse trykringe undgås. Jeg oplevede det ikke nødvendigt, hvis man holdt sig fra de komprimerede ladninger.
Praktisk test af fire kalibre
Jeg har testet kuglen i fire kalibre: .260 Rem., 6,5×06, 7-08 Rem. og .30-06.
I 6,5-06 var kuglevægten 143 grains. Med denne kombination skød jeg flere stykker råvildt. Den havde gode chockdrab på afstande på omkring 200 meter. Projektilet havde en udgangshastighed på 910 m/s. Projektilet faldt ikke mere end ca. 8 cm. på 200 meter, når riflen var indskudt på 100 meter. Jeg er ikke stolt af at nævne det, men jeg ”tap-skød” et dyr, simpelthen fordi jeg løftede trådkorset for meget. På den afstand skal man nærmest blot holde lige på. Riflen var en Weatherby Mark 5. Den gav god patronfødning fra magasin til kammer.
7-08 Rem.
I min test i 7-08 Rem. valgte jeg at have en mild ladning på 750 m/s. På den måde kunne jeg se, om den på afstande på omkring 200 meter og længere gav god ekspansion og sårkanal. Det svarer egentlig bare til, at jeg har lavet skudafstanden længere. Kuglevægten var på 162 grains. På ét stykke råvildt bemærkede jeg et udgangshul, som var på størrelse med indgangshullet. Dyret løb ca. 80 meter, inden det forendte. Jeg kunne ikke definitivt konstatere, om ekspansionen udeblev, eller om kerne og mantel var separeret. Jeg hælder til det sidste. Jeg skød et andet dyr, hvor der var to udgangshuller. Dette var med stor sandsynlighed et tegn på separation af kappe og kerne. Generelt kunne jeg konstatere, at kuglen havde en god sårkanal på de øvrige rådyr, jeg skød. Jeg skød også et vildsvin på 90 meters afstand. Vildsvinet havde en vægt på 65 kg. brækket. Dyret faldt lige på stedet. Det havde et fint udgangshul.
Jeg har tidligere skudt med en Speer Grand Slam 160 grains i 7-08 Rem. Til sammenligning vil Hornady ELD-X have en 20% højere anslagsenergi ved afstande på 200 meter.
212 grains i .30-06
På det tidspunkt, hvor jeg fik de første vareprøver fra Hornady, var der ikke andet en 212 grains kugler i kal. .308. Det er egentlig en kuglevægt, som er tiltænkt magnumkalibrene. Men jeg valgte alligevel at lade dem op i min .30-06 og fik en imponerende udgangshastighed på 800 m/s. Jeg skød tre stykker kronvildt med dem. Jeg må konstatere, at sammenholdt med mine erfaringer fra nylige tests med homogene kobberprojektiler, har ELD-X kugle en kvikkere evne til at ombringe dyrene.
Under en reguleringsjagt lavede jeg også en tripel på råvildt på en afstand af 250 meter. Kuglerne ekspanderede også fint. To af dyrene faldt på stedet, og det sidste løb en kort spurt.
Fabriksammunition
Jeg testede ligeledes Hornady ELD-X i .30-06 med en vægt på 178 grains. Jeg skød 13 stykker råvildt med denne patron. Sårkanalen var i nogle tilfælde grov, men ikke mere grov end det er normalt med en .30-06. På afstande fra 200 til 250 meter oplevede jeg, at projektilet gav kvikkere drab end med traditionelle kugler. Præcisionen med denne patron var også god og gav mig egenspredninger på mellem 20 og 25 mm.
Hornady ELD-X laves efterhånden i et væld af kalibre. Hornady er også virkelig med på noderne med nyere kalibre. De producerer dem i kalibre, som jeg ikke havde regnet med. Importøren Kr. O. Skov i Bording oplyser, at de kan hjemtage alle produkter, som man kan finde på Hornadys hjemmeside. Man må blot regne med et par måneders leveringstid.
Energi frem for kuglebane
Som jeg indledte med at skrive, så kommer jeg ikke til at være nogen tilhænger af at skyde vildt på mere end 300-400 meters afstand. Det er ikke den fladere kuglebane, som tiltaler mig mest, men derimod den højere anslagsenergi, som VLD projektilerne leverer. Jeg skød en del rovvildt i Polen (ræv, mårhund og grævling) med projektilet. Her konstaterede jeg, at hvis man ville have skindet som trofæ, så var det ikke det bedste valg af projektil.
For yderligere info: Kr. O. Skov. tlf. 86861177 eller www.hornady.com
LabRadar
LabRadar er en kronograf af typen Doppler Radar. Doppler Radar er et meget dyrt instrument. Nu kan man få det i en lille transportabel udgave til 6.500 kroner. Dens overlegenhed i forhold til andre kronografer er, at den kan måle hastigheden på én kugle ved flere afstande. En almindelig kronograf kan kun måle hastigheden ved én afstand.
LabRadar er følsom over for vægge og store projektilfang på en skydebane. Jeg testede den i et skydehus, hvor der var en væg, der gik nogle meter ud på den ene side. Her kunne jeg ikke få LabRadar til at fungere. Jeg havde ingen problemer med at få den til at virke fra et almindeligt skydehus. I mange tilfælde kan du justere dig ud af disse drillerier.
Det er meget vigtigt, at man har LabRadar sat til den rigtige indstilling. Jeg kom til ved en fejl, at have LabRadar stående på følsomhed og hastighedsinterval ift. pistol. Det gav nogle helt absurde målinger. Brugen af LabRadar kræver lidt mere af brugeren, end man er vant til med en almindelig kronograf.
Elektronik
LabRadar har en Bluetooth enhed, så man kan parre den med en IOS- eller Android- enhed. Her er det en god idé, at du sørger, for at din telefon ikke går i dvale for hurtigt, for så skal du ustandseligt parre dine enheder. LabRadar bruger 6 AA-batterier. Man kan også koble en powerbank med 5 V. til den via et USB stik. Det sidste er det bedste og mest økonomiske valg. LabRadar sluger megen strøm.
Jeg testede den sammen med en MagnetoSpeed kronograf. Her blev det klart, at de to målinger fulgte hinanden utroligt konstant. LabRadar viste konsekvent 2 m/s mere end MagnetoSpeed. Kun ved en enkelt måling kunne jeg konstatere, at der var en difference på 3 m/s. Det er utrolig konsistent. Det havde jeg ikke forventet. Her var jeg overordentlig positivt overrasket.
Hvad er fordelen ved LabRadar?
Den kan bruges helt uafhængigt af intensitet af sollys. Der er kronografer, som er meget afhængige af lys ovenfra. Det er de lidt ældre typer, som det var nødvendigt at stille under åben himmel. Skal man skyde med flere rifler, er Lab’en hurtigere at bruge. Det kunne være en oplagt investering for en skytte- eller jagtforening. De kronografer, som bliver spændt på piben, kan det godt tage nogen tid at af- og påmontere.
Der findes en række ekstraudstyr til LabRadar. Det er nødvendigt med en ekstra mikrofon, hvis man skal bruge den til luftgevær. Hvis man bruger den til salonriffel, er det vigtigt, at man sætter riflen meget tæt på enheden. Dertil kan man tilkøbe tripod (andre standard tripod kan bruges), en stabil plade til at montere Labradar på, en handy transporttaske og powerbank mm.. LabRadar kan også bruges af bueskytter. Det kræver dog, at der tilkøbes en såkaldt ”trigger”, som sætter målingen i gang. Den kan ikke aktiveres af lyden fra en pil.
Jeg synes ikke, at betjeningen af LabRadar er så intuitiv. Den er så indviklet, at man skal læse sin brugervejledning grundigt. Det er en første generation, og vi kommer formodentlig til at se flere af denne type i de kommende år.
Kronografen lyver ikke
Under målingerne havde jeg nogle RWS patroner med tre typer projektiler. Her kunne jeg konstatere to ting. Kvaliteten på RWS patroner er høj. Det kommer til udtryk ved, at spredningen i hastighed på patronerne er meget lille. Patronen med den laveste spredning var 3 m/s. Dette er et godt kendetegn på kvalitet for ammunition, der skal bruges til at skyde med på lange afstande. Det er befordrende for præcisionen.
Det andet, jeg kunne konstatere, var en væsentlig lavere hastighed end den, der er opgivet. Det bekræftede mig i, at det er godt at få hastigheden på sin ammunition testet. Mindre hastighed giver krummere kuglebane og lavere anslagsenergi.
For yderligere info: Leo Nielsen Trading Aps tlf. 98102909
