De fleste danskere har hørt om Kaj Munk, sognepræsten i det lille vestjyske sogn Vedersø. Vi kender ham som digter til bl.a. Den blaa Anemone. Vi kender ham som præsten, der turde tale den tyske besættelsesmagt ret imod under krigen, og som derfor blev likvideret ved Silkeborg i 1944.
Men han var også en inkarneret jæger, som havde nogle af sine bedste stunder med kammerater og bekendte på jagt i de vestjyske klitter og plantager. De oplevelser beskrev han i 1930’erne i en hel række små historier til bl.a. Jyllands Posten.
De bedste af disse jagthistorier har forlaget, ”Bollerup Boghandel” samlet i bogen JAGTPERLER fra 2017, og nu i bind to, som netop er udkommet.
Fortællingerne er sjove, spændende og finurlige med tankerne flyvende fra harer og urhøns, forbi jagthunde og rævegrave, og over jagtkammerater og folk, som skrev til ham og kommenterede på hans skriverier. Neden for er et lille eksempel på en sådan korrespondance.
Denne frøken krævede mig til regnskab for, at jeg som en Guds tjener kunne myrde mine medskabninger. Jeg besvarede brevet med at sende hende to agerhøns. Hun svarede mig, at da de nu var myrdet, var det jo spild af Guds gaver ikke at spise dem. De havde da også smagt dejligt,...
