Flere europæiske jagt- og jordejer organisationer er nu gået sammen med en opfordring til EU om at revidere det omstridte arts og habitatdirektiv, der blandt andet sætter rammer for lovgivningen omkring jagt og fiskeri. Det er især habitatdirektivets tilgang til større rovdyr, der provokerer organisationerne.
Organisationen FACE (Den europæiske føderation for jagt og naturbevarelse) har arbejdet sammen med organisationerne COPA-Cogeca (European farmes and agri-cooperatives), CEJA (European Council of Young Farmers) og ELO (European Landowners Organization) om at formulere opfordringen til EU.
Læs også: Op til 5,5 millioner kroner i bøde for at skyde ulv
Organisationerne kræver at habitatdirektivet, der blev formuleret første gang i 1992, ændres således jægere og andre interessenter også får indflydelse på forvaltningen. Ikke mindst de voldsomt voksende bestande af større rovdyr påvirker jordejere, landmænd og landbobefolkningen, og er medvirkende til voksende utryghed og utilfredshed.
Ikke længere truet
De mener, at rovdyrstammerne er vokset markant de seneste 20 år. Flere bestande kan ikke længere betegnes som truede, og de kræver nu en mere aktiv forvaltning end det er muligt inden for rammerne af direktivet.
Når det gælder skader og omkostninger skriver organisationerne:
”Med stigningen i antallet af rovdyr er der også skete en stigning i antallet af angreb på tamdyr. Hunde, får, kvæg og heste angribes, og i enkelte tilfælde også mennesker (bjørne). For eksempel oplevede franske landmænd i 2020, at 9.872 dyr blev dræbt – alene af ulve. Samme år var der mere end 5.000 ulve angreb på tamdyr i Spanien. Omkostningerne i form af erstatninger vokser og nærmer sig 30 millioner Euro om året. Samtidig koster det enkelte rovdyr individ også mellem 1.800 og 2.400 Euro om året at administrere. Siden habitatdirektivet blev oprettet, har EU anvendt mere end 88 millioner Euro på forebyggende initiativer. Yderligere 36 millioner Euro bliver lige nu investeret i løbende projekter.”
Ud over de direkte skader fra rovdyrene peger organisationerne på de psykologisk omkostninger forbundet med som landmand konstant at leve med at livsgrundlaget trues, at husdyr lider skade, at dyrene stresses, taber fostrene, oplever lavere fertilitet og dermed overordnet reduktion i besætningen.
Når det gælder jagt peger organisationerne på, at jægerne oplever, at rovdyrene har en voldsom effekt på vildtet, at jagthunde angribes og dræbes samt at jægerne generelt oplever at blive holdt ude af beslutningsprocesserne omkring forvaltning af rovdyr.
Jægerne noterer sig også, at der mange steder i debatten kræves endnu strengere regulering af jagt og endnu mere tolerance overfor de store rovdyr.
Mere lokal forvalting
De mange udfordringer omkring de voksende rovdyrstammer kræver – ifølge organisationerne – at habitatdirektivet opdateres således, at det giver mulighed for en mere aktiv og koordineret forvaltning af de europæiske rovdyrstammer. Dermed vil de enkelte lande også opleve, at de enkelte arter kan reguleres løbende i modsætning til i dag, hvor direktivet næsten helt lukker for enhver form for lokal forvaltning eller fortolkning af direktivet.
Du kan læse opfordringen til EU her:
https://www.face.eu/wp-content/uploads/2022/03/Joint-Statement-Large-Carnivore.pdf
