AF JESPER KJELDS
FOTO: ANNETTE LAURSEN, JESPER KJELDS, IVER FISCHER KROG SAMT KIRK GEISLER/SHUTTERSTOCK
Første del af denne guide finder du i
december 2023-udgaven af Mit Jagtblad
Anden del af denne guide finder du i
januar 2024-udgaven af Mit Jagtblad
Enhver jagthund skal og bør trænes. Kun når og hvis hunden lærer at anvende sine medfødte evner, vil du få det fulde udbytte af den som jagt- og familiehund. Det kræver en stor indsats, viden, ihærdighed og tålmodighed – af jer begge, dig og din hund.” Apporteringstræning land
I sidste måneds artikel beskrev jeg starten af min hvalps tilvænning til apportering. Med brug af placeboard lærer jeg hvalpen at sætte sig, tage kontakt og afvente. Det er jo lige sådan, jeg gerne vil, at hunden senere kommer ind med og afleverer apporteret vildt (og dummyer).
Gennem lege lærer min hvalp at tage og bære på en apportbuk (lavet af tynd rundstok). Når hvalpen så går over i livet som unghund, begynder jeg stille og roligt at stille større krav til og forvente mere af min hund.
Træningen og indlæringen er naturligvis udelukkende positiv og baseret på hundens glæde ved at apportere – det går fint i hånd med krav og konsekvens. Hunden skal lære og forstå, at kommandoerne ”apport” og ”søg” betyder, at den skal ud og finde og bringe vildt/dummy retur til min hånd. Det vil sige, at den prompte og uden tøven skal samle vildt (dummy) op og i glad galop bringe emnet retur, sidde foran mig og aflevere til hånd.
”Apport” og ”Søg” er således kommando’er helt som ”Sit, Dæk, Bliv, Stop…” de skal adlydes uden tøven. Her er vi dog godt hjulpet på vej af, at langt de fleste jagthunde bare elsker at hente og bringe, og det skal udnyttes til fulde. Gør jeg det, får jeg en god apporterende hund, og vi har det sjovt sammen.
Hunden har lært de basale færdigheder nemlig at tage apporten fra hånd, gå med apporten og apportere via baglænskædning. Den lærte også at markere og bringe en kastet apport (kort afstand på en græsplæne). I denne artikel går jeg videre med apporteringstræningen faktisk helt frem til, at jeg har en ”egnet apporterende hund” og videre til, at jeg har en hund, der kan bestå en Vand&Slæb, en Almindelig- eller en Udvidet Apporteringsprøve.
Når jeg træner apportering, er det som ved al anden træning, jeg går langsomt og metodisk frem, jeg forcerer og presser ikke hunden. Jeg går til arbejdet med tålmodighed og ro. Hunde lærer forskelligt, for nogle ligger det hele lige for, mens det for andre hunde kan tage (meget) længere tid og kræve stor ihærdighed fra førerens side. Sådan er jagthundetræning bare – tålmodighed, ihærdighed og positiv tilgang er nøgleord. Med den unge hund træner jeg i korte sessioner og gerne flere gange om dagen. Jeg bygger godt med variation og nye situationer ind i træningen – nyt terræn, nyt apportemne, forstyrrelser og tilsvarende. Og som altid afslut træningen med en succes, som min hund og jeg har det godt med – ros, en krammer og en godbid (til os begge).
Vore jagthunde skal selvfølgeligt lære at apportere, fordi de skal finde og hente vildt (anskudt – dødt), så apportering af vildt indgår som en hel central og sjov del af træningen. Til indlæringen og langt hen ad vejen også rutinen i apporteringen anvender jeg dummyer i forskellige udformninger (størrelse, vægt, materiale og så videre). Når jeg er tilfreds med en type/sekvens af apportering således, at hunden gentagende gange (mindst 4 ud af 5) udfører dummy-apporteringen fejlfrit, tester jeg hunden på vildt flere gange for at sikre, at apporteringen sidder, som den skal. De fleste hunde tager gerne vildt, men det er vigtigt at gå metodisk frem og starte indlæring af apport af vildt helt fra bunden, det vil sige sidde stille og roligt med vildtet i munden, ikke rulle/gumle, tage det på kommando, gå hinter med vildtet i munden, apport via baglænskædning, korte simple apporteringer på græs med videre.
Det er meget vigtigt at træne, sikre og konstatere den fejlfrie behandling af vildt med hunden tæt på, så jeg hurtigt kan gribe ind og rette. Jeg træner og lærer mine hund at apportere alle typer jagtbart (regulérbart) vildt og ikke kun de sædvanlige arter (tamduer, fasaner og gråænder). Vigtigt er dog, at alt vildt, jeg bruger til træning, er af rigtig god kvalitet, det er rigtigt dumt at introducere en unghund til dårligt vildt. Når jeg kører en tur i bilen, holder jeg altid øje med ihjelkørt vildt. Er det i god stand, tager jeg det med hjem til fryseren og næste træning.
Efter den grundlæggende apportering og de første simple baglæns og forlæns apporteringer på en græsplæne går jeg videre med apporteringstræningen i marken og skov.
Definitioner
Først lige et par definitioner på de begreber, jeg kommer til at bruge flittigt i det efterfølgende:
- Markering – hund og fører ser, hvor apportemnet lander. Her bruger jeg kommandoen ”Apport”.
- Skjult – hund og fører ved ikke, hvor apportemnet er. Her bruger jeg kommandoen ”Søg”.
- Frit Søg – hunden skal søge og finde det skjulte apportemne. Her bruger jeg kommandoen ”Søg”.
- Dirigering – fører ved, hvor apportemnet befinder sig – hunden ved det ikke, fører skal dirigere hunden frem til apportemnet. Til højre og venstre dirigering bruger jeg armbevægelser, Til ”stop” bruger jeg fløjten, og til ”ud” bruger jeg stemme og armbevægelser.
Markering
Jeg lægger ud med at træne apport af en kastet dummy (markering), det vil sige, at jeg og hund ser hvor dummy’en lander. Inden jeg kaster en dummy, repeterer jeg øvelsen via baglænskædning. Jeg kobler hunden, går sammen ud til det sted, hvor dummyen sidenhen skal kastes (jeg afmærker de første gange stedet med en stok). Der lægger jeg dummyen, som hunden ser, giver den apport kommando, og når hunden har taget dummyen, går jeg hinter tilbage til startstedet (der, hvor jeg nu vil kaste dummyen fra). Så har jeg faktisk vist hunden, hvad apporteringen går ud på. På startstedet sidder hunden nu fri ved fod og i ro. Har jeg en hjælper, er det fint, at hjælper står ved stokken og kaster dummyen ret op i luften. Når jeg ikke har en hjælper, kaster jeg selv dummyen ud til stokken eller går ud til stokken kaster dummyen op i luften og går stille og roligt tilbage til hunden. Idet dummyen er i luften, siger jeg ”markér”, over tid vil hunden koble dummy/vildt i luften med ”markér”, og dette hjælper hunden til at huske stedet. Jeg venter nogle sekunder – ro på (hjælper er væk), når hunden tager kontakt (kigger på mig), giver jeg apport kommando. Kommandoen gives, samtidig med at jeg med armen strakt ud viser retning til hunden, jeg træner også at bruge min krop som retningsviser. Jeg stiller mig skråt foran hunden og med min krop og arm peger i retning af markeringen. Jeg er meget opmærksom på, at hunden ikke løber, idet jeg strækker armen frem. Den skal forblive i ro og først løbe, idet jeg giver apport kommando. Træn hele denne sekvens mange gange i varierende terræn (skifte, vegetation, vind retninger) og øg kun langsomt afstanden. Når jeg øger sværhedsgraden ved terrænskifter og apportering i medvind, starter jeg med at lave apporteringen via baglænskædning, herved øger jeg succesraten markant – og succes er godt.
Når jeg er tilfreds med min hunds koncentrations- og markeringsevne, tempo, lige linje ud og hjem, behandling af dummy, aflevering, så kan jeg starte med dobbelt markeringer (to dummyer) efter samme fremgangsmåde. Start med kort afstand i kort bevoksning og 20-30 meter mellem dummyer. Jeg øger langsomt sværhedsgraden ved at øge afstand til og mellem dummyer, tættere vegetation, terrænskifter, medvind… Gå ikke på kompromis med udførselen af apporteringen. Hvis hunden går i frit søg på marken, kalder jeg den hjem får ro på og starter forfra – det kan meget vel være, at hunden har glemt markeringen, så går vi sammen ud og henter dummyer.
Jeg har aldrig travlt, så jeg bliver ved, indtil jeg er tilfreds (går måske lige et par skridt tilbage i sværhedsgrad). Jeg træner korte sessioner, men gerne mange af dem og slutter altid træningen med en rigtig god apportering eller anden succes.
Og når dobbelt markeringer udføres tilfredsstillende, træner jeg med både tre og fire markeringer – hundene elsker det.
Jeg træner markeringer i lang tid og introducerer dirigering, når dobbelt markeringer over skiftende terræn og medvind udføres tilfredsstillende. Opstart på dirigering er ret basalt tilbage til det helt simple og tæt på.
Linjedirigering
Den første og grundlæggende dirigering er ”ud” eller ”linjedirigering”. Hunden skal på kommando ”ud” og håndtegn ”udstrakt arm i retning og krop” løbe lige ud i den retning, jeg udpeger, indtil den finder et apportemne eller får anden kommando (for eksempel ”stop”).
Jeg starter denne øvelse i terræn, der har klare terrænledelinjer (det kan være et skel, en sti, et brandbælte, langs et hegn eller lignede).
I træningen kan hunden støtte sig til disse, det fremmer indlæringen. Jeg starter helt tæt på kort afstand.
Sæt hunden af og bliv, gå nogle få meter frem læg en dummy.
Jeg går tilbage til hunden og stiller mig ved siden af den.
Jeg retningsviser med armen og giver kommandoen ”ud”.
Hunden skal da løbe ud tage dummyen, komme glad retur siddende foran, aflevere til min hånd siddende foran og så på plads (ved venstre ben).
Langsomt øger jeg afstanden (med dummy synlig) gerne op til 100m og gerne med terrænskifte og i medvind. Når det virker med én dummy, lægger jeg flere dummyer ud på samme linje; den første 30m ude og derefter tre dummy’er med 20m mellemrum. Hunden skal så ud og hjem fire gange ad samme linje. Derefter lægger jeg fire dummy’er ud i forskellige linjer med samme udgangspunkt ligesom i en stjerne. Som du nok kan fornemme, er det kun fantasien, der sætter begrænsningen – men gå ikke for hurtigt frem. Min hund skal som minimum klare øvelsen 4 ud af 5 gange, før jeg øger sværhedsgraden, og øg kun én sværhedsgrad ad gangen.
Den næste linjedirigeringsøvelse er bagud.
Her sidder min hund foran og med front mod mig. Jeg hæver mine arme så overarm er vandret og underarm bukket halvfems grader ret op, herfra bevæger jeg underarm fremad og ned til vandret ligesom i en skubbende bevægelse og giver kommandoen ”ud”. Da skal hunden vende sig 180grader om og løbe lige ud frem for mig. Jeg starter træningen med hunden ved min side, jeg lægger en dummy, går et par meter med hunden, sætter den af, og jeg fortsætter videre alene et par meter. Jeg vender om med front mod min hund (dummy er nu 2m bag hunden).
Jeg får ro på, og på min kommando ”ud” (samtidigt med armbevægelse og måske med et skridt frem mod hunden), skal hunden vende sig om hente dummyen og returaflevere den siddende foran mig og på plads.
Langsomt øger jeg afstanden mellem dummy-hund-mig selv. Sidenhen træner jeg, uden at hunden ser udlægning af dummy, i nyt terræn og terrænskifte, i medvind, flere dummyer langs samme linje.
Fra tidligere har jeg trænet ”stop” fløjte kommando – når jeg er tilfreds med linjedirigering på ”ud”, indlægger jeg ”stop”, idet hunden er halvvejs.
Højt og klart fløjter (trille) jeg hunden til stop.
Når den er stoppet, og der er ro på, giver jeg kommandoen ”ud” (og armbevægelse), og her skal hunden så fortsætte lige ud ad den udpegede linje.
Igen start med kort afstand, øg langsomt afstanden og terrænskifter.
Note – STOP kommando/fløjten er det (hvis ikke det) vigtigste redskab og kommando, du skal træne og terpe med din hund. Det er så at sige dit (hundens) ”get-out-of-jail” kort, som du kan bruge, når haren springer, når rådyret flygter, når katten er for tæt på, når makkerhund har stand/trækker an, når din hund har retning mod en vej og så videre. Du kan simpelthen ikke overtræne STOP (fløjten) den skal sidde og virke hver gang – prompte!
Dirigering til højre og venstre
Når linjedirigering på ”ud” og ”stop” virker, går jeg videre med indlæring af højre-venstre dirigering. Jeg sætter hunden af, går videre og stiller mig cirka to meter foran og med front mod hunden. Så kaster jeg en dummy (2m fra hunden) til højre og en (2m fra hunden) til venstre for hunden, som bliver siddende (jeg siger ”markér”, idet dummyen er i luften).
Når der er ro på og kontakt, flytter jeg højre ben i retning af dummyen samtidigt med, at min højre arm strækkes ret ud, sådan at hele min krop signalerer ”til højre”, samtidigt med min bevægelse giver jeg ”apport” kommando. Hunden forstår oftest dette ret hurtigt– for at lette indlæring kan man med fordel sætte hunden af med bagdelen opad en mur således, at den er begrænset bagud. Hunden skal aflevere apport siddende foran til hånd og på plads.
Vi går tilbage til udgangspunkt og sætter hunden af igen. Så laver jeg samme apport til venstre. Langsomt øger jeg afstanden fra hund til apportemner, min afstand til hunden, og skifter terræn. Træn hele tiden ro, jeg lader der gå et stykke tid, fra jeg har kastet dummy’er, til jeg giver den første apport kommando. Og start ikke altid med apportering til højre. Når jeg er tilfreds med højre venstre dirigering udvider jeg med en tredje dummy bag ved hunden (den har vi jo lige trænet). Så jeg sætter hunden af, kaster en dummy til højre, til venstre og bagved hunden. Jeg forlader hunden og stiller mig foran med front mod hunden. Herfra træner jeg Højre, Venstre og ”ud.”
Skift rækkefølgen, øg afstanden, læg dummyer ud skjult, skift terræn, indlæg ”stop”.
Husk igen korte intervaller, men træn ofte og gå ikke for hurtigt frem (4 ud af 5 gentagelser skal være [nær] perfekte). Og slut altid med en succes.
Frit søg
I frit søg ved hverken fører eller hund, hvor apportemnerne befinder sig.
I de situationer, hvor fører ved, hvor emnet er, kan han dirigere hunden ud til emnet. Hunden sendes af sted for på egen vis af afsøge området og prompte bringe det første emne, den finder, tilbage til føreren. Her skal den indlærte konsekvensapportering bevise sit værd.
En hund, der er trænet konsistent med konsekvensapportering, fejler oftest ikke og bringer alt vildt hjem, og det er jo netop essensen af en egnet apporterende hund.
I starten vil hunden (den mindre erfarne) givetvis søge lidt rundt på må og få, men med hjælp og erfaring vil den lære at afsøge terrænet metodisk og udnytte vind og terræn til egen fordel. Jeg holder altid et meget vågent øje med hunden og sikrer, at den får hele terrænet med, efterlader den en ”lomme” af uafsøgt terræn, dirigerer jeg den til området, så det kommer med.
Som tidligere starter jeg træningen meget simpelt, så hunden har let ved at løse og via succes (og masser af ros) hurtigt forstå opgaven.
I et overskueligt terræn sætter jeg hunden af, og en 10-20m foran hunden dropper jeg 2-3 dummyer, som hunden kan se (i starten bruger jeg markeringsstokke ved dropstederne).
Roligt går jeg tilbage til hunden, og ved kontakt sender jeg hunden af sted med kommandoen ”søg”. Jeg bruger ikke ”apport” kommando – den bruges ved apport af markeringer. Kommando ”søg” anvendes således til frit søg for skjulte apportemner.
Fortsæt med åbne udlagte emner i større afstand og forskelligt terræn. Når det virker, lægger jeg emner, som hunden ikke kan se (jeg fortsætter med at bruge markeringsstokke). Jeg varierer træningen med terrænskifte og vindforhold. Jeg træner at sende hunden ud i god vind af emner, den skal jo finde emner udelukkende på fært (og ikke syn).
Jeg øger afstanden, bruger vanskeligere terræn (skrub, mindre bevoksninger, terrænskifter), søg i medvind og kun 2 dummyer – her skal hunden arbejde ihærdigt for at løse opgaven, og jeg accepterer ikke at give op.
På den anden side lærer min hund, at, når jeg sender den ud, så er der noget at finde og apportere. Det giver erfaring, sikkerhed og opbygger tillid.
Jeg træner dirigering i frit søg.
Idet jeg bruger markeringsstokke, ved jeg jo, hvor emnerne ligger og kan dirigere min hund dertil, med ”stop” fløjten og derefter højre og venstre. Her starter jeg med den samme (højre-venstre-ud) øvelse dog således, at hunden ikke ser, at jeg lægger emner.
Forestiller mig, at jeg har en ”ruder”, hvor jeg står i bunden, hunden sættes af hvor diagonaler krydser, og en stok/emne ved hver af de tre andre spidser.
Når jeg har udlagt (skjult) emner, sætter jeg hunden af i midten, og med håndtegn dirigerer jeg hunden til højre, venstre. Til dummyen bag hunden bruger jeg kommandoen ”ud” og håndtegn. Hunden afleverer til min hånd, og jeg går ud igen og sætter hunden af. Træn gerne ”stop” ind i øvelsen og helt sikkert, hvis den ikke løber til ”højre”, når jeg viser ”højre”.
Igennem samtlige øvelser har jeg øje for, om min hund prompte og uden tøven samler apporten op. Det er vigtigt, da jeg skal kunne gribe ind, om min hund stopper op og snuser lidt til apporten og fortsætter uden at tage apporten ”blinker”. Det er en alvorlig forseelse, der skal rettes med det samme.
Jeg har rigtigt mange og gode timer og stunder sammen med mine hunde, når vi træner apportering – de er helt tossede med det og kan slet ikke få nok. Og jo sværere jo bedre, så skal de rigtigt bruge deres evner og sanser. Jeg træner året rundt også i jagtsæsonen. For mig er det en god måde at styrke kontakten og båndet mellem mig og min hunde. Jeg kan udfordre mine hunde mentalt ved at øge sværhedsgraden.
God træning
I næste udgave af Mit Jagtblad fortsætter apporteringstræningen ”fra land til vand” ….
Jesper Kjelds driver Silkeborg jagthundecenter som tilbyder nybegyndere og øvede jagthundetræning på mange forskellige niveauer fra hvalp til fuldtrænet jagthund, der også kan deltage i jagthundeprøver.
Jesper Kjelds har trænet jagthunde de sidste 20 år og har gået på jagt i 45 år.
Ved siden af jagten og arbejdet med jagthunde er Jesper civilingeniør og har arbejdet indenfor vandsektoren siden 1990.
Se mere på: silkeborgjagthundecenter.dk
