Her i 2017 skal Vildtforvaltningsrådet komme med en anbefaling til miljøministeren, om hvordan de mener, at reglerne for udsætning af fasaner i den danske fauna fremadrettet skal være.
Må man fortsat udsætte 100 fugle uanset arealstørrelse og biotop? Giver en biotopplan med nok point, fortsat tilladelse til at udsætte 7 fugle pr. hektar? Reduceres antallet af 7 fugle pr. hektar til 5 stk., eller hæves grænsen til 10 stk. Kommer der evt. et maksimum på antallet af udsatte fugle pr. ejendom, eller noget helt tredje.Ingen ved, hvad Vildtforvaltningsrådet bliver enige om at anbefale miljøministeren, og endnu mere usikkert er det, om miljøministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefalinger.
7 måneders planen
Som jæger og dyreven mener jeg selvfølgelig, at det fortsat skal være muligt at udsætte fasaner i den danske fauna. MEN der skal nytænkning til, da vi ikke skal forvente, at vi på den lange bane får lov til fortsat at køre efter den “7 måneders plan”, som professionelle jagtvæsener og samtlige jagtkonsortier i årtier har arbejdet ud fra.
Det jeg kalder “7 måneders planen”, er en udsætning af fasaner i sommermånederne, jagt på disse fra oktober til og med januar måned og herefter lidt vinterfodring. Dernæst udsætter vi præcis det samme antal fasaner, når vi rammer sommeren igen. De udsatte fasaner bliver selvfølgelig passet og plejet efter de er udsat, og de bliver på ingen måde overladt til sig selv.
Da vi ikke skyder flere fasaner hverken andet, tredje eller fjerde år, selvom det samme antal fasaner udsættes reviret hvert år, og jagtrykket er det samme, kunne det tyde på, at der ikke er ret mange af de udsatte fasaner, som overlever deres andet leveår.
Nogle af de udsatte fasaner dør, mens andre automatisk bliver en del af fødekæden. En udsætningsplads fyldt med fasaner virker på samtlige prædatorer som en buffet-invitation til et veldækket “spisebord”.
Der bliver selvfølgelig skudt en del af de udsatte fasaner på efterårets og vinterens fasanjagter, men når en fasan kan blive ca. 8 år gammel, og det faktum at man på de færreste revirer skyder mere end 50% af de udsatte fasaner, burde der være en del fasaner, som ville overlever deres første leveår – hvilket desværre ikke sker.
Overlevelsesgraden blandt de udsatte fasaner er minimal i forhold til hvor mange der årligt udsættes, og derfor er emnet formentlig et tabu hos Danmarks Jægerforbund og andre jagtorganisationer. Tabu eller ej – så bliver vi jægere og vores jagtorganisationer nødt til at forholde os til den ringe overlevelsesgrad blandt de udsatte fasaner, hvilket betyder, at vi ikke kun skal tale om bæredygtighed, men også agere. Hele vores opdrætssystem og metoderne vi udsætter fasaner på skal revurderes, og jo før vi kommer i gang med dette, desto før nærmer vi os en bæredygtighed i forbindelse med udsætning og jagt på den danske jagtfasan.
Alle de tiltag vi kan lave i forbindelse med opdrættet og udsætning af fasaner, med henblik på en mere bæredygtig jagt, er alt for omfattende at nævne i denne artikel. Men du kan få inspiration og viden om emnerne i den nye fasanbog; Jagtfasanen, Opdrættet, plejen og jagten – nu og i fremtiden, som kan købes når den kommer på markedet den i marts måned 2017.
Jagt på udsatte fasaner – er dyrevelfærd
Når jeg skriver at jagt på udsatte fasaner er dyrevelfærd, er det vigtigt at vi først får slået fast, hvad dyrevelfærd er. Dyrevelfærd har intet at gøre med om en fasan skydes på en jagt, eller om en lørdagskylling aflives på et slagteri. Nej dyrevelfærd er hvordan dyret lever og trives i dagligdagen – før det aflives på den ene eller anden måde.
Slår man ordet “dyrevelfærd” op i Den danske ordbog, er fortolkningen:
Dyrevelfærd” er dyrs sundhed og trivsel som følge af gode levevilkår.
Wikipedia fortolker ordet “dyrevelfærd” således:
“Dyrevelfærd” er det synspunkt at dyr, specielt dem som er i menneskers varetægt, ikke bør udsættes for lidelse, når de bliver brugt som mad, arbejdsdyr eller til forskning.
Mange jagtmodstandere og såmænd også jægere, er måske ikke enige i min påstand om at ordet dyrevelfærd på nogen som helst måde kan forbindes med jagt på udsatte fasaner. For at modbevise dette vil jeg tillade mig at sammenligne levevilkårene for en opdrættet og udsat fasan, med en lørdagskylling liv. Ved denne sammenligning er det rimelig nemt at dokumentere, at jagt på udsatte fasaner er dyrevelfærd.
Det eneste det kræver er, at jeg udskifter ordene “en udsat fasan”, med ordet “lørdagskylling” i nedenstående tekst.
Lørdagskyllingen – og de syv hektar
De fleste jagtmodstandere vil synes, at det er i orden, hvis der på syv hektar gik syv stk. “lørdagskyllinger” frit rundt (ca. 1.500 m2 til hver “lørdagskylling”). Der var ingen ydre begrænsninger så de kunne gå, hvorhen de ville i en attraktiv og plejet natur. De kunne dagligt frit gå og pirke i jorden efter frø, frugter, korn, bog, blade, grønne plantedele, biller, græshopper, orme, snegle m.m., og de kunne såmænd frit vælge, om de ville supplere fødeindtaget med rigelige mængder af alternativt foder.
“Lørdagskyllingerne” ville leve en ustresset tilværelse og på intet tidspunkt blive udsat for en stressende dyretransport eller lignende.
Efter 3-7 måneder i den fri fauna ville mindre end halvdelen af “lørdagskyllingerne” ende med at blive slagtet i naturen, mens resten af “lørdagskyllingerne” fortsat kunne leve det frie liv i den danske fauna.
Alle kan formentlig blive enige om at ovenstående beskrivelse af “lørdagskyllingen – og de syv hektar” – er dyrevelfærd, og udskifter vi ordet “lørdagskylling” med “en udsat fasan”, ændrer dette jo ikke på levevilkårene for dyret.
Det er muligt at man ikke er tilhænger af at man udsætter fasaner, som senere i jagtåret afskydes, men uanset om man bifalder “skydning” som en slagtemetode, indgår de nedlagte fasaner i den samlede leverance af kød til forbrugerne.
Hvis jægerne ikke nedlagde fasaner til det samlede fødevareforbrug, ville forbrugerne ikke spise mindre kød af den grund, men blot spise lidt mere kød fra andre forsyningskilder. Dette ville kræve produktion af f.eks. flere lørdagskyllinger, som i min optik, sammen med burhøns, tunge kalkuner og slagtesvin, lever under forhold som på ingen måde kan omtales som dyrevelfærd.
Enhver modstander af udsætning af fasaner, burde sætte sig grundigt ind i, hvordan fødevareindustrien formidler ordet dyrevelfærd, i deres bestræbelser på at producere billigt kød. Hvis man herefter stadig mener at udsætning af fasaner ikke er baseret på dyrevelfærd, har jeg kun én kommentar, og det er; “moral er godt – men dobbeltmoral er dobbelt så godt”.
