De fleste jægere er mentalt begyndt at indstille sig på den foranstående bukkejagt, hvilket er forståeligt, men der er bestemt andre ting, vi jægere skal opprioriteres i denne tid.
Selvom man først skal holde de første fasanjagter til oktober, er det allerede her i marts måned man går i gang med forberedelserne.
TEKST: KIM LINDGREN. FOTO: KIM LINDGREN OG JAN BUK.
Udsætningspladserne (de engelske voilerer) skal gennemgås, og det er måske på tide at få tyndet ud i de eksisterende træer/ammetræer. Knopperne fra fældede løvtræer vil råvildtet elske, og de næringsrige knopper kan ikke erstattes af selv det bedste alternative kraftfoder.
Nogle buske skal måske skæres ned til ca. 30 cm. så de igen kan vokse op og danne en ny tæt fodpose, som udover at give læ også kan virke som skjul for de udsatte fasaner.
På udsætningspladsen skal man sikre sig, at der er dække/skjul mod rovfugle, læ, solpletter og solspor, gode nattesæder. Udover gode og tørre balesteder skal udsætningspladsen selvfølgelig være placeret et sted på reviret, hvor der er ro for mountainbikere og andre skovgæster.
Vær særligt opmærksom på at det ikke kun er udsætningspladsen, som skal være indbydende for de udsatte fasaner, det gælder også resten af reviret – forudsat at man har til hensigt at de udsatte fasaner skal blive stående her gennem hele efteråret/vinteren.
Hvis man ikke selv opdrætter fasaner, burde disse allerede være bestilt hos en seriøs opdrætter, og selvom de fleste opdrættere er meget seriøse, skal man være opmærksom på at der kan være brådne kar. Stil derfor altid krav til din opdrætter.
Om en 6 ugers fasankylling koster kr. 40,- eller kr. 90,- er i princippet underordnet, da det drejer sig om at få fat i sunde og stærke håndterbare fasankyllinger, som ikke kun flyver godt, men som også lever og står på reviret, når man i efteråret afvikler sine fasanjagter.
Køber man danskopdrættede fasankyllinger, er man med til at støtte dyrevelfærden, da
danskproducerede æg og fasankyllinger formentlig er underlagt verdens mest restriktive regler for, hvordan fasanopdræt skal foregå.
Gå ikke på kompromis med kvaliteten af de leverede fasankyllinger og undersøg markedet grundigt inden du afgiver endelig bestilling. Det samme er gældende, hvis du har planer om at udsætte ænder i revirets søer.
Vær i øvrigt opmærksom på de nye regler om udsætning af vildt, hvor enhver form for udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal indberettes til miljøstyrelsen, senest en uge efter udsætning.
Majsbælte som ledelinie.
Vildtagre
Som udgangspunkt kan man sige, at det ”perfekte” fasanrevir ikke har brug for vildtagre. Men når vi jægere på et begrænset område vil udsætte flere hundrede eller tusinder af fasaner, og samtidig også vil forsøge at styre disse fugle i en jagtsituation, er vildtagre en nødvendighed. Man kan roligt sige, at vildtagre er en mangelvare på et jagtrevir.
Der er ingen tvivl om, at gode vildtagre med de “rigtige” frøblandinger er en vigtig faktor i bestræbelserne på at styrke en bæredygtig jagt og samtidig øge biodiversiteten.
Når man kigger i de forskellige farvestrålende kataloger, hvor de forskellige producenter og forhandlere af vildtagre fremviser deres produkter, skal man huske på, at de mange flotte fotos af disse vildtagre er taget på den tid af året, hvor deres fremtoning er bedst, ligesom dyrknings- og jordbundsforholdene har været optimale fra begyndelsen.
Hvis man f.eks. kigger på de flotte billeder af en vildtager, som giver fasanerne læ, dække og skjul, bør man spørge, om det er muligt at se, hvordan denne vildtager ser ud senere på året. Det er nemlig betydeligt mere interessant at se billeder af vildtageren fra oktober og frem til foråret, hvor vildtet har brug for den.
Det er vigtigt, at de vildtagre, man etablerer på reviret, skal kunne dække de udsatte og vilde fasaners behov på forskellige tider af året, hvilket er i form af ledetråde, læ, dække og skjul, opfløjszoner, og fødemuligheder i sommer, efterårs- og vinterperioden.
Kålplantens store blade giver god dækning til fasanerne, men for at få det bedste udbytte i forhold til fasanerne, er det en god ide at supplere fodermarvkålen med en anden vildtafgrøde som producerer frø og tiltrækker insekter.
En korrekt jodbehandling et must – forudsat at man vil have det optimale ud af den valgte vildtager.
Jordbehandling
Uanset hvilken vildtager du vælger, er en korrekt jordbehandling et must, forudsat at man vil have det optimale ud af den valgte vildtager.
En traditionel jordbehandling, hvor arealet gøres klar ved en pløjning og jordpakning, er som regel at fortrække. Afhængig af tidligere jordbehandling m.m. er det måske nødvendigt at sprøjte arealet med Roundup, før man går i gang med den traditionelle jordbehandling.
Hvis man vil lave en pløjefri dyrkning, er det som regel nødvendigt først at sprøjte arealet med Roundup og dernæst lade jorden ligge uberørt i 10 dage, hvorefter der kan harves og sås.
Harvning
Umiddelbart før såningen harves jorden en til to gange i 8-10 centimeters dybde, så jorden både bliver løs og jævn. Det er vigtigt, at man kun harver så meget, at man får et jævnt såbed og undgår at harve mere end nødvendigt, da man skal bevare fugtigheden så højt oppe i jorden som muligt.
Tromling
Man bør tromle jorden umiddelbart efter harvningen, så man får “pakket” det øverste jordlag og derved forhindrer, at frøet ikke kommer for langt ned i jorden, så det sikres en god kontakt til den fugtige jord.
På sandede jorde er det en fordel at anvende en cementtromle, og på lerjorde anvendes en knast- eller ringtromle.
Gødsning
Hvis vildtageren skal gødes, er det en god ide, at jorden blive grundgødsket før såningen, så man er sikker på, at de nye planter er sikret næring, umiddelbart efter der er sået. Gødningen skal selvfølgelig fordeles jævnt over hele arealet.
Såning
Normalt er den bedste såtid fra sidst i april til og med slutningen af maj. I denne periode har jorden normalt den nødvendige fugtighed, og det er en fordel, at jorden samtidig er lun (mindst 10 grader C), da dette både fremmer spiring og rodvækst.
Selve såningen bør ske umiddelbart efter jordbehandlingen. Er der tale om en sammenblanding af forskellige frøsorter, skal man lige sikre sig, at frøene bliver blandet grundigt sammen, så de fordeles jævnt over hele arealet.
Sådybden bør normalt ikke være mere end 1-2 cm., men følg altid den anbefalede udsædsmængde og sådybde for den enkelte art/blanding.
Hvis man vil etablere en vildtager med to forskellige slags frø, skal man i de tilfælde, hvor der anbefales forskellige sådybder, gøre dette af to omgange.
Maskinstation eller den lokale landmand
Gode vildtagre er ikke billige at etablere, og da de færreste jægere og konsortier er i besiddelse af de nødvendige maskiner til etablering af en vildtager, eller har den fornødne viden om den nødvendige jordbehandling m.m., er det en god ide, at få en maskinstation til at udføre opgaven.
Man skal kalkulere med at en maskinstation pr. hektar skal have ca. kr. 10.000 for jordbehandling, såning, gødning og sprøjtning. Hvis man evt. skal have isået en anden vildtager, skal man tillægge ca. kr. 2.000.
Priserne er inkl. frø, gødning og sprøjtemidler, men eks. moms.
Kan man evt. få en landmand til at udføre opgaven, bliver det formentlig noget billigere, og såfremt man selv kan og vil påtage sig opgaven, kan det gøres endnu billigere.
Man skal blot huske på, at hvis de etablerede vildtagre ikke bliver optimale, kan processen ikke bare laves om, hvilket formentlig vil gå ud over selve jagten på reviret. Sagt med andre ord er det ikke her, man skal forsøge at “spare” et par tusinde kroner, da dårlige vildtagre kan have en forbavsende stor negativ effekt på alle årets fasanjagter.
Kigge råvildt/bukke
Fra starten af marts måned holder vi selvfølgelig også øje med råvildtet og specielt bukkenes trofæmæssige udvikling. Bukkene er stadig i bast, og bukkenes opsatse ser ud som om at de er megatykke, hvilket de også er, men dette skyldes udelukkende basten. Desværre bliver tykkelsen på opsatsen noget mindre, når basten fejes af, og dem som tror, at de kan vurdere tykkelsen af middelstangen på bukkens opsats, ud fra et billede af en buk i bast, bliver som regel skuffede, når basten først er fejet af.
Når bukkene er færdige med at feje, kan man begynde at planlægge, hvilke bukke man i år skal afskyde på reviret, men meget mere om dette emne senere…
Knæk & Bræk.
- Vær opmærksom på de nye regler om udsætning af vildt, hvor enhver form for udsætning skal indberettes til miljøstyrelsen, senest en uge efter udsætning af fasaner, agerhøns eller gråænder.
- Husk at alle, der udsætter mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, ænder og agerhøns) skal have gennemgået et godkendt kursus i udsætning af fuglevildt.
- Alle med ejendomme over 100 hektar, der ønsker at udsætte mere end én fasan eller én agerhøne per hektar på deres ejendom, skal udarbejde, anmelde og gennemføre en biotopplan.
- I forbindelse med udsætning af fjervildt, er det vigtigt, at de indkøbte fugle er ledsaget af en informationsskrivelse, der dokumenterer, at de inden for de sidste to måneder er fundet fri for fugleinfluenza.
