Før den seneste istid var dåvildtet almindeligt udbredt i Europa, men blev med isen for omkring 150.000 år siden trængt tilbage til den asiatiske del af Tyrkiet. Moderne forskning anser nu dåvildtet for at være hjemmehørende netop der.
De nuværende bestande i Europa er introduceret i løbet af de sidste par tusinde år, og bestandene i Afrika, Amerika, Australien og New Zealand er etableret i løbet af 1800 og 1900-tallet.
Dåvildtet er ikke truet – Least concern – og kan derfor efterstræbes i jagtlig forstand med god samvittighed.
Trofæerne
I takt med, at jægere rejser mere og mere, og som en konsekvens af, at en sydafrikansk dåhjort ikke frembringer trofæer, der kan måle sig med deres europæiske artsfællers, så har det amerikanske opmålingssystem fra Safari Club International (SCI) flere forskellige medaljekrav alt efter dyrenes oprindelse.
I det europæiske målesystem (CIC) er der kun et pointkrav.
Skema, der viser medaljekravene til trofæer af dåhjort opmålt i CIC-systemet:
| Art | Guld | Sølv | Bronze |
| Dåhjort | 180 | 170 | 160 |
Skema, der viser medaljekravene til trofæer af dåhjort opmålt i SCI-systemet:
| Oprindelse | Guld | Sølv | Bronze |
| Europa | 240 1/8 | 214 7/8 | 170 |
| Sydafrika | 185 3/4 | 171 7/8 | 151 |
| Sydamerika | 215 3/4 | 185 5/8 | 160 |
Dåhjortens mobilitet
Omend det er tilbage i begyndelsen af dette årtusinde, at italienske forskere studerede dåhjortens bevægelsesmønstre, så er resultaterne af dette videnskabelige arbejde stadig en vigtig brik i vores forståelse af, hvad dåvildtet – og især hjortene – gør i forhold til deres kernehabitat, eller homerange, hvis vi nu skal skrive det på engelsk.
Når brunsten indfinder sig, så flytter dåhjortene sig gerne, i nogle tilfælde op til 4 km fra deres sædvanlige kernehabitat.
De fleste danske jægere, der har erfaring med dåvildt, ved også godt, at denne hjorteart normalt forbliver i sit foretrukne område, og de italienske forskere når frem til, at disse varierer i størrelse over årets fire årstider.
Sara Davini og hendes forskerkolleger beregner dyrenes kernehabitat ud fra to forskellige regneprincipper og når i runde og opsummerede tal frem til, at de 14 dåhjorte, som de har fulgt i årene fra 1996 til 2000, har kernehabitater fordelt på følgende størrelser:
Forår op til cirka 220 hektar.
Sommer op til cirka 140 hektar.
Efterår op til omkring 500 – 700 hektar.
Vinter op til et sted mellem 90 og 120 hektar.
Med andre ord, så er dåvildtet ikke meget for at flytte til nye områder, og når de flytter sig mest, så sker det i efterårsmånederne.*1
*1_Home range patterns of male fallow deerDama dama in a sub-Mediterranean habitat
