Det er en helt ny metode, der nu ser ud til at kunne hjælpe med at begrænse de ubehagelige drab på rålam, som hvert år mister livet når der høstes græs på markerne i foråret og den tidlige sommer.
Metoden bygger på råvildtets modvilje mod får og bruger droner til at sprøjte græsmarker med et middel baseret på fårefedt, hvis lugt og smag afholder råerne fra at gemme deres unger i græsmarkerne.
– Vi ved ud fra tidligere undersøgelser og modelberegninger, at mellem 10.000 og 20.000 rålam årligt risikerer at blive dræbt eller lemlæstet ved græsslætning i Danmark, siger seniorforsker og vildtbiolog Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund.
Derfor har Jægerforbundet via Jægernes Naturfond finansieret projektet, der har udviklet den nye metode til at afskrække råvildtet fra at gemme deres unger i græsmarkerne. Metoden går ud på at bruge droner til at sprøjte markerne med midlet Trico, som er baseret på fårefedt. Sidste forår blev dentestet i et område i Jylland.
Dagen før græsklipningen begyndte fløj dronerne over 300 hektar hede med termiske kameraer og kunne registrere tolv mulige lam i området. Derefter fløj de over igen og sprøjtede voldene med Trico.
Næste dag inden høsten begyndte, fløj droner med termiske kameraer igen over området, og der var det muligt at se, at elleve af de tolv lam var blevet taget væk af deres mødre, der ikke kunne lide lugten og smagen af fårefedt.
– Vi fløj også over en mark med to lam uden at sprøjte Trico. Næste dag lå der fire lam, så at flyve med droner uden at sprøjte Trico virker tilsyneladende ikke afskrækkende, forklarer Thomas Nitschke ved Teknologisk Institut, der også deltager i projektet.
Selvom jægerforbundet arbejder på at promovere den nye metode, er det ikke helt sikkert at den kan komme i brug. Det ser nemlig ud til at EU-regler, der forbyder droner at blive brugt på denne måde, hvilket kan bremse projektet.
En spørgeskemaundersøgelse blandt 235 lodsejere, maskinstationer og jægere har tidligere vist at at 26 % hvert år oplever høstdrab. 89 % af deltagerne benytter afværgeforanstaltninger i form af pæle med poser/kasser (57 %) og/eller manuel afsøgning med hund inden høst (49 %). Af de 17 %, som ikke har forsøgt afværgeforanstaltninger, skyldes det overvejende ingen problemer med høstdrab, samt at metoderne anses for at være for ineffektive og/eller tidskrævende.
Du kan læse Jægerforbundets rapport om forsøget her:
