Siden genudsætningen af ulve til Yellowstone Nationalpark i 1995 har mange talt om de fantastiske effekter, en såkaldt trofisk kaskade, som ulvene skulle have haft på økologien i nationalparken. Der har nærmest ikke været et øje tørt, når de fantastiske effekter af ulvens tilstedeværelse skulle forklares både på skrift og på film. Men når noget lydt for godt til at være sandt – så er det som regel også.

Det starter i toppen
En trofisk kaskade er et økologisk fænomen, hvor tilføjelse, fjernelse eller ændring af et top-rovdyr udløser dramatiske, indirekte, gensidige ændringer i populationer af byttedyr, planteædere og producenter på tværs af flere fødeniveauer. Disse top-down-interaktioner, såsom ulve, der kontrollerer elge (som beskytter vegetationen), kan omstrukturere hele økosystemer betydeligt. Men er det egentlig det, som er sket i Yellowstone?

Hård kritik
Dan MacNulty fra Utah State University og Tom Hobbs fra Colorado State University er begge enige om, at ulvens rolle i Yellowstone er voldsomt overvurderet, og at den alene på ingen måde er ansvarlig for de ændringer, som er sket nogle steder i nationalparken, men langt fra over det hele. Faktisk er det sådan, et det kun er nogle steder, hvor vegetationen er blevet bedre – andre steder er den blevet dårligere eller helt forsvundet.
Jagt er en nøglefaktor
Det er også sådan, at antallet af ulve, især i starten, var så lille, at det ikke kunne have nogen reel indflydelse på antallet af wapiti, som overgræssede området. I stedet var det faktisk jægerne uden for området, som i 1997, hvor der også var en hård vinter, reducerede wapiti-bestanden med ca. 50%, og dermed startede den positive udvikling i nogle områder.
Er ulven godt for noget?
Selv nu, hvor den estimerede bestand af ulve er på omkring 100 individer, er det ikke et antal, som for alvor kan styre bestanden af wapiti. Til gengæld er ulvene med til at holde bestanden af byttedyr sund ved overvejende at prædere på svage og syge dyr. Ulvene er også med til at opretholde en god bestand af grizzly bjørne, som lever godt af ulvenes bytte, som de stjæler. Alle er således enige om, at ulvene i Yellowstone hører til der, men ikke at de er en nøgleart, som er skyld i den store trofiske kaskade, som det flere gange er blevet påstået.

Bedraget fortsætter
I en artikel så sent som i 2025 er det f.eks. postuleret, at den trofiske kaskade initieret af ulvens genkomst i Yellowstone har medført en vækst på ikke mindre end 1.500% i træ-biomasse for pil. I et ”Letter to the Editor” i det videnskabelige blad ”Global Ecology and Conservation” tilbagevises dette fuldstændig af Dan MacNulty, som påviser, at der er anvendt cirkel-argumenter, forkerte modeller, forkerte måleområder og en helt generel mangel på kontakt med den virkelige verden i Yellowstone:
”…a tautological volume model, violations of key assumptions, comparisons across unmatched plots, and the misapplication of equilibrium-based metrics to a non-equilibrium system – render their estimate of trophic cascade strength untenable. Rather than offering new empirical insight, their findings rest on a circular reinterpretation of existing data, selectively presented and narrowly contextualized.”
Dan MacNulty
Link til artiklen: www.sciencedirect.com >


