Hvis man tænker på drivjagt på vildsvin, går ens tanker umiddelbart til vildsvinejagt i Syd-sverige og de traditionelle, europæiske drivjagtlande som Polen, Tjekkiet, Tyskland med flere. Når der så dukker et tilbud op om at komme med på en så eksotisk jagt som vildsvinejagt i Pakistan, får man lyst til at slå til. Og ikke mindst når man hører, at de skyder mange vildsvin, rigtig mange. Men stop en halv! Hvad med bombeterror og Taliban? Er det ikke det, vi hele tiden hører om i nyhederne og læser om i aviserne?
Vi foretog derfor en grundig research inden afrejsen sidst i december. En af jægerne forespurgte i Udenrigsministeriet, om rejser til det nordøstlige Pakistan i det hele taget var tilrådelige. Vi blev beroliget med, at dette var «det rolige hjørne» af Pakistan, og så længe man tog de hensyn, som var nødvendige, skulle det ikke være noget problem.
Kulturchock og vildsvinejagt
En lang flyrejse bringer os fra Oslos lufthavn, ”Gardermoen” til lufthavnene i Rawalpindi og Islamabad i det østlige Pakistan. Det bliver et kontrastrigt møde med en helt anden kultur og forståelse af tid, men snart er vi på vej ud af storbyen med vore respektive chauffører i deres pickup´er med åbent lad. To timer senere er vi fremme ved vores jagthytte i den lille landsby, Jhamara – nær vort jagtområde. Efter et let måltid, hurtig omklædning og klargøring af våbnene er elleve jægere med deres guider klar til nogle timers jagt, inden mørket falder på ved halvsekstiden.
Den første eftermiddag når vi to drev. Elleve jægere fra Sydnorge får anvist poster i et kuperet, græsklædt landskab med slugter og klippetoppe, hvor det er let for vildsvinene at gemme sig. Resultatet bliver efter det første drev med 30 drivere og deres hunde en sjakal og et vildsvin. En ”slow start”, som det bliver udtrykt. Det næste og dagens sidste drev bliver langs et nysået areal, der grænser op mod en bakkekam, hvor der ser ud til at kunne være vildsvin – det er i hvert tilfælde, hvad vi håber. Jeg står på post med Kåre Vidar Pedersen fra bladet ”Jeger”. For os bliver det en stilfærdig omgang, men vi kan høre, at det går løs hos de jægere, der er placeret oppe på bakkekammen. Der lyder flere skud, og da solen går ned i vest, er der nedlagt tre vildsvin.
Vildsvin og drivjagt
De pakistanske vildsvin er lidt mindre end deres europæiske artsfæller, men det opvejes af et stort antal – i store dele af Pakistan. Befolkningsmajoriteten består af muslimer, og ifølge deres religion er disse dyr urene. De får derfor stort set lov til at leve i fred til trods for, at de anretter stor skade på landsbybøndernes afgrøder og giver mange problemer i byerne. Udenlandske jægere, der kan være med til at decimere bestanden, hilses derfor velkomne. Og det er dér, vi kommer ind i billedet. Det lille, norske bureau ”Eksotisk Jagt”, som ejes af en norskpakistaner, har truffet aftale med bladet ”Jeger” om at arrangere en drivjagtrejse til Pakistan. Klokken seks næste morgen er jægere, fotograf, guider og chauffører tidligt oppe, og efter morgenmaden er alle på plads i bilerne til en times kørsel ind i et bjergområde til et lovende jagtområde for vildsvin.
Ind i jagtområdet
Vel fremme ved området får vi besked på at bevæge os stille ind i terrænet. Til fods følger vi en bjergslugt med en lille bæk klukkende nede i dalbunden. Blot tre dage før vi ankom, havde der været et kraftigt regnvejr i området, og derfor er der kun er lidt støv i luften og relativt grønt og frodigt.
Efterhånden som vi kommer højere op, sættes der med jævne mellemrum jægere af. Alle får deres personlige guide med på posten. Ejeren af jagtselskabet her i Pakistan har over 60 mand på lønningslisten. Sammen med Hans Roar Moen skal jeg stå på en af de højeste poster i det grønne landskab – med hele to guider bag os! Da drevet bliver sat i gang med to haglskud af chefguiden, Aman, starter de tredive drivere med deres hunde, spyd og trommer en infernalsk larm for at jage vildsvinene frem mod posterne.
Og vildsvinene kommer, men ikke i det antal vi havde forventet. På vejen op i terrænet havde vi set mange spor efter dem. Vildsvinene har deres dagkvarter i disse bjerge og om aftenen og natten trækker de ned i dalene for at finde føde på bøndernes marker.
De første skud lyder fra den højeste post, hvor jægeren dér afgiver tre skud til flygtende vildsvin. Hans Roar, som jeg står på post sammen med, skyder en lille gris. Det samme gør jeg, hans ivrige følgesvend med mit videokamera. Spændende, men ikke helt som forventet. De nederste poster var for langt væk til, at vi kunne høre, hvad der foregik nede hos dem.
Fantastisk drev oppe i højderne
Efter at drevet er ovre, uden at der er sket forfærdelig meget af interesse, gør chefguiden, Aman noget, som ingen drivjagtjæger ønsker at opleve. Han nærmest vender skyttekæden 180 grader. Når dette f.eks. sker i Polen, opstår der misfornøjelse blandt jægerne, Men vi er ikke i Polen, vi er i Pakistan!
Mens de fleste jægere kun må flytte sig lidt for at finde en bedre placering med gode skudmuligheder, må driverne køre rundt om bjerget for at starte drevet fra den anden retning. At dette er nødvendigt, er jægerne ikke helt indforståede med.
Vi behøver dog ikke at ærgre os særlig meget over dette, da vi er i Pakistan med masser af vildsvin. Drevet bliver helt fantastisk. Jeg bliver stående på en flot ”knivsæg” i landskabet sammen med Olav Haaverstad fra Asker og Inam, den norske ejer af ”Eksotisk Jakt” samt en pakistansk guide. Vi har udsigt til alle sider og kan også se nogle af de andre poster nede i dalbunden samt flere af dem længere oppe på bjergskråningerne. Vi hører pludselig en lyd bag os og vender os lynhurtigt. Nej, det er bare en kameldriver, der kommer ned fra bjerget med et læs friskt grønt til sine kreaturer.
Denne gang starter det nede i dalen, hvor Vegard fra ”Mylla Jagtreiser” står på en god post – som vores. Senere følges det op af andre jægere på andre poster i retning af det sted, hvorfra drevet kommer. Vi hører trommerne og drivernes råb længere oppe på bjerget. Pludselig dukker en lang række vildsvin op i terrænet neden for os. Olav får travlt med at skyde til dem. Måske er holdet lidt langt, men han får skudt sig ind og nedlægger flere grise.
Pludselig bliver det stille, før det hele lidt senere igen går løs – nu fra en anden retning
Olav får flere chancer fra sin post. Mod slutningen af drevet får han sin sidste chance. Et middelstort vildsvin løber næsten lige ind i armene på ham. Ultra Bond-kuglen fra hans 30.06 Tikka Mater 695 træffer dyret, som ruller ned ad bjergskråningen og bliver liggende.
I alt bliver der skudt 21 svin i dette drev. Ikke værst for så langt et drev hvor vildsvinene har så store chancer for at undslippe. De klogeste keilere var helt sikkert flygtet væk tidligt i drevet.
Ind i et mere tørt landskab
Næste dag kører vi en længere tur igennem et mere tørt landskab. Gennem snævre landsbyer med nysgerrige børn og tilslørede kvinder, som kigger ud af vinduer og smalle portåbninger. Mændene står sammen i smågrupper og betragter bilkortegen med de forventningsfulde jægere og drivere på vej til et nyt jagtområde.
Til sidst standser bilerne i en åben dal mellem nogle lave bjerge. Jægerne samler sig og begynder at følge guiderne op i en dal, hvor de posteres i det tørre, stenede og kratbevoksede landskab. I det første drev afgives der to skud, og to grise fældes. Knut Lande fra Øvre Eiker er den heldige jæger. I andet drev falder der flere svin. Anders skyder to, Morten også to, Hans ét og Kai tre svin – ett godt drev. I tredje drev falder der ikke et eneste skud, da dyrene er trukket længere op i dalen forbi en vanskelig bagpost, som ikke var besat.
Denne dag lykkes det også at nå et fjerde drev, og det bliver det mest spændende – selv om der ikke blev skudt mange vildsvin. Denne gang strækker skyttekæden sig lidt op ad bjergsiden med en fantastisk udsigt over et slettelandskab. Jeg sidder med mit kamera på den yderste post sammen med svenske Anders Södermann, som er bosat i Norge. Mod slutningen af drevet nærmer driverne sig bjergryggen med høje, taktfaste råb. Pludselig stiger råbenes og trommeslagenes intensitet. Nu kan vi se grise i vegetationen foran os. Med ét farer dyrene ud af krattet og løber fra venstre mod højre. Mellem spredte træer og tæt buskads passerer de hele skyttekæden.
Til løbende vildsvin gælder det om at have et godt foranhold – følge dyret i en jævn bevægelse og trykke af uden at stoppe bevægelsen. Det smælder fra mange jægere i skyttekæden, og det skal blive spændende at se, hvem der under sådanne forhold kan gøre krav på hvilke dyr.
Fjerde jagtdag med endnu større udbytte
Vi er oppe før solopgang og før småfuglene, og efter en let omgang morgenmad kører vi afsted i morgendæmringen. I dag skal vi ind i et andet lovende bjergområde. Det er, hvad vi er blevet fortalt aftenen forinden. Selv bliver jeg sat af sammen med Ole Egil Andersen nede på sletten ved foden af bjergene.
– Morten, se der – en sjakal! Ole Egil peger med sin riffel mod dyret, som kommer ned fra højderne, hvor driverne snart vil komme til syne.
– Er du klar? Jeg skyder. Sekundet efter smælder det fra Oles Sauer 202. Sjakalen ligesom snubler, før den slår en saltomortale og bliver liggende. Det bliver ikke til noget vildsvin til Ole på denne post. Det gør det derimod for de andre jægere længere oppe i højderne.
Ole Egil må stille sig tilfreds med sjakalen og en ræv, som mærkeligt nok kom fra den modsatte retning lidt senere i drevet. Den nåede ligesom sjakalen heller ikke frem til sit bestemmelsessted.
Drevet er ovre, og vi samles oppe på en lav bakke, inden vi skal op på selve bjerget til nye poster i næste drev. På vej derop kommer en pakistansk guide viftende med en Kalasnikov hen mod Ole og signalerer, at han skal følge med. Pakistaneren vil have ham med, for at han skal aflive en anskudt gris på den fjerneste klippeside i en lille dal. Holdet er langt, men grisen bevæger sig kun langsomt i buskvegetationen. Ole tager fast anlæg og sender et skud afsted mod grisen, som vælter i skuddet. Guiden er glad, ryster Kalasnikoven og smiler fra øre til øre under den store, krogede ørnenæse.
Både Vegard og Hans skød et svin i dette drev. I alt blev der nedlagt syv. Vi samles og følger chefguiden Aman op i de stejle bjerge til de næste poster.
24 nedlagte vildsvin i drevet
I dette drev bliver jeg hos Kai på en bagpost, som kunne have været god – men som ikke bliver det denne gang. Hoveddrevet skal gå op igennem en smal dal, som munder ud i en blind dal, hvor der vil være sat poster af hele vejen rundt. Vildsvinene her vil ikke have skyggen af en chance. Kai og jeg kan høre alt, hvad der forgår, og kan se jægerens hoveder oppe på bakkekammen.
For os er det som at sidde og følge med i en spændende teaterforestilling med bind for øjnene – vi hører smældene, råbene og grisenes hyl. Det står på et godt stykke tid, men til sidst bliver der stille. Til slut ligger der 24 vildsvin – næsten som i et slagteri. På den anden side kan man sige, at de heldige fik valuta for pengene, ligesom de gør områdets bønder en stor tjeneste. Nu kan bønderne i denne egn i hvert tilfælde beholde lidt mere af deres afgrøder for sig selv. I dagens sidste drev bliver der kun skudt 7 grise. Det føles næsten som en lille nedtur, men sådan skal man ikke se på det.
En flot afslutning på jagten
På den sidste jagtdag kører vi langt ind i bjergene til et nyt område. Vi passerer et stenknuseri, som udvinder fyldningsmateriale fra det kalkholdige bjergmassiv. Lyden af sten, der knuses, følger os, mens vi til fods vandrer langt ind mellem klipperne. Vi bliver hurtigt og problemfrit sat af. Ikke længe efter er drevet i gang, og driverne begynder at nærme sig. Vi hører grisene komme op gennem en slugt under os, og straks efter smælder det første skud, afgivet af posten længst nede under os. Derefter lyder der skud fra den næste post med samme korte skudinterval, og efter ham følger posten lidt længere oppe.
Pludselig kommer fire-fem grise til syne for den jæger, jeg sidder på post med. Han begynder at skyde, og det giver et ryk i den bagerste gris, idet den bliver ramt af kuglen, men den fortsætter op gennem skråningens spredte vegetation oven over os. Flere grise kommer til syne, flere skud smælder fra riflen foran mig. Skuddene stilner af på denne side af højdedraget, men de forstætter på den anden side af en lille bjergkam i terrænet. Der ligger i hvert tilfælde mindst tre grise i vegetationen foran os. Lidt senere er der samling oppe på grusvejen bag os, og der er tid til snak og fotografering af jægerne med deres nedlagte grise, inden vi fortsætter til næste drev i dette terræn.
Sidste post med grise
Her skal jeg sidde på en bagpost længst inde i terrænet. Chefguidens søn fører Olav og mig til posten, hvor vi placerer os på et godt sted med god udsigt til hele terrænet under os. Vi hører driverne komme, og Olav opdager de første grise til højre for os cirka 150-170 meter væk. De løber mod venstre i en lang række og kommer stadig nærmere. Olav begynder at skyde, og en gris sakker bagud. En af de andre vælter og slår en kolbøtte. En stor keiler må også bide i det tørre græs, inden driverne kommer til syne. Da jagten er forbi for vores vedkommende, får vi lov til at gå hen til de grise, Olav har skudt. Vores guide fører an, og snart er vi henne ved den første gris, som er den store keiler. Da vi kommer hen til den, virker det, som om hele landsbybefolkningen er stimlet sammen ved den. Det lader til at være dagens højdepunkt for både børn og voksne.
En af driverne, som er kristen og ikke muslim, skærer de store, skarpe hjørnetænder ud til Olav – så han kan få dem med hjem som souvenir. Dette bliver afslutningen for de elleve jægere på denne spændende og vellykkede jagtrejse, som resulterede i 130 nedlagte vildsvin. Jagten var udfordrende med relativt lange skud og ofte til mange løbende, mindre grise. Pakistan har vist sig som et spændende jagtland og ikke kun som et udviklingsland i det sydøstlige hjørne af verden.
Fakta om Pakistan, vildsvin og denne jagtrejse
PAKISTAN
Areal: 2 1/2 gange så stort som Norge.
Befolkning: Cirka 145 millioner.
Hovedstad: Islambad – 38 % analfabeter.
50 % af befolkningen ernærer sig ved landbrug.
VILDSVINENE
Vildsvinene i Pakistan tilhører den indiske underart (Sus Scrofa). I områderne med den højeste koncentration: op til 32 vildsvin per kvadratkilometer.
Vildsvinene lever i op til 900 meters højde.
Jagttid: fra oktober til marts.
Vægt: Keiler op til 135 kilo. So: op til 85 kilo.
Kan æde op til 30 % af bøndernes afgrøder.
Drivjagt på vildsvin i Pakistan
Antal skud per nedlagt gris: 4
Ammunitionsbehov: 100 – 150 patroner
Antal jagtdage: 4- 5
Kontakt: www.eksotiskjakt.no
VIDEO: Driven hunt in Pakistan
