Min fejlagtige opfattelse af spanske fuglejagt-tilbud betød, at jeg havde droppet dem, fordi jeg anså dem som for alt for dyre. Det var jeg næppe ene om. Derfor har et af Englands mest velrenommerede jagtbureauer fundet frem til en pris- og kvalitetsmæssig fornuftig løsning for jægere, der søger en sådan jagt i Middelhavsregionen. For selv at kunne bedømme dette tilbud tog jeg i marts sidste år til Chinchóns tørre bakker.
For mig som passioneret, britisk fuglevildtjæger sker det hvert år, at humøret daler, når jagttiden for fuglevildt lakker mod enden. Imidlertid er det sådan, at fuglejagten i Spanien strækker sig over yderligere 10 uger, efter at den er ophørt i England. Endvidere tillader kirken, at der må drives jagt under sabbaten. Dette betyder, at to på hinanden følgende dage kan arrangeres for at få fuld fordel af en weekend – uden at skulle tage en hel dag fri fra arbejdet. Min tur var tilrettelagt med en traditionel ”driven hunt” den ene dag, og efterfølgende en dag med hunde og ”rough shooting” – begge dage til et på forhånd aftalt antal fugle.
Det blev marts, og mens det halve af England stod under vand, og mange jægere spekulerede på, hvad de skulle stille op med sig selv, steg vi ombord i et jetfly og fløj 1000 miles sydpå til Madrid til en azurblå himmel, og middage i det fri med Rioja vin til. Om fredagen tog vi otte, der havde booket denne jagt, alle fri lidt tidligere for at mødes i lufthavnen. Kort fortalt, efter blot 40 minutters kørsel fra lufthavnen i Madrid stod vi klokken 22 lokal tid ved baren til et glas vino tinto. Med Gordon Robinson fra ”The Royal Berkshire Sporting Agency” som arrangør behøvede vi ikke at bekymre os om logistikken. Der var virkelig taget højde for alt.
Den nat overnattede vi på det firestjernede hotel “Parador”, et tidligere 1700-tals kloster i Chinchón, en egn der er kendt for sin stærke tyrefægtertradition. Værelserne, der var i typisk spansk stil, rummede alt, hvad man kunne ønske sig, og de lokale restauranter var ikke længere væk end, at man let kunne nå dem til fods. Torvet med dets mange hyggelige barer kan omdannes til en tyrefægterarena under de talrige fiestaer, der året igennem finder sted her.
Næste morgen blev vi kørt til “La Encinilla”, et 1500 hektar stort gods beliggende i et spektakulært terræn med slugter og dale blot 10 minutters kørsel fra Chinchón. Vores vært på det familiedrevne gods Carlos Rúa lærte allerede som dreng at gå på jagt på sletterne ved ”Castilla La Mancha”, idet han fulgte i fodsporene på sin far gennem Don Quioxe landskabet, når han var på jagt efter rødbenede agerhøns og ænder. I en alder af 20 besluttede han at følge sit hjerte og droppede ud af sit universitetsstudie for at gøre sin passion for jagt til sin levevej.
Dette prestigefyldte jagtgods har opnået en fornem, international berømmelse for exceptionel jagt, superb organisation og forbløffende gæstfrihed. Kort sagt alt, hvad man som jæger kan ønske sig. Carlos tog imod os, siddende på ”Sullivan”, en flot, grå, andalusisk hingst, som han bruger, når han stille og roligt får agerhønsene til at flytte sig fra bakkerne og ned i jagtområdet. Denne traditionelle, århundredegamle form for ”hundearbejde” gør, at fuglene ikke bliver urolige og er en yderst effektiv måde til at få dem til at samle sig i flokke, inden drevet går i gang. Hver skytte fik efter morgenmaden tildelt en ”loader” og en sekretær, hvis opgave det var, at holde regnskab med de nedlagte fugle. På trods af min manglende evne til at hable espanól klarede vi os fint med internationalt kendte ord og vendinger fra jagtsproget.
Dagen var efter vort ønske aftalt til 160 fugle. I det første drev stod vi skytter med front mod et bølgende bakkelandskab med timianbuske og stedsegrønne, iberiske egetræer. Stående i en beplantning med oliventræer og mandeltræer varmede morgensolens stråler mine skuldre. Londons larm og trøstesløse regnvejr forekom at være et fjernt minde. Dette var eskapisme, når den er allerbedst.
Klapperne og Carlos´ labradorer af egen avl drev området perfekt af og rejste fuglene, der jog højt op imod den skyfrie, castilianske himmel. Disse bittesmå, akrobatiske fugle er en udfordring for selv den bedste skytte, så jeg havde mine øjne fast rettet mod horisonten. Naboskytten til venstre for mig håndterede sine AYA parbøsser med perfekt præcision og skød meget hurtigt tre høje fugle af de fem, han skød i dette drev. På samme måde noterede skytten til højre for mig sig for to, idet fuglene fra en svimlende højde hvirvlede til jorden i en saltomortale. Holdet udviste behersket skydning og ægte ”sportsmanship”, idet der kun blev skudt til de mest krævende fugle. Som man kunne forvente det, var humøret højt hos skytterne efter dette drev. Det var også lykkedes mig ikke at skyde for mange, som man ellers let kunne fristes til med så utroligt mange tilbud. Det var tydeligt, at hele holdet havde nydt den krævende jagt. ”Der er en fugl til alle,” noterede Carlos sig stolt.
I drevet lige før frokosten ventede der os en endnu mere exceptionel jagt. De lynhurtige fugle kom flyvende fra alle retninger, højt hen over skyttekæden. Hvis du er velskydende, er Spanien stedet til at praktisere dine færdigheder og imponere dine ligemænd.
Til de to sidste drev skulle vi imod nordvest til et område mindre end en kilometer fra lodgen. Dette var et ”cara y cruz ”, et ”frem og tilbage drev”, idet fuglene blev jaget op først fra den ene retning og derefter fra den anden. Skytternes iver og den intense spænding var åbenlys. Sekunder efter, at vi stille havde indtaget vores poster, kom den første flok flyvende. En halv snes agerhøns lettede fra den buskbevoksede slette og strøg afsted på stive vinger. Høje som Devon-fasaner lagde de hurtigt konturerne af bakkerne bag sig. Alle fløj uskadte videre, da skytterne endnu ikke var helt klar.
I det fjerne lettede tre nye, store flokke og forsvandt i horisonten. Skytten til venstre for mig var den første til at hente en fugl ned. Uden den mindste tøven udvalgte han sin fugl og rettede løbsmundingen mod dens flugtlinie. ”Buen tiro!” råbte hans loader, Mateo Rúa, Carlos´ søn, da han komplimenterede ham for hans præcise og flotte skud. Det varede ikke længe, inden den ene flok efter den anden kom strygende hen over hovederne på os. Topografien i sig selv gjorde det til en så udfordrende fuglejagt, at den kan tage vejret fra enhver, og som man næppe finder noget andet sted i verden. Den måde, vi fik fuglene serveret på afspejlede i sandhed den britiske smag for skydning til krævende mål.
Det lykkedes os at holde os til det aftalte antal fugle på en af de bedste jagtdage, vi hver især kunne mindes. Vi vendte tilbage til lodgen til en traditionel, tre timers, castiliansk middag med grillstegte agerhøns, penslet med en lækker, tyktflydende marinade og dertil naturligvis en fortræffelig Rioja.
Næste morgen var det søndag, så det var helt nyt for mig at skulle på jagt, da fuglejagt ikke er tilladt om søndagen i England. Vi mødtes til vores anden jagtdag, denne gang til ”walked-up patridge” med pointere og labradorer på godset ”El Valle” bare tre kvarter fra det sted, hvor vi havde været i går. Jeg fik endnu en gang Mateo som min loader. Vi havde haft et godt samarbejde dagen før, så jeg var glad for at igen at kunne byde ham velkommen. De mindre formelle ”walked-up days” er alle pengene værd og giver skytterne lejlighed til at se endnu mere af det pragtfulde, spanske landskab. Iført orange sikkerhedsveste gik klapperne og hundeførerne mellem os i skyttekæden. Temperaturen var køligere i dag, men himlen var stadig azurblå. Med min lånte AYA knækket over armen, fyldte jeg lommerne med 30 grams Rio Especial Ojeo – patroner, som er fremstillet specielt til jagt på spanske agerhøns. I det første drev gik vi igennem en spredt træbevoksning med småbuske, hvor vi havde vidt udsyn.
“Walking-up partridge” er en yderst krævende jagtform, der testede vores reaktionsevne på en helt anden måde end ved ”driven partridge”. Skyttekæden blev holdt på en lige linje og rykkede stille og roligt frem under Carlos´ opsyn. Han sikrede, at hver skytte på fair vis fik sine skudchancer. Selv om jeg tidligere ved flere lejligheder havde været så heldig at skyde fugle på ”driven partridge” i England, havde jeg aldrig prøvet ”walking-up partridge”. Jeg blev meget fascineret af, hvor hurtigt fuglene letter, og hvor hurtig deres flugt er. Denne vævre, lille fugl i lommeformat giver masser af udfordrende skydning.
Ingen fugle blev efterladt, hundene arbejdede fortræffeligt og fandt og apporterede alle nedlagte fugle. Lige så kendt som Carlos er for sin fremragende fuglejagt, er han også for sine labradorer og deres blodlinie. Hans hunde er notorisk tungt byggede og ligner udstillingstyperne, men de er hurtige og har en fantastisk næse, stor udholdenhed og finder hver en nedlagt fugl. Carlos´ og hans forretningspartner Miguel Angel Gomez har vundet talrige præmier og nationale mesterskaber.
Blot en time senere var vi igen ude i lufthavnen. Takket være den relativt korte geografiske afstand til Spanien er det virkelig en ideel destination til en hurtig, mental opladning af dine batterier og tilfredsstillelse af kløen i din aftrækkerfinger. Min oprindelige illusion om, at en jagt på spanske agerhøns, lå uden for min økonomiske formåen var en glædelig fejltagelse. Fremover vil en sådan jagt med stor sandsynlighed figurere fast i min årlige jagtkalender.
En jagtdag med ”driven shooting” med 300-350 fugle samt en dag med ”walked-up shooting” med 100 fugle koster 2000 Euro plus IVA (beløb for fugle nedlagt ud over det aftalte antal) og inkluderer frokost i felten, jagtlicens og forsikring.
Flybillet, leje af våben og indkvartering er ikke inkluderet.
For yderligere information – kontakt:
