Fodring af vildt er et emne, som diskuteres meget i disse dage. Nogle mener, at det er for at give vildtet en hjælpende hånd i vintertiden, hvor fødemængden ikke er så stor. Andre mener, at det kun er for at tiltrække vildtet, så det bliver lettere at skyde, og atter andre, at det er for at lokke vildtet væk fra naboen, som skyder alt.
Hjortevildt
Men det er vigtigt at skelne mellem, hvad det er for nogle vildtarter, der fodres, og hvornår det sker. Der er ingen af vores hjortearter, som reelt har brug for tilskudsfodring om vinteren. Dels er isvintre med en meter sne efterhånden sjældne, og dels har vi masser af vintergrønne marker og skove, som nok skal sørge for, at mange, stærke dyr overlever til den næste ynglesæson.
Vildtudbyttet
Men så er der fuglene – især de udsatte af slagsen. De foreløbige tal for vildtudbyttestatistikken fortæller, at der i 2024 totalt blev nedlagt cirka 1.675.000 dyr. Heraf udgør de tre fuglearter, fasan, agerhøne og gråand, ikke mindre end cirka 950.00 dyr eller cirka 57% af det totale udbytte.
Fasaner
Når man udsætter fugle, har man også et etisk ansvar for, at de får en mulighed for at klare sig på egen hånd i naturen. Dels skal de udsættes mindst en måned før, at de må jages, og dels bør de fodres i starten af den udsatte periode, indtil de er ”akklimatiserede” til biotopen, hvor de er udsat, og også gerne i tiden efter. Fodring af fasaner gennem vinteren kan være en helt essentiel faktor for, at der overlever fasaner til næste ynglesæson.
Biotoper
Hvis de udsatte fugle ikke fodres, er deres overlevelsesmuligheder betragteligt forringet – uanset hvor forrygende en biotop, de udsættes i. Ved større udsætninger er der krav om, at der skal laves biotopplaner, så de generelle naturforhold på udsætningsstedet forbedres. Men fuglene skal altså lige nå at finde sig til rette.
Små konsortier
50% af samtlige udsætninger af fasaner består af udsætninger på under 100 fugle. Det er ikke til store dagsjagter, men til almindelige små konsortier, hvor man gerne vil have mulighed for en god jagtdag med nogle få fugle på paraden. Hvis man ikke har mulighed for at fodre disse små flokke af fasaner, forsvinder denne jagt og den tilknyttede revirpleje og dermed et væsentligt incitament til overhovedet at gå på jagt.
Store jagter
De små udsætninger med under 100 fugle udgør kun cirka 5% af det totale antal udsatte fugle, hvilket på den anden side fortæller, at langt de fleste fasaner nedlægges på større jagter. Her er det måske ikke glæden ved at mødes med kammeraterne og at få held til at nedlægge en enkelt fasankok i ny og næ, der er det væsentlige. Men der er heller ingen tvivl om, at der er en endog særdeles stor økonomi forbundet med jagten hos de større udsætninger. Og hvis disse fugle ikke kan fodres, og dermed ikke overlever til jagten går ind og ikke kan kapitaliseres på den ene eller anden måde, forsvinder også denne jagt og de biotopforbedrende tiltag, som er et krav for større udsætninger.
Gråænder
Så er der gråænderne. Der er i dag ganske strenge krav for, hvor mange individer, der må udsættes pr. kvadratmeter vandoverflade. Præcis som med fasanerne er det vigtigt at fodre ænderne, hvis de skal forblive ved den sø, hvor de er sat ud. Der er skabt utallige små søer og vandhuller af jægerne gennem tiden på den konto. Disse små vandhuller og søer kommer mange andre arter til gode, især vores truede padder. Men hvis man ikke må sætte ænder ud, er der heller ikke det store incitament til at gå i gang med det relativt store arbejde, det er at få tilladelse til at lave en ny sø.
Agerhøns
Endelig er der agerhønsene. Alle ved, at det er en art, som kun med nød og næppe stadig findes i det danske landskab. Og hvis det ikke var for en årlig indsprøjtning af udsatte fugle, primært fra jægere med stående hunde, ville den lille charmerende fugl nok for længst være forsvundet fra markerne. Som for fasanen kan fodring af agerhøns være en helt afgørende faktor for, at de kan overleve til næste parringssæson.
Jagthunde
Konsekvenserne af ikke at fodre udsatte fugle er altså store. Dels risikerer vi at miste meget af den danske jagt, som vi kender og holder af, dels risikerer vi også at miste en masse biotopforbedrende tiltag på revirerne, som også kommer en masse andre arter til gode. Og vi risikerer også at miste en stor del af trænings- og arbejdsgrundlaget for vores jagthunde, ikke blot de stående, men så sandelig også de stødende og apporterende hunderacer.
Bevar jagten
Her på JAGT, Vildt & Våbens redaktion kunne vi godt ønske os, at man fra de jagtpolitiske organisationers side var noget mere klar i mælet, når det handler om fodring fuglevildtet og udsætning af fugle, for de to ting hænger uløseligt sammen, hvis vi skal bevare hagljagten Danmark.
