TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN, KLARTXT.
FOTO: GORDON FJELD OG TORBEN MØLLER-NIELSEN.
Sonic ballistic hunt skudstærkt afrikansk vildt ud til 220 meter
Et af de store spørgsmål, som stilles til projektiler uden bly, er, om de er effektive nok til skudstærkt vildt på længere afstande end 100 meter. Forstået på den måde, at kobber og messing har markant lavere vægtfylde end bly, og derfor mister projektilet hurtigere hastighed og anslagsenergi i forhold til konventionelle projektiler med en blykerne. Det betyder, når man taler om effektivitet, at de blyfrie projektiler kan have visse udfordringer med hensyn til gennemskud og projektilets ekspansion. Dels vil man gerne have både gennemskud og stor ekspansion af projektilet. Men jo større ekspansion, desto sværere kan det være for projektilet at lave et gennemskud, så man får et godt schweiss-spor at følge senere, hvis det skulle blive nødvendigt. Til gengæld giver en stor ekspansion større vævskader, og dyret dør hurtigere. Men hvis projektilet har mistet for megen hastighed, så risikerer man, at der hverken kommer gennemskud, eller at projektilet ekspanderer tilstrækkeligt. Og dermed risikerer man også, at byttet løber langt og bliver svært at finde på grund af manglende schweiss.
Kontrolleret fragmentering
Denne udfordring har Nielsen Gunparts taget op med produktionen af Sonic Ballistic Hunt. Projektilerne er lavet af messing med smalle drivbånd, der fungerer som en slags stempelringe. Derved bliver den flade på projektilet, som er i kontakt med piben, meget mindre, og projektilet kan opnå en meget højere hastighed, end hvis det var hele siden af projektilet, som skulle presses gennem løbet. Samtidig reduceres/elimineres det potentielle problem med kobber/tombak-aflejringer i piben i forhold til projektiler lavet af kobber. Den øgede hastighed er en væsentlig del af Sonic Ballistic Hunts effektivitet – også på lange afstande, hvor andre homogene projektiler ikke har hastighed nok til at ekspandere kontrollabelt netop på grund af manglende fart. Samtidig sikres en kontrolleret fragmentering af projektilet, da der er fræset tre eller fire (alt efter kaliber) revner ned igennem halvdelen af projektilet samt isat en lille dorn i spidsen af projektilet. Projektilet begynder at ekspandere, når det rammer målet, og dornen presses ned i projektilet mellem de udfræsede vinger.
Når vingerne presses ud af dornen, brækker de af på grund af metallets sprødhed, og hver vinge fortsætter igennem kroppen i en vinkel ud fra restprojektilet, som fortsætter i en bane lige gennem dyret. Vingerne har ganske skarpe kanter og virker derfor næsten som knive. Restprojektilet bevarer sin oprindelige diameter, men med skarpe kanter på grund af materialets sprødhed/hårdhed og fortsætter i en lige linje gennem dyret. I modsætning til andre blyfrie projektiler prioriterer man altså ikke en restvægt tæt på 100 % – tværtimod! Man ønsker i stedet at miste næsten halvdelen af projektilvægten i form af skærende vinger, der kan sørge for omfattende vævskader, samtidig med at restprojektilet kan lave gennemskud, da det ikke svamper op og har skarpe kanter.
Tre almindelige kalibre
Men én ting er teori, noget andet praksis. Hvordan virker Sonic Ballistic Hunt projektilet i nogle af de mest brugte kalibre på afstande over 100 meter? Vel at mærke på skudstærkt, afrikansk vildt? Det fik jeg en idé om i Sydafrika, hvor jeg sammen med Alf Martin Bråten (kendt norsk forfatter af artikler og bøger om rifler og riffelskydning) og Gordon Fjeld (indehaver af filmfirmaet VideoClip og ekspert i blandt andet rævejagt) samt Jørgen Nielsen, indehaver af Nielsen Gunparts afprøvede Sonic Ballistic Hunt på praktisk jagt med projektiler i kaliber 6,5×55, .308WIN og 9,3×62. De tre kalibre var valgt, da de nok er de mest anvendte kalibre i Danmark. Og 6,5×55 nok er den kaliber, som der er størst diskussion om, når man taler om blyfri riffelammunition.
I Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. står der:
”Til kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 2-5, enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.” og ”Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3-5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J.”
Det betyder, at blandt andet den i Norden meget anvendte kaliber 6,5 kan få problemer med at overholde loven, når man anvender projektiler uden bly, da både kobber og messing har en meget lavere vægtfylde end bly. Hos de mindre kalibre risikerer man, at projektilerne skal være så lange og cylindriske for at opnå de krævede 9 gram, at der kan opstå problemer med stabilisering, det vil sige, at projektilet tumler på vejen til målet. Desuden risikerer man, at faconen af projektilet giver så dårlig aerodynamik, at det mister alt for meget fart og dermed energi, inden det rammer målet.
Et yderligere problem med projektiler, der er alt for cylindriske, er, at de kan være meget vanskelige at få til at ekspandere ved den lavere fart. De kalibre, som kan komme i farezonen på grund af vægtkrav til projektiler efter den nuværende lov, er 6,5, 270 og 7mm. (svensk/norsk klasse 1) alt afhængigt af de enkelte riffelpibers stigning. Samme problematik kan findes ved kalibre som 222 og lignende, når vi taler om råvildt (svensk/norsk klasse 2) og de danske lovkrav om vægt/energi til råvildt.
Det er let nok at overholde anslagsenergien, men i kombination med projektilvægte på henholdsvis 9 og 10 gram med kuglens relative lille diameter, så er det pludselig et problem. Dette er et rent nordisk problem, da vi er de eneste, der laver denne kombination af vægt og anslagsenergi, hvilket man ikke ser i lovgivningen syd for os. Og hvorfor, man vælger at fokusere på både vægt og anslagsenergi i stedet for at se på effekt og projektilopbygning, må være et åbent spørgsmål.
Afprøvning på praktisk jagt
Vi testede de tre kalibre på blandt andet blesbok og black wildebeest på Indawo Game Ranch, som har store åbne sletter i let kuperet terræn, og hvor skudafstandene typisk ligger på mellem 100 og 250 meter.
Blesbok, Damaliscus pygargus phillipsi, er en antilope, som kun findes naturligt i Sydafrika og Swaziland. Der er ikke den store forskel på hanner og hunner. Vægten ligger mellem 60 og 80 kilo, skulderhøjden er ca. 1 meter og længden ca. 1,5 meter. Størrelsesmæssigt er der altså ikke den store forskel på blesbok og dåvildt.
Black wildebeest eller hvidhalet gnu, Connochaetes gnou, er også en antilope, men noget større end blesbok. Heller ikke her er der den store forskel på hanner og hunner. Vægten ligger mellem 110 og 180 kilo, skulderhøjden er ca. 1,2 meter og længden ca. 2 meter. Størrelsesmæssigt minder den altså om en lille dansk kronhjort eller en større skotsk kronhjort.
Størrelsesmæssigt ligger de to arter altså i den tunge ende, hvis man sammenligner med jagt i Danmark. Og ligesom kronvildt har ry for at være rimelig skudstærkt, så gør det samme sig gældende for black wildebeest.
Blesbok
Datamaterialet her omhandler 9 blesbok.
6 blesbok blev skudt med 6,5×55 på afstande fra 120 meter til 220 meter.
1 blesbok blev skudt med .308WIN på120 meters afstand, og
2 blesbok blev skudt med 9,3×62 på hhv. 160 meter og 185 meters afstand.
Den gennemsnitlige skudafstand for alle kalibre var cirka 162 meter.
Der var gennemskud på samtlige dyr.
Den længste flugtafstand var 40 meter (6,5×55) for et enkelt dyr, og fire dyr faldt på stedet.
Den gennemsnitlige flugtafstand for alle kalibre var altså 15 meter!
For 6,5×55 var den gennemsnitlige flugtafstand 15,8 meter, for .308WIN var den 20 meter og for 9,3×62 var den 10 meter.
Se også Figur 1.
Black wildebeest
Datamaterialet her omhandler 7 black wildebeest. 3 blev skudt med 6,5×55 på afstande fra 160 meter til 220 meter, 3 black wildebeest blev skudt med .308WIN på afstande fra 200 til 220 meter, og 1 enkelt black wildebeest blev skudt med 9,3×62 på 130 meters afstand.
Den gennemsnitlige skudafstand var ca. 192 meter.
Der var gennemskud på samtlige dyr undtagen et (.308WIN).
Den længste flugtafstand var 60 meter (.308WIN) for et enkelt dyr og tre dyr faldt på stedet. Et enkelt dyr er ikke medtaget, da det blev ramt gennem køllerne og derfor flygtede atypisk langt (300 meter).
Den gennemsnitlige flugtafstand for alle kalibre var ca. 23 meter – altså næsten det samme som for den noget mindre blesbok.
For kaliber 6,5×55 var den gennemsnitlige flugtafstand 16,7 meter, for .308WIN var den 23,3 meter og for 9,3×62 var den 40 meter.
Se også Figur 2.
Virkning inde i dyret
Vores undersøgelser af dyrene umiddelbart efter skuddet og efter flåning viste, at restprojektilet og vingerne havde gjort deres forventede arbejde gennem kroppen. Kun et enkelt dyr, en black wildebeest, havde ikke gennemskud med en kaliber .308WIN. Dyret blev skudt forfra med et indgangshul lige ved siden af venstre forben/skulder, hvorefter restprojektilet er fortsat ned igennem hele dyret. Der var gennemskud i mavesækken, men restprojektilet blev ikke fundet.
Alle projektiler, uanset kaliber, havde haft den ønskede kontrollerede fragmentering i vinger og restprojektil på skudafstande fra 120 meter til 220 meter.
Selvom mange af dyrene blev ramt, så enten restprojektilet, vingerne eller begge dele perforerede mave eller tarm, var der ikke et eneste tilfælde af flydende maveindhold ved maveskud. Vævslæsionerne virkede mere som det, man ser, når man undersøger dyr skudt med bue og pil, end når man ser på dyr skudt med konventionelt opsvampede projektiler. Både restprojektil og vinger virkede mere som skærende elementer i de efterfølgende undersøgelser. Alligevel faldt næsten 44 % af samtlige dyr på stedet, ingen dyr flygtede længere end 60 meter, og den gennemsnitlige flugtlængde for alle 16 dyr var på cirka 18 meter.
Effektiv på lange afstande
Selvom datamaterialet ikke er stort nok til at lave egentlige statistiske beregninger, så viser resultaterne fra afskydningen af de 9 blesbok og 7 black wildebeest, at Sonic Ballistic Hunt er et særdeles effektivt projektil på afstande ud til 220 meter.
Der er ikke noget, der tyder på, at Sonic Ballistic Hunt i kaliber 6,5×55 mister så meget fart, og dermed anslagsenergi på disse afstande, så projektilet ikke fungerer efter hensigten, og det kan uden problemer nedlægge skudstærke dyr i kronvildtstørrelse. Personligt skød jeg en black wildebeest på 210 meters afstand med 6,5×55. Skudplaceringen var højt på skulderen, og dyret faldt på stedet.
Blå gnu
Vi testede desuden Sonic Ballistic Hunt i kaliber 6,5×55 på blue wildebeest, Connochaetes taurinus, også kaldet oksegnu, blå gnu eller stribet gnu.
Blue wildebeest er en antilope og noget større end den nært beslægtede black wildebeest. Vægten på en tyr ligger omkring de 300 kilo, mens vægten på køerne ligger omkring 250 kilo. Højden er omkring 1,4 meter og længden omkring 2,5 meter. Altså et dyr, som er noget større end en kronhjort, og som af sydafrikanerne regnes for at være ret skudstærkt. Den anbefalede kaliber til Blue Wildebeest, fortalte vores PH, Frikkie Du Plooy, er da også kaliber 375H&H. Ikke desto mindre skød vi til og nedlagde uden problemer 5 blue wildebeest med kaliber 6,5×55. Fire ud af de fem dyr havde gennemskud. Det ene dyr, en tyr på cirka 300 kilo, som ikke havde gennemskud, blev truffet ret forfra mellem forbenene og faldt på stedet. I modsætning til de nedlagte blesbok og black wildebeest fra Indawo, blev disse dyr skudt på meget kortere afstande på en Game Ranch i Limpopo området, hvilket selvfølgelig har sikret, at projektilerne stadig havde masser af fart og energi.
Figur 3. viser, at der ikke var voldsom stor forskel på, hvor mange meter de skudte blue wildebeest løb i forhold til Figur 1. med blesbok og Figur 2. med black wildebeest.
Med kaliber 6,5×55 var den gennemsnitlige flugtafstand for blesbok 15,8 meter, for black wildebeest 16,7 meter og for blue wildebeest 34 meter.
Med en flugtafstand på cirka det dobbelte af de to andre arter, levede blue wildebeest op til sit ry som skudstærkt vildt. På den anden side må en gennemsnitlig flugtafstand på 34 meter absolut være godkendt – især når samtlige påskudte stykker vildt blev leveret på 60 meter eller derunder. Igen – med tanke på dansk kronvildt, skudt med kaliber 6,5×55 – hvor det absolut ikke er usædvanligt at se noget længere flugtafstande end 60 meter selv med meget fint placerede kugler.
Konklusion
Når man ser på effekten af de forskellige kalibre i denne undersøgelse, så er der ikke noget, der tyder på, at der er forskel på effektiviteten af denne type kugle i kaliber 6,5×55, .308WIN og 9,3×62. Heller ikke på afstande omkring de 200 meter, hvor man kunne forvente, at den mindre kaliber ville komme til kort over for de to andre kalibre på grund af den mindre vægt. Datamaterialet – især for 9,3×62 – kunne jeg have ønsket var større, hvilket ville have gjort kalibersammenligningen mere statistisk solid. Men hvis man i stedet for ser på kaliber 6,5×55 alene, og hvordan den fungerede på de tre arter, blesbok og black wildebeest på lange afstande, og blue wildebeest på korte afstande, så er det klart, at jo større og mere skudstærk arten er, desto længere er den gennemsnitlige flugtafstand. Fra 15,8 meter for blesbok til 16,7 meter for black wildebeest og 34 meter i gennemsnit for blue wildebeest. Det er der sådan set ikke noget bemærkelsesværdigt i. Men samtidig faldt 3 blesbok, 2 black wildebeest og 2 blue wildebeest på stedet efter at være ramt med et Sonic Ballistic Hunt projektil i kaliber 6,5×55, og den maksimale flugtafstand for noget dyr, uanset art, var 60 meter, hvilket jeg betragter som både bemærkelsesværdigt og som overordentligt tilfredsstillende – en ikke altid optimal kugleplacering taget i betragtning.
Der er altså al mulig grund til at håbe på, set i lyset af disse erfaringer med praktisk jagt på store, skudstærke dyr, at myndighederne ved fremtidig lovgivning om blyfri riffelammunition fokuserer mere på anslagsenergi og kuglekonstruktion end på projektilets vægt.
Projektil-konstruktionen fra Sonic Ballistic Hunt projektilerne har i hvert fald vist, at man sagtens kan lave en stabil konstruktion, der fungerer effektivt på stort vildt på rimeligt lange afstande efter danske forhold.
Video: Sonic Ballistic Hunt – en massiv messingkugle.
Vores udstyr
Kaliber: 6,5×55
Kuglevægt: 120 grain
Riffel: Schultz&Larsen M97-DL
Kikkert: Leupold 6,5-20×50
Kaliber: .308WIN
Kuglevægt: 150 grain
Riffel: Browning BLR
Kikkert: Bausch & Lomb 3-9×40
Kaliber: 9,3×62
Kuglevægt: 216 grain
Riffel: Schultz&Larsen M97-DL
Kikkert: Burris Ballistic Laser Scope 4-16×50
Skydestok: Viper-Flex
Tak til
Frikkie Du Plooy
Kobus Pfister
Dwayne ”The Winch” Trollip
(Indawo Game Ranch, Ermelo, Sydafrika)
