AF CHRISTIAN FÆRCH JENSEN
FOTO: ALEX UGALEK, JAMOTRET, MELANDER, MICHALICENKO, RANDY VAN DOMSELAAR, SANDER MEERTINS PHOTOGRAPHY, STEFANO EMBER, SZCZEPAN KLEJBUK, UHRYN LARYSA, WILDMEDIA OG YAKOV OSKANOV/SHUTTERSTOCK
Solen skinner, temperaturen er høj. Kort sagt en af de få dage i marts, hvor foråret pipper frem, selvom det kun er marts. Så er det, at man går en tur i jagtterrænet for at se, hvad der sker, hvordan har vildtplantningerne det? Hvor skal der sås en faunastribe eller tilsvarende?
Termoflasken er med, et enkelt stykke kage og ikke at forglemme kikkerten. Jeg sætter mig op i en af stigerne. Siddepuden er nu rar.
Der er et par krager i luften, så der er også mulighed for lidt regulering. Fasankokken giver lyd fra sig, kort sagt masser af naturoplevelse.
Når man sidder der i stigen, løber tankerne. Hvad er det, der rører sig i det naturpolitiske felt? Her i Nordsjælland raser debatten om høje hegn omkring en stor del af Gribskov i Nordsjælland.
Skal vi som jægere involvere os i debatten, eller skal vi bare passe vores eget jagtområde?
Vi skal involvere os. Det er i Naturpolitikken, at rammerne for vores passion sættes. Vi skal involvere os i alle de råd, nævn og udvalg, hvor det er muligt. Vi kan byde ind med viden om, hvad der foregår ude i naturen. Det er samtidigt i disse organer, vi kan øve indflydelse, det er der, oplæggene skabes. Det er i skabelsesprocessen, indflydelsen ligger. Når først der ligger et færdigt høringsoplæg, er løbet stort set kørt. Det er meget svært at ændre i noget, som politikere og administration har sagt ja til og dermed også bundet prestige op i. Vi skal som jægere finde de personer, som har interessen og evnen til at begå sig politisk og ikke mindst vil bruge tiden på det. Til gengæld er det meget udbyttegivende. Det er i hvert fald min erfaring fra Skovbrugerråd og Grønt Råd. Du sidder sammen med personer repræsenterende andre holdninger, men det er berigende, for der er respekt for andres holdninger, modsat tonen på de sociale medier.
I debatten er det ord og begreber som rewilding, biodiversitet, lysåben skov, bison og vanrøgtede dyr, der florerer. Men hvad er hvad?
Natur
Udgangspunktet for det hele er, at det ikke står særlig godt til med naturen i Danmark, for nu at sige det på jysk. Årsagen er primært vi menneskers adfærd og aktiviteter i naturen. Vi er et meget tæt befolket område. Vores eneste råstof har været vores evne til at få noget ud af jorden, ikke op af jorden. Det var det, der skabte grundlaget for vores velfærdssamfund. Prisen har været, at mange arter er blevet presset, fordi var har fjernet mange organismers eksistensgrundlag.
Vi skal genskabe naturen!
Hvad er natur? Natur er ikke en veldefineret tilstand. Naturen er et øjebliksbillede. Naturen er i evig forandring. Den er en evig kamp mellem alle arterne, hvor de, der er stærkest under de givne vilkår, vinder. Denne kamp ændrer retning, når der kommer storme, ildebrande, udsving i regnmængder, temperaturudsving, frostvintre og andre tilsvarende faktorer.
I Sverige kan man iagttage, at 2 år, efter at et stykke granskov er blevet fældet, vokser der 2 meter høje birketræer, og de står meget tæt. Det samme kan ses i Danmark. Hvis vi som mennesker beslutter os for at trække os tilbage og overlade et stykke jord til sig selv, naturen. Så springer det med stor sandsynlighed i skov. Vi brænder for eksempel store områder med lyng af for blandt andet at forhindre, at området vokser til med buske og træer. Se på engarealer, som ikke længere græsses af. Der vokser pilebuske. Natur er ikke noget stationært. Udsagnet: “Vi vil genskabe naturen” er et stærkt argument, men egentligt indholdsløst. Man bør i stedet sige, at vi vil skabe en bestemt naturtype.
Biodiversitet
Biodiversitet betyder i virkeligheden blot, hvor mange forskellige arter af svampe, insekter, planter, fugle, dyr og så videre der er i et område. Der er vel almindelig enighed om, at en meget varieret natur er mere interessant end en ensformig natur. Vores natur er blevet mere ensformig, fordi levestederne indskrænkes gennem vores udnyttelse. Det være sig til veje, bebyggelse, marker, driftsskove og den slags.
Det store spørgsmål er, hvordan øger vi biodiversiteten? Hvilke værktøjer skal vi tage i brug, og hvilke bivirkninger har vores indgreb?
Rewilding
Her kommer et af tidens hotte naturpolitiske begreber ind, rewilding. Ordet har ikke nogen dansk oversættelse, men begrebet betyder, at man vil genintroducere “nøgledyrearter”, som skal skabe gunstige levevilkår for en række organismer. Man skal her lægge mærke til ordet ”gen-”, det vil sige noget, der har været her før. Det vil jeg vende tilbage til.
De nøgledyrearter, som man taler om i relation til genskabelse af biodiversitet i skovene, er “store græssere”. Det er en samlebetegnelse for heste, køer, kronhjorte, dåhjorte, rådyr, vildsvin, bisonokser og bævere. De sidste fordi de qua deres dæmninger vil øge fugtigheden.
Ideen med rewilding er, at de store græssere vil æde græsset og samtidigt også æde de træer og buske, der vil spire frem. De store græssere inklusiv vildsvinene påvirker også områdets biodiversitet ved at træde/rode i jordbunden, og dermed skabes der bedre levevilkår for organismer. Det lyder jo meget naturrigtigt, man lader naturen passe sig selv. En sidegevinst er, at man ikke skal bruge mandskab og maskiner til at pleje naturen. Det koster jo penge.
Hvis de store græssere skal klare opgaven, skal der være en væsentlig større bestand af dyr, end vi har i dag på naturområderne. Her støder vi på den første vanskelighed. Der skal hegnes. I modsat fald spreder dyrene sig uden for det tiltænkte område (naturnationalparken) med tilhørende markskader på naboområderne, og samtidigt bliver græsningstrykket for lille i naturnationalparken. Det er dyrt at etablere et hegn, og det skal tilses og holdes vedlige. Dyr under hegn er beskyttede, de skal tilses og passes.
Vi skal huske, at rewilding er et værktøj til at opnå en større biodiversitet. Vi er vel alle tilhængere af en større biodiversitet, men vi er forpligtede til at stille kritiske spørgsmål til værktøjet. Hvilke indvirkninger har måden på omgivelserne? Inden man anlægger en ny vej, laver man et budget, hvad koster det, og hvilke indvirkninger har det på omgivelserne. Det sidste er en såkaldt VVM redegørelse.
Budget og VVM redegørelsen kan ikke laves, før man har en konkret plan for, hvorledes rewildingen skal laves, hvis det er den metode, man vil bruge. Hvilke store græssere vil man bruge. Er det kronhjortene, kreaturer, heste, elge, bisonokser for at nævne dem, der er i spil. Det hegn, som skal holde dyrene i det ønskede område, er enten et 1 meter højt hegn bestående af to tråde (et kreaturhegn) eller et 2,5 meter højt tæt hegn for at holde kronvildt, elge eller bison inde. Omkostninger er vidt forskellige. Indvirkningerne på naturen er vidt forskellige. Det høje hegn vil forhindre rådyr, dådyr, sika og kronhjorte i at vandre frit.
I sidste hjortevildtsrapport blev det påpeget, at den genetiske diversitet blandt kronhjortene i Danmark er lav. Vi skal huske, at genetisk diversitet er et element i biodiversiteten, som vi er forpligtede til at bevare. Et højt hegn i en stor del af Gribskov vil udgøre en væsentlig barriere for genspredning mellem kronhjortene i Nordsjælland.
Et af kritikpunkterne mod Kongernes Nationalpark Nordsjælland var, at området ikke var sammenhængende, der manglede derfor korridorer, hvor dyrene kunne komme fra det ene område til det andet. Der er dog ingen hegn omkring Nationalparken. Hvorfor gælder det samme argument ikke i begge situationer?
Valget af dyr til rewildingen er væsentlig dels i relation til naturplejen og dels i relation til omgivelserne. Nogle dyr kan for eksempel ikke tåle at spise gyvel. Deres måde at afgræsse på er forskellig, så den efterladte plantehøjde er forskellig og dermed også levevilkårene for organismerne. Samspillet mellem større græssere og naturbrugerne kan give udfordringer. Hunde og kreaturer er ikke altid uproblematisk. Jeg har selv oplevet, at en tamko jagede en hund, fordi hunden kom for tæt på den nyfødte kalv. Hunden reddede sig, fordi den smuttede under hegnet. Eksemplet er ikke enestående. Ryttere har påpeget, at der kan opstå konflikter mellem ridehestene og “vildhestene”. At komme imellem en elgkalv og elgkoen virker ikke tillokkende. Disse sammenstød er ikke hypotetiske, for man ønsker en tæt dyrebestand i et af Danmarks tætteste beboede områder.
Dyrene skal holde græs og træer og buske nede i dele af skoven. Det burde være overflødigt at pege på, at fødemængden varierer i løbet af året, men også fra år til år. Der er forskel i nedbørsmængder, deres fordeling over det enkelte år og frostperioder. Fødemængden om sommeren er en anden end om vinteren. Landmændene har løst denne udfordring ved at samle foder sammen om sommeren/efterår og så bruge det om vinteren.
Men i den ægte rewildingstanke må der ikke tilskudsfodres, fordi man derved fører ekstra næringsstoffer ind i området, og det er jo ikke på naturens præmisser. Konsekvensen er meget enkel. I dårlige tider sulter dyrene, for de kan jo på grund af hegnet ikke søge føde andre steder. Når dyr er under hegn, har ejeren ansvaret for deres pasning. Der skal føres dagligt tilsyn med dyrene, også for at man bliver opmærksom på syge dyr. De skal enten helbredes eller aflives. Hvis man ikke lever op til dette ansvar, er det vanrøgt. I den rigtige natur klarer de store rovdyr aflivningen, som nok kan være brutal, men ikke langvarig som udhungring.
For jægere er det naturligt, at dyr dør, men det skal ske så hurtigt som muligt. Vi har ingen forståelse for, at dyr under hegn dør som konsekvens af mangel på føde.
Ifølge dansk lovgivning skal kreaturer og får øremærkes og registreres i CHR registeret. Det betyder også, at døde dyr skal bortskaffes af DAKA. De må ikke blive liggende til biotopforbedring. Det gælder selvfølgelig også dyr, der holdes under hegn i skovene.
Hvor effektiv er rewilding til at skabe biodiversitet? DCE har udgivet en rapport om rewilding: “Biodiversitetseffekter af Rewilding”. Det er en videnskabelig rapport med de fagudtryk, det medfører. Rapporten er interessant læsning. I relation til denne artikel vil jeg fremhæve et par ting. Det er et gennemgående træk, at der er meget stor usikkerhed om konklusioner, for man har ikke megen viden om emnet baseret på praktiske erfaringer, ordet omkostninger berøres ikke. Andre fagfolk gør opmærksom på, at rewilding er en meget omkostningskrævende fremgangsmåde.
Det er ikke alle eksperter i Danmark, der er enige i, at rewilding er den bedste metode. Husk rewilding er en metode, ikke et mål. Det har derfor mening at underkaste metoden en kritisk analyse. Der er afsat 888 millioner kroner til naturfremme. Man kan være politisk enig eller uenig i, om pengene skal gå til dette eller eksempelvis til ældrepleje. Men vi kan vel alle være enige i, at pengene til de enkelte formål skal bruges mest effektivt.
Hvordan er det gået med rewildingprojekter
Randers Regnskov hævder, at de var de første. De udsatte nogle bisoner. Otte ud af tolv bisoner døde i perioden 2012-2019. Ifølge Randers Regnskov skyldtes den høje dødelighed, at de var sat ud i et område, der var uegnet til bison. Man havde åbenbart ikke i tilstrækkelig grad undersøgt bisonens krav til levesteder.
Naturstyrelsen udsatte i 2012 syv bisoner. Af dem er 5 døde i mellemtiden. Der har i perioden været i alt 26 bisoner, af dem er 12 døde, det vil sige knap halvdelen. Ifølge en dyrlæge bliver dyrene i naturen 20-30 år gamle. Antallet af hundyr er det samme gennem hele perioden, og der er ikke født kalve i 2020. Naturstyrelsens forklaring på den manglende avlssucces er blandt andet, at hele den nuværende europæiske bisonbestand stammer fra 54 dyr, hvilket var det antal, der var tilbage efter 1. Verdenskrig. Den høje dødelighed skyldes ifølge Naturstyrelsen indavl, med deraf følgende svagheder. Naturstyrelsen skriver dog selv, at bestanden er vokset betydeligt.
Jeg kan ikke undlade at sammenligne forklaringen med Whitetailens historie i Finland. I dag er der mere end 100.000 individer. De stammer fra en udsætning af 6 dyr i 1934, en han og fem hundyr. Denne bestand blev i 1949 suppleret yderligere med en han og to hundyr for at undgå indavl. Disse tre dyr døde ifølge de samme kilder i løbet af den første vinter. Hannen kan selvfølgelig have spredt sine gener inden døden. Under alle omstændigheder stammer bestanden fra et eller to handyr. En genundersøgelse fra 2012 viste, at der var en normal gendiversitet i nutidens dyr. Levevilkårene har åbenbart en afgørende indflydelse på bestandsudviklingen.
Danmark
På Mols har naturstyrelsen brugt kvæg i form af en blandingsrace af 2 malkekvægracer og 9 slags fedekvæg. Der også gutefår. En race, der kan føres tilbage til vikingetiden. I enkelte områder er der heste. Resultatet af behandlingen af dyrene har været meget omtalt i dagspressen. Behandlingen har været så lemfældig, at Miljøministeren har taget afstand fra den. Formålet med projektet har været at bevare et overdrev. Overdrev er et område, hvor der har været vedvarende græsning i mange år. Det er ikke noget naturen har skabt, men et resultat af menneskelig indgriben.
Et andet naturprojekt på Mols er Molslaboratoriet. Det er ejet af Naturhistorisk museum i Århus. De fortæller selv, at de har eksperimenteret med mange former for naturforvaltning. Det nye sort er rewilding. Som store græssere bruger de kreaturer (galloway) og heste. Antallet får lov til at tilpasse sig til det antal, som der er mad til om vinteren. De skriver selv, at dyrene er underkastet veterinærtilsyn. En dyrlæge har dog anmeldt Molslaboratoriet for overtrædelse af lovgivningen, men om det er for at have overtrådt nogle af de mange indviklede papirregler, eller det er dyreholdet, ved jeg ikke.
Jeg er meget enig i, at rewilding er det nye sort, som Molslaboratoriet skriver. Det betyder desværre, at nogle af aktørerne føler, at de er hævet over almindelig anstændig opførsel, herunder lovgivning. Samtidigt betyder det, at det ikke kan diskuteres. Hvis man er af en anden opfattelse, så er man imod naturen.
Nej, rewilding er et værktøj til at opnå en bestemt naturtype og skal derfor vurderes ud fra de virkninger og bivirkninger, det har i et givet område, herunder også omkostningerne. Hegn på 2,5 meters højde er ikke gratis, dagligt tilsyn med dyr spredt ud over et stort område kræver også ressourcer.
Jeg håber, at blæsten omkring behandlingen af dyrene har skabt så stor bevågenhed, at forsøgene på at blive fritaget for overholdelse af dele af dyrelovgivningen bliver stoppet.
Bison
Den europæiske skovbison er også i visse kredse det nye sort. Lad mig starte med at slå fast. Vicenten, som den heder på latin, har aldrig levet i Danmark. Naturstyrelsen skriver ganske vist, at den er genudsat. Man kan ikke genudsætte noget i et område, hvis det ikke har levet der før.
DCE skriver blandt andet i en rapport om natur i Vendsyssel, at bisonen er genudsat. Begrundelsen, for at de kan bruge ordet genudsat er, “at den er hjemmehørende i vores biogeografiske region”. Jeg synes, at naturdebatten skal være præget af ærlighed, ikke mere eller mindre smarte fortolkninger. Hvis man mener, at bison er et hensigtsmæssigt værktøj at bruge i naturplejen, så sig dog ærligt, at man vil indføre den, i stedet for at pakke det ind som noget godt i sig selv.
Nå nu må jeg vist hellere komme ned fra jagtstigen. Tiden løber, når man sidder der og nyder, hvad der rører sig.
