TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN. OVERSÆTTELSE: NIELS DYGAARD
FOTOS: TORBEN MØLLER-NIELSEN OG BERETTA
Beretta har hjemme i Norditalien i provinsen Lombardiet cirka en times kørsel fra Milano. Det område, hvor både fabrikken og administrationen findes, er våbenindustriens svar på Silicon Valley i USA. Her, i ”Valle Trompia” (Trompia dalen) finder man næsten alle Italiens våbenproducenter, såsom Zoli, Perazzi, Rizzini, Caesar Guerini med flere. Berettas hovedkvarter befinder sig i en italiensk ”villa” på en vej – naturligvis med navnet – ”Via Pietro Beretta”.
Udefra ser den ikke ud af meget, men når man først er kommet igennem de kæmpestore jernlåger, indser man, at en italiensk ”villa” snarere er på størrelse med en mindre borg eller et gods. Og på denne måde er den stor nok til at huse det meste af administrationen for et stort firma som Beretta.
Produktionsfaciliteterne, der fremstiller ikke mindre end 1.500 våben om dagen, befinder sig i to fabrikker i den lille by – ”Beretta Uno” og ”Beretta Duo”. Fabrikkerne dækker et areal på cirka 110.000 kvadratmeter. Beretta beskæftiger i dag omkring 3000 medarbejdere over hele jorden.
Historien om Beretta begynder med Bartolomeo i 1526. På den tid fremstillede Beretta ikke hele våbnet, men kun den vigtigste del, løbet. ”Dogerne i Venedig”, som købte løb hos Beretta, blev pludselig en vigtig magtfaktor i Norditalien, simpelthen fordi de vandt de fleste af de småkrige, de deltog i, da deres geværer rent faktisk skød mod fjenden og ikke eksploderede i hænderne på dem. Løbene, produceret af Beretta kom således til at spille en vigtig rolle i ændringen af magtbalancen mellem ”Kongeriget Milan” og ”Dogen i Venedig”. Vi har kendskab til Berettas rolle i denne magtkamp takket være en salgskvittering fra 1526, som er blevet bevaret. Af denne papirstrimmel fremgår, at ”Bartolomeo Beretta” i Gardone får 296 dukater for salget af 185 arkebuseløb til arsenalet i Venedig. En arkebuse er en flintelåsbøsse. Det var på denne tid, at ”The Lord of Milan” sendte en mand til Gardone for at finde ud af hemmeligheden ved våbnene fra ”Valle Trompia”. Denne industri spion var ikke en ”hr-hvem-som-helst”,, men selve essensen af ”Renæssancemennsket”, som på den tid snarere var beskæftiget med at male et maleri af en dame med et gådefuldt smil. Men, da han også var en særdeles dygtig opfinder og ingeniør, var han formodentlig den bedste til at finde ud af, hvordan disse løb af høj kvalitet blev lavet. Og hvad var Navnet? Leonardo da Vinci. Lykkedes det så for ham? Der er ingen, der helt ved det, men hvad der helt sikkert vides er, at Beretta slog sit navn fast for cirka 500 år siden som producent af våben af højeste kvalitet. Et ry, som de har haft lige siden.
Beretta – et verdensomspændende firma
Italienske våbenmagere har haft massevis af stål i hænderne, siden Leonardo da Vinci besøgte bjergene i Lombardiet som industrispion. I dag er Beretta et internationalt firma og er direkte eller indirekte involveret i 26 firmaer i Nordamerika, det meste af Europa, Rusland, Kina, Australien og New Zealand. Højt profilerede mærkevare navne som Sako, Tikka, Burris, Steiner, Benelli og A. Uberti hører nu til ”Beretta Holding”. I 2015 havde selskabet en omsætning på mere end 660 millioner Euro.
I 2016 indviede Beretta ekstraordinært et produktionsanlæg i Tennesee i USA, men den største del af våbenproduktionen foregår stadigvæk i den lille, italienske by i Alperne. I dag fremstiller Beretta også beklædningsartikler, optik og andet tilbehør, hvilket udgør en fjerdedel af omsætningen. Men det er produktionen af jagt- og sportsvåben, som er kerneforretningen for Beretta. Kun cirka 10 % af våbenfabrikationen er ikke jagt- og sportsvåben, men beregnet til militære formål. Beretta har en lang tradition som leverandør af for eksempel håndvåben til politi og militær over hele jorden. Dette har også medvirket til at gøre navnet Beretta til et af verdens mest kendte mærkenavne, hvad våben angår. Hvis navnet på en pistol nævnes i en film, er der stor sandsynlighed for, at det er en Beretta. Hvad Beretta især er kendt for, er dog deres Over/Under haglgeværer. Besøger man en lerduebane, eller er man på fasanjagt med sine jagtkammerater en weekend er der næsten garanti for at møde en model fra 680-serien.
I 1933 fik Beretta patent på et design, baseret på jagtgeværer fra Holland & Holland, men fremstillet på basis af en monobloc. Og så i 1955 kom gennembruddet med den første, masseproducerede O/U – S55´eren. Selv om denne model ikke revolutionerede jagtverdenen, præsenterede den jægerne for tre egenskaber i det samme gevær, som man aldrig tidligere havde set: det var bundsolidt, det skød godt, og det var til at købe for penge. Så med et var det muligt for den almindelige jæger og konkurrenceskytten at erhverve et gevær, som ikke ville svigte ham trods megen brug – og man behøvede ikke engang at optage lån eller sælge bilen for at kunne betale det.
I dag har Beretta et stort udvalg af jagtgeværer. Lige fra meget overkommelige til meget dyre af slagsen. En splintery model, A400 med ”KickOFF” – et nyt rekyldæmpende system – og GunPod 2, en elektronisk skudtæller, som kommunikerer direkte med Beretta via ens smartphone – har en salgspris på 1.750 Euro, og en model 692 kan man få for omkring 3.800 Euro. Firmaets nye ”arbejdshest” er model 690, som har en salgspris på cirka 2.400 Euro. Den kommer naturligvis både i en jagt- og i en sportsudgave. Den er ifølge Beretta den hidtil stærkeste version af den berømte ”Silver Pigeon” med en endnu mere solid lås, forbedrede Optima Bore HP chokes med bedre ballistik, og med designdetaljer fra langt dyrere modeller og for at reducere vægten med aluminiumsdele overalt, hvor det har været muligt og stål ikke påkrævet.
Hvis man ønsker at ofre lidt mere på sin Beretta, er der to muligheder. Man kan vælge en top model som for eksempel SO5, og skulle man ønske den med specielle graveringer, er det ikke noget problem. Som Berettas chefgravør, Luca Casari siger: Kun kundens fantasi sætter grænsen – for både design og pris!
Men jeg må indrømme, at jeg ved mit besøg faldt for en temmelig atypisk Beretta. For få år siden lavede de en ny side-by-side – 486 Parello´en. Denne model er i dag blevet forfinet, eller snarere re-designet af den australske designer Mark Newson, som blev bedt om at give sit bud på, hvordan et gevær skal se ud. Resultatet er efter min mening ikke mindre end forbløffende! Det er et usædvanlig smukt gevær. Det er utrolig elegant, næsten feminint, velafbalanceret, ingen skarpe kanter at se nogen steder og med små, fremragende detaljer, som gør det til min favorit sammenlignet med de bedste, håndlavede engelske bøsser. Selv om denne udgave af 486´eren er laser-graveret – man kan selvfølgelig få den håndgraveret, hvis penge ikke er noget problem, er graveringerne af en sådan kvalitet og med en så stor sans for detaljen, at man skulle tro, at det var Luca Casari selv, der havde gjort det. Graveringen er en hyldest til Asien som fasanens oprindelsesland og passer særdeles fint til geværet. Prisen? Cirka 20.000 Euro.
Moderne fabrikation
Våbenfremstillingen i Berettas fabrikker har ingen lighed med de støvede, mørke kælderlokaler, som man ofte associerer med våbenproduktion. Den foregår i store, lyse haller, med små øer med grønne planter, hvor medarbejderne kan sætte sig i pauserne, og med pletfrie gulve, der leder tanken hen på operationsstuer, hvor store glasvægge beskytter personalet mod støjen, der kommer fra deres robot-kolleger. Meget af fabrikationsprocessen, særlig den del, der involverer brugen af giftige kemikalier, udføres af maskiner. Maskinerne indtog er én grund til produktionen af 1,500 våben hver dag, men de er også en medvirkende årsag til at holde priserne lave uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Men, hvis kunden ønsker særlig opmærksomhed omkring detaljerne og virkelig udsøgt skæftetræ, kommer Berettas kompetente specialister på banen. Dette er især synligt i den lille ”wood-shop”, hvor 5 – 10 arbejdere er travlt beskæftiget med færdiggørelse skæfter. Dette er virkelig håndarbejde med specielle arbejdsredskaber, som bruges til at udskære, bøje, slibe og afpudse et stykke udsøgt valnøddetræ, indtil det efter timers forarbejdning fremstår som et kunstværk.
Det samme kan siges om gravørernes værksted. Til forskel fra træværkstedet har gravørerne ”et penthouse-værksted” øverst oppe i fabriksbygningen hvor der igennem de store vinduer er sørget for tilstrækkelig meget sollys. Og når man ser på størrelsen af de små detaljer, udført af Luca Casari og hans medarbejdere, forstår man, hvorfor hver eneste lysstråle er nødvendig. Når man arbejder på et våben med en prisseddel på måske 50.000 Euro, skal man ikke blot have en rolig hånd, men er også nødt til helt nøjagtigt at kunne se, hvad man laver, selv om man sommetider skal have et forstørrelsesglas for at se alle detaljerne.
Mange af de ansatte bor i ”Gardone Val Trompia”. Naturligvis er Beretta den største arbejdsgiver i byen, men fordi firmaet har været her i 500 år, er det blevet en slags familieforetagende, ikke kun for Beretta familien, men også for mange andre familier, hvor man generation efter generation har arbejdet i firmaet. Dette skaber en meget speciel atmosfære uanset, hvor man befinder sig i systemet. Det er, som at besøge én stor familie, hvor alle gør, hvad de kan for at optimere arbejdsmiljøet.
Innovation og ekspansion
Men hvad er det, der gør Beretta i stand til at være blandt de absolut førende inden for våbenfremstilling igennem 500 år? Jo, en af forklaringerne er, at alle ansatte opmuntres til at komme med forslag til forbedringer eller endog nye produkter. Det er derfor ikke kun den betydelige ekspertise fra Berettas R&D-udviklingslaboratorium, der udnyttes, men også hvad manden på gulvet bogstavelig talt måtte foreslå i løbet af produktionsprocessen. Ingen ide dårlig – alt er muligt. Og på den måde undgår Beretta en af de mest almindelige fejl hos gamle firmaer:”Vi kan lide tingene præcis, som de er, og tak for det.” Hos Beretta er man altid åben over for nye måder at drive forretning på. Selvfølgelig forsker R&D i nye ideer, mange af dem må dog kasseres af forskellige grunde som: udgifter, ressourcer, strategi o.s.v., men R&D- folkene er dybt professionelle.
På den anden side holder selskabet et vågent øje med ny teknologi og nye strømninger i samfundet. Et godt eksempel herpå er Berettas App Gunpod 2. Dette er en App til mobiltelefonen, som hjælper dig med at holde styr på masser af ting omkring jagt og skydning. App´en er i stand til via Bluetooth at kommunikere med en lille skudtæller, indbygget i skæftet med henblik på at gøre det lettere for dig at følge med i, hvor og hvornår du har skudt de forskellige runder. De indsamlede data, inklusiv den sti, du dagen igennem har fulgt, samt mange andre oplysninger om dit jagtår lagres i den mobile App og kan endvidere gratis gemmes i en dertil beregnet, sikker server hos Beretta. Du får således en let og fri adgang til din digitale jagt- & skudkalender, hvor du let kan gå tilbage og se, lige præcis hvor mange skud, du afgav, og hvor du afgav dem, hvor langt du gik, hvor og hvornår du gjorde det, og du kan endda gemme de fotos, som du tog med mobiltelefonen og vide nøjagtigt, hvor og hvornår du oplevede den flotte dublering til snepper. Også med hensyn til sikkerhed er denne App praktisk. Du kan indkode 112 eller et hvilket som helst andet nummer, du måtte ønske at ringe til i tilfælde af en ulykke, trykke på Beretta-logoet på App´en, og du får alarmnummeret på ”speed dial”. Fordi GunPod 2 ved, hvor du befinder dig, er dine nøjagtige GPS-koordinater også lette at videresende til et redningshold, hvis dette skulle blive nødvendigt.
Det er ikke kun på grund af innovation og nye geværer, at Beretta holder sig i førerfeltet. Foruden opkøb af andre våbenfirmaer som Sako og Benelli, har Beretta også investeret i produktion af optik, beklædning og anden slags ”high-end udstyr”, så vor tids Beretta er ikke kun geværer og pistoler, men også skjorter, trøjer, tasker, hatte, kikkerter og meget mere, som det passer sig for et kendt ”brand” i det 21. århundrede.
Beretta museet
Der er ingen tvivl om, at selv om Beretta altid er på udkig efter nye ideer og er banebrydende med hensyn til innovation, har firmaet, der har ligget på det samme sted og været ejet af den samme familie i 500 år stor respekt og veneration for fortiden. Dette bliver helt evident, hvis man er så heldig at få adgang til familiens eget, ”lille” museum i villaen på ”Via Pietro Beretta”. Museet befinder sig i, hvad der var tidligere tiders salgslokaler, og montrene med geværerne er en del af, hvad der blev brugt på udstillinger overalt i Europa.
Museet udstiller ikke blot Beretta-våben. Det er Beretta familiens private samling, og derfor står der også Mausere, Mosin Nagants og mange andre, fine geværer af forskellige fabrikater. Samlingen med dens over 900 våben dækker mange områder og æraer inden for våbenhistorien. Lige fra flintelåspistolen fra 1550 med et løb, lavet af Bartolomeo Beretta til eksempler på udviklingen af Berettas største succes, S55´eren, som var den første, masseproducerede O/U. Der er guldbelagte maskinpistoler bestilt af arabiske prinser, og der er helt specielle pistoler fra 1. Verdenskrig, beregnet til at klippe pigtråd over, og en imponerende puntgun, der ligner en lille kanon, men blev brugt til gåse- og svanejagt.
Museet er desværre ikke åbent for offentligheden. Det er en skam, for det er en åbenbaring for alle, der er interesserede i våben og deres historie. Det sker ikke tit, at man har lejlighed til at se så mange fine, velbevarede våben på ét sted. Jeg tilbragte måske et par timer der, hvor jeg lyttede til historier om blot nogle få af våbnene, men jeg kunne let have tilbragt hele dagen der, da hvert enkelt våben har sin egen, interessante historie at fortælle. Måske tilsmiler heldet mig igen i fremtiden, så jeg får lejlighed til at se og høre mere om de andre våben, som jeg gerne ville have kigget nøjere på.
Museet udstiller også nogle af Berettas mindre heldige opfindelser, som rent faktisk blev produceret. Min personlige favorit blandt dem er haglbøssen uden aftrækkere. Det er en smukt udseende bøsse, nydelig og elegant, men for at affyre den, skulle man trykke på en knap på siden af baskylen. Ikke det mest sikre design, og jeg formoder, at nogle få skud gik af utilsigtet, inden man stoppede produktionen af den.
Se en video om Berettas private museum.
Hvad bringer fremtiden?
Jeg spurgte en repræsentant for Beretta om, hvordan de ser på fremtiden for våbenindustrien i lyset af våbendebatten i USA og demonstrationerne imod jagt. Beretta har et positivt syn på fremtiden. De har ikke oplevet tilbagegang i salget, faktisk lige det modsatte. Og ved at investere massivt i moderne produktionsfaciliteter som robotter til det tunge og farlige arbejde, laserteknologi til udsøgte graveringer – se blot på Marc Newson 486! og ved at have de dygtigste håndværkere ansat til de dele af produktionen, hvor der kræves særlig opmærksomhed på detaljerne, og ved konstant at udfordre sig selv og markedet med nye ideer og produkter ser fremtiden lys ud for familievirksomheden i den lille, italienske bjergby. Forsætter Beretta ud ad den sti med stilfuld, holdbar kvalitet i alle prislag, ser jeg ingen grund til, at firmaet ikke skal skulle kunne fortsætte sin succeshistorie i de næste 500 år. Intet slår ”værdi for pengene”!
Historien om ”Trident´en”
Berettas logo, den ikoniske ”trident”, er i virkeligheden slet ikke en trefork – sportsvognen Maseratis logo er derimod en trefork – men tre pile i en cirkel er et af de mest kendt logoer inden for jagtverdenen, selv om logoet faktisk er ganske nyt. Igennem årene har Beretta haft flere, forskellige logoer. Et var et skjold med initialerne ”PB” (Pietro Beretta), og en and med udbredte vinger og teksten ”Fabbrica d´Armi Pietro Beretta”. Berettas nuværende logo blev tegnet af digteren, dramatikeren, soldaten og journalisten Gabriele d´Annunzio, som døde sidst i 1930´erne. Han kreerede logoet som et udtryk for viljen til at få ting til at ske. De tre pile i cirklen symboliserer tre skud affyret fra et krigsskib, angribende en fjende. Pilen til venstre symboliserer det første advarselsskud, rettet mod skibets agterende. Pilen til højre symboliserer det andet advarselsskud, rettet mod forstavnen. Pilen i midten symboliserer det sidste skud, rettet direkte mod skibet, hvis fjenden ikke overgiver sig.
Logoet blev kaldt ”Dare In Brocca”, som kan oversættes med ”Ram målet”. Pietro Beretta blev fascineret af logoet og spurgte d´Annunzio, om han ikke kunne ”låne” det. Og det kunne han faktisk. Gabriele d´Annunzio overdrog virkelig alle rettigheder til Beretta, og det har lige siden været det let genkendelige logo for højkvalitetsvåbnene fra Beretta.
