Anstandsjagt efter vildsvin ligner anden anstand efter for eksempel råbuk, og i højsæsonen retter jagten sig typisk mod det vildt, der nu kommer for, herunder vildsvin. Ofte sidder man i et skydetårn eller en skydestige placeret i et skovbryn eller i tilknytning til anden bevoksning med udkig over åbne områder. Den høje placering giver godt overblik og kuglefang og mindsker desuden risikoen for, at vildtet får fært af jægeren. Man kan dog sagtens bare placere sig på jorden, eventuelt med siddeunderlag eller jagtstol, på et oplagt sted. Et skjul giver selvfølgelig bedre dækning, og mange vælger at placere sig på halmballer og lignende, som forefindes i terrænet, og som vildtet er vant til. Man må endda i modsætning til i Danmark jage fra hus, selvom det alligevel sjældent sker. Dog kan det være relevant i områder, hvor vildsvinebestanden er stor og skaderne voldsomme selv nær bebyggelse. Nogle vælger også at placere sig inde i åbne skovpartier, hvor der er godt udsyn mellem stammerne. Vildtet er ofte i bevægelse i større grad end ude på markerne, men er generelt mindre årvågent.
Det gælder om at liste sig på plads. Hvis man skal over en mark for at komme til sin post, bør man skrå lige ind over marken. Afsættelse af fært langs skovbrynet, som man umiddelbart kunne tænkes at vælge for at pürsche sig hen til tårnet, bør undgås. Vildtet vil hurtigt få fært af jægerens spor og fortrække tilbage til skoven, inden det er kommet fri af skovbrynet. Hvis sporet i stedet går midt ude på marken, har vildtet blottet sig, længe inden det opfanger færten. Erfarne vildsvin patruljerer endda rundt om skydetårne i behørig afstand for at sikre sig, at ingen har listet sig derhen, før de viser sig ude på marken.
Når man først har placeret sig ud fra overvejelser om vildtets færden og vindretning, gælder det om at sidde stille. Vildtet registrerer i højere grad bevægelser end farver og konturer, så enhver hurtig bevægelse, vil skræmme vildtet bort. De jægere, der får størst udbytte både på anstand og også på drivjagt, er dem, der formår at liste op i tårnet og derefter blive ”til sten”. Alle nødvendige bevægelser, der kan observeres udefra, bør foregå i slowmotion. Desuden bør enhver frembringelse af lyd så vidt muligt undgås.
Jagten bedrives mest hensigtsmæssigt om aftenen. En time før solnedgang eller endda tidligere er et godt tidspunkt at komme på plads på, så man ikke forstyrrer vildt, der er på vej ud. Det er særligt lige omkring solnedgang, at der kommer bevægelse i vildtet. Vildsvinene er dog som regel de allersidste, der viser sig, og ofte kommer de lige akkurat før lukketid.
På vildsvinejagt er derfor fordelagtigt med en lysstærk sigtekikkert, så man får de værdifulde sidste minutter med. Man kan ofte sidde og tænke, at nu er det ved at være slut – ”der kommer ikke gris i aften”. Hvis man i den situation bliver siddende ti minutter mere, får man samme tanke igen. Tvinger man sig selv til at vente yderligere ti minutter, er man meget ofte heldig at høre det første grynt og derefter se de mørke lavbenede silhuetter af gris. Her kommer en lysstærk sigtekikkert til sin ret, og et belyst trådkors hjælper til den rette placering af skuddet. Denne situation forekommer oftest forår og efterår. Om sommeren er det lyst så længe, at vildsvinene må komme frem, mens det stadig er lyst. Om vinteren er det omvendt mørkt så tidligt, at chancerne bliver mindre.
Hvis man tidligt på aftenen ser harer, andet småvildt, drosler og tilsvarende komme fredsommeligt ud fra skovbrynet, så ved man, at man er godt placeret. I hårdt og vådt vejr kommer vildtet typisk ikke ud i det åbne, og der kan en placering i læ i skoven være bedre.
Lokkejagt
Ved anstandsjagt på vildsvin ligesom under pürschjagt og en kombination af disse jagtformer kan der anvendes lokkekald til at lokke vildsvinene til. Det mest almindelige er et kort stykke slange à la støvsugerslange påsat et mundstykke. Ved at puste deri og bruge sin hånd som ventil i den modsatte ende kan man ved øvelse formå at frembringe livagtige gryntelyde. Man skal forsøge at frembringe rolige lyde, der simulerer en veltilpas gris, der har fundet god føde. Man kan nemt komme til at lave skarpere hyl, der omvendt alarmerer grisene og får dem til at fortrække. Med den rette træning kan det være en effektiv måde at lokke grisene til.
Det kræver tålmodighed at sidde på anstand, og man får ringe udbytte, hvis man sidder uroligt og forlader posten tidligt. Så det falder ikke i alles gemyt at sidde time efter time og spejde efter vildt. Mange dage ser man ingenting. Andre dage er det, som om hele skoven er levende, og adskillige harer, ræve, grævlinger, råvildt, elge og et væld af fugle færdes omkring tårnet. Det giver de helt særlige naturoplevelser, hvor man over længere tid kan observere vildt, der ikke har fået fært af jægeren, agere fuldstændigt afslappet og naturligt. Det er spændende at observere dyrenes interne interaktioner, og hvordan de forskellige arter gebærder sig i forhold til hinanden. Vildsvin er mere følsomme over for forstyrrelser end de fleste andre arter. Alligevel kan man godt nedlægge en ræv eller en buk tidligt på aftenen uden at ødelægge chancerne for vildsvin senere. Vildsvinene bevæger sig ofte flere kilometer fra deres hvilepladser til fourageringsområderne og bemærker derfor ikke forstyrrelsen ved skudafgang. De fleste andre arter bliver også kun relativt lidt påvirkede ved afgivelse af skud, da støjen er svær at lokalisere. En uforsigtig hosten kan langt hurtigere rydde en mark for vildt end et riffelskud.
Foderpladser
Anlægning af foderpladser til at holde vildsvin væk fra markerne og til at lette beskatningen af bestanden er blevet meget almindelig i Sverige. Foderpladsen kan udformes på mange forskellige måder, og der findes et utal af produkter på markedet, der kan tilfredsstille enhver interesse. Det er vigtigt, at vildsvinene bliver trygge ved foderpladsen og forventer at kunne finde lækker mad der, da pladsen ellers ikke kommer til at blive en succes. Foderet er typisk majs, ærter, roer, korn af forskellig slags, men handler i høj grad også om, hvad man kan skaffe ved lokale aftaler i nærområdet. Vildsvin er heldigvis sjældent kræsne og vil sætte pris på en stabil og god fødeforsyning uanset det nærmere indhold. Majs er dog altid et sikkert valg, og nogle vælger også at blande smag i foderet som eksempelvis anis, vanilje eller færdigblandede produkter. Det er vigtigt, at der er en stabil forsyning af foder, ellers vælger grisene hurtigt at besøge andre mere sikre foderpladser. Automatiske foderspredere er velegnede, og man bør indstille den til at sprede lidt ad gangen med en vis frekvens i stedet for en stor samlet mængde én gang i døgnet. Derudover skal den gerne sprede foderet bredt ud, så vildsvinene skal bruge længst mulig tid på at finde det og i øvrigt spreder sig ud, så der opstår sikre skudchancer.
Foderpladsen bør ligge, hvor vildsvinene hurtigt bliver trygge ved den. Altså hvor de kan nærme sig den uset og hurtigt kan søge dækning igen, og hvor de ikke forstyrres, mens de er på foderpladsen. Foderpladserne skal blandt andet holde vildsvinene væk fra markerne, så de skal ligge så langt væk fra dem som muligt. Og man skal selvfølgelig heller ikke placere foderpladser tæt på anden mands revir, så man så at sige fodrer vildtet over på sin side af hegnet.
Skydetårnet bør stå i forholdsvis kort afstand til foderpladsen – langt nok til, at man ikke sidder lige oven i dyrene, men kort nok til, at man også om natten kan afgive et forsvarligt skud – 30 til 50 meter er en passende afstand. Skydetårnet gør også, at det er lettere at få ordentligt kuglefang på hele foderpladsen. Tænk på vindretning i forhold til placering. Den dominerende vindretning i Sverige er ligesom i Danmark vest og sydvest. Derfor kan man med fordel placere tårnet øst og nordøst for foderpladsen og også nord og syd for det. Vær opmærksom på lokale forhold, og læg mærke til, om vinden snurrer i forbindelse med en skovvej eller vendeplads. De seneste års udvidede regler gør, at man må bruge kunstigt lys på foderpladsen, som virkeligt øger det tidsrum, man kan jage på. Og med termisk sigte og/eller natkikkert er der rigtigt gode muligheder for at holde bestanden i skak ved én eller flere foderpladser på sit revir, da man i princippet kan jage døgnet rundt og året rundt. Derudover kan kameraer med live-streaming, censorer og et solpanel holde én underrettet om enhver aktivitet, selv om man ikke sidder i skydetårnet eller skulle være slumret hen, hvis man ynder det elektroniske grej på jagt.
Bøgetjære og lignende anvendes også af mange jægere til at lokke vildsvin til. De kan lugte det på kilometers afstand og kan ikke modstå fristelsen til at gnubbe sig op ad det. De forbliver dog sjældent ved tjæren i længere tid. Derfor bruger nogen det i kombination med fodring for at lokke dyrene til. Andre bruger det alene for at lokke dyr til terrænet eller blot for at konstatere, hvor stor bestanden er med et opsat vildtkamera. Man kan med fordel også placere en saltsten i nærheden af en foderplads, der også besøges af andet klovbærende vildt.
